Thorning: Vi skal ikke unddrage vores andel i Europas skæbne

Vi hverken kan eller skal unddrage os vores andel i Europas skæbne. Det gjaldt for 40 år siden. Det gælder i dag.
Helle Thorning-Schmidt (S)
Statsminister
Det sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt om EU i sin åbningstale:
"Også det europæiske fællesskab har vist, at det kan rumme tidens udfordringer. I dag den 2. oktober er det 40 år siden, danskerne sagde ja til det europæiske fællesskab. Dengang sagde daværende statsminister Jens Otto Krag de kloge ord - og jeg citerer -
"Det er ikke et spørgsmål, om vi skal sige ja eller nej til Europa. Vi tilhører under alle omstændigheder Europa og vil ikke kunne unddrage os vores andel i Europas skæbne."
Vores skæbnefællesskab med Europa er blevet bekræftet under den økonomiske krise. I en situation hvor mere end hver tiende europæer er arbejdsløs, har Europa mere end nogensinde i vores nyere historie brug for at finde fælles løsninger på fælles problemer. Vi er nået langt det sidste år. Under det danske formandskab blev der vedtaget en finanspagt, som styrker europæisk økonomi. Og en vækstpagt, der skaber flere arbejdspladser. Vækstpagten var en dansk mærkesag.
Men den europæiske krise er ikke slut. I de næste måneder skal EU beslutte, hvordan man kan styrke det økonomiske og monetære samarbejde endnu mere. Vi vil involvere os tæt i forhandlingerne og i diskussionen om euroens fremtid. For Danmark har en interesse i, at euroen fungerer - også selv om vi står uden for.
Der er et konkret forslag på bordet om et fælles banktilsyn. Forhandlingerne er først lige begyndt. Vi vil naturligvis deltage aktivt. Men der er mange spørgsmål, som skal afklares, før vi kan vurdere, hvad der tjener Danmark bedst. Når vi har de endelige forslag, træffer vi naturligvis beslutningen her i Folketinget.
Vi hverken kan eller skal unddrage os vores andel i Europas skæbne. Det gjaldt for 40 år siden. Det gælder i dag."
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- Velfærdsturismens spøgelse er genopstået trods et årti med modstand fra Danmark
- To år efter valget hemmeligholder partier stadig aftaler bag valgforbund
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april



















