Tidligere ambassadør: Nedsæt europæisk krigsforbrydertribunal for krigen i Ukraine

Med den russiske ånds tilsyneladende begrænsninger i disciplinerne selverkendelse, forståelse af fakta, moral og ærlighed vil det i givet fald tage år at ændre på den nuværende pariastatus, men inden da, eller i sammenhæng hermed, skal tillid genskabes, og der skal udøves retfærdighed.

Måske kunne en russisk-ukrainsk forsoningskommission have en positiv rolle at spille, når vilkårene måtte være til stede.

Det internationale samfund må ikke vise afmagt

Undersøgelser af anklager om krigsforbrydelser af krigens to parter er krævet og iværksat. Anklageskrifter bør udarbejdes og domme fældes, men af hvem?

I midten af marts beordrede Den Internationale Domstol i Haag, FN's øverste domstol, Rusland til øjeblikkeligt at stoppe sin invasion af Ukraine. Domstolens afgørelser er bindende for FN's medlemmer, men Rusland har afvist at efterleve beordringen og krænker således også her Folkeretten.

På et spørgsmål i Folketinget svarede udenrigsminister Jeppe Kofod 18. maj, at han i FN 25. marts var med til at "lancere den dansk-initierede FN-gruppe", der arbejder for, at de ansvarlige stilles til ansvar – medstifterne er Albanien, Colombia, Danmark, Marshalløerne, Nederlandene og Ukraine.

Menneskerettighedsrådets manglende magtbeføjelser har betydning for rådets begrænsede indflydelse

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet

Danmark har også, med 40 andre stater, været med til at henvise situationen i Ukraine til Den Internationale Straffedomstol i Haag, ICC, der kan retsforfølge krigsforbrydelser i Ukraine, uanset hvilken part der måtte have begået dem.

Hvad Danmark mere konkret måtte have bidraget med af selvstændige overvejelser, og hvilke rammer de indgår i, står dog på ingen måde klart. Det fremgår ikke, hvorledes arbejdet skal udmøntes institutionelt.

Det fremgår heller ikke i pressemeddelelsen vedrørende Jeppe Kofod og kollegaers møde i Haag, hvorledes sagerne skal føres.

Der er forskellige initiativer vedrørende retsforfølgelse, men det nævnes ikke hvilke de er, men det internationale samfund kan blive bedre til at sikre retsforfølgelse i lignende situationer fremover, påpeges det. “Fremover” kan vel hvile til fordel for koncentration om Ukraine.

Rusland er ikke en del af Den Internationale Straffedomstol

ICC er det FN-organ, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for krigsforbrydelser. Men udenrigsministeren nævner ikke, at hverken Rusland eller Ukraine – ej heller USA – er parter til Romstatutten, som er ICC's juridiske grundlag.

Rusland trak sin underskrift tilbage. Man havde dog ikke ratificeret, det vil sige bekræftet sin underskrift, da det i 2016 blev klart, at domstolen forberedte at rejse en sag om krigsforbrydelser mod Rusland på grund af den ulovlige besættelse af den ukrainske halvø Krim. Ukraine har derimod anerkendt domstolens kompetence vedrørende påstående forbrydelser på dets territorium.

Domstolen dømmer ikke in absentia. Den anklagede skal være til stede. Det tvangsmiddel, der i teorien kunne stille russiske beslutningstagere for retten, er en beslutning truffet af FN's Sikkerhedsråd, men i givet fald ville Rusland anvende sin vetoret. Og så er vi lige langt.

Stater kan efter nærmere nationale bestemmelser dog pådømme enkeltpersoner for begåelse af internationalt anerkendte forbrydelser, men relevante russiske beslutningstagere aflægger næppe frivilligt besøg i stater, hvor en tilbageholdelse og domfældelse er mulig.

Menneskerettighedsrådet har ingen bindende beføjelser

Menneskerettighedsrådet er FN’s øverste organ i menneskerettighedsspørgsmål og direkte underlagt FN’s generalforsamling.

Menneskerettighedsrådet har ansvar for, at menneskerettighederne bliver styrket og beskyttet og for at gribe ind i situationer, hvor menneskerettighederne bliver krænket. Det middel, man råder over, er undersøgelser og politiske henstillinger. En undersøgelseskommission vedrørende krigsforbrydelser i Ukraine blev nedsat 4. marts.

Menneskerettighedsrådets manglende magtbeføjelser har selvsagt betydning for rådets begrænsede indflydelse, jævnfør Rådets særlige session 12. maj og den kommende session, der indledes 12. september.

Det er således ikke lykkedes at opnå enighed om at omtale Ruslands invasion som en angrebskrig. Også denne session vil bekræfte, at Rådet med sit mandat snarere er en aktiv tilskuer end en egentlig aktør.

Rusland blev 7. april af FN’s generalforsamling suspenderet fra FN's Menneskerettighedsråd. 93 stemte for, 24 stemte imod.

Undersøgelser og dokumentation af krigsforbrydelser

Et initiativ er Joint Investigation Team – bestående af Estland, Letland, Litauen, Polen Slovakiet og Ukraine – der støttet af EU's Eurojust er nedsat til at fremme undersøgelser til brug for en retsforfølgelse af påståede krigsforbrydelser.

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) fremlagde allerede 13. april en 108 sider rapport om krænkelser af den humanitære folkeret og menneskerettighederne samt om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Begge parter begik overgreb, men de russiske overgreb var "langt mere omfattende i karakter og omfang".

Europa-Parlamentet vedtog i maj efter redegørelser fra Rådet og Kommissionen om situationen en beslutning om kampen mod straffrihed for krigsforbrydelser i Ukraine.

Om retsforfølgelse af Rusland for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, beskyldning om folkedrab og aggressionsforbrydelse opfordres EU’s medlemsstater til aktivt at deltage i efterforskningen og gøre brug af princippet om universel jurisdiktion.

Opret et europæisk tribunal for krigsforbrydelser

Krigen i Ukraine er påført af nabolandet Rusland. Begge stater er europæiske. Krigen foregår i Europa. Den naturlige initiativtager til et tribunal vedrørende krigen i Ukraine er Europarådet og dets 46 medlemsstater.

Utopi? Næppe. Det mener Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) i hvert fald ikke. 28. april vedtog forsamlingen enstemmigt at anbefale Europarådets besluttende organ, Ministerkomiteen, at nedsætte et internationalt tribunal til pådømmelse af den formodede aggressionsforbrydelse begået af russiske politiske ledere og militære chefer mod Ukraine. Man forestiller sig indgåelsen af en traktat mellem ligesindede stater.

Anbefalingen støttes af Europa-Parlamentet i den ovennævnte beslutning, der indtrængende opfordrer EU's medlemsstater til at støtte oprettelsen af tribunalet.

Danmark bør tage skridt til, at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser selvstændigt kriminaliseres i dansk ret

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør, Europarådet

Det giver sig selv, at russiske politiske ledere og militære chefer ikke har til hensigt at møde op ved et sådant tribunal.

Men i tilfælde af pådømmelse og efterfølgende udstedelse af en international arrestordre, der kan udføres af flere stater, vil i det mindste Putins og andres bevægelsesfrihed uden for Rusland blive begrænset, et ansvar placeret og retsfølelsen i nogen grad blive imødekommet. I tilfælde af en arrestation er immunitet udelukket.

Men hvor er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol placeret i spørgsmålet om ansvarsplacering og retshåndhævelse?

Det synes at være undgået opmærksomheden, at enhver medlemsstat kan indbringe ethvert påstået brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention foretaget af en anden medlemsstat.

Det følger heraf, at flere medlemsstater kan slå sig sammen om indbringelsen. Da Rusland blev ekskluderet fra Europarådet af de øvrige 46 medlemsstater for alvorlige brud på sine forpligtelser under Europarådets statut, havde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som det første juridiske organ, allerede 1. marts tilkendegivet, at Rusland skulle afstå fra angreb mod civile personer, boligområder, skoler, hospitaler med mere. Der henvistes til bestemmelser om ret til livet, forbud mod tortur og ret til respekt for privatliv og familieliv.

Det kunne anses for logisk, at de samme 46 medlemsstater, som ekskluderede Rusland, samlet havde indbragt en statsklage om påståede brud på disse og andre bestemmelser med henblik på, at Rusland kunne blive pådømt. Udover Ukraine har ingen indbragt en statsklage forårsaget af krigens konventionsbrud.

Appel til udenrigsministeren

Rusland ophører først med at være kontraherende part til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) seks måneder efter ophøret af medlemskab af Europarådet.

Det vil sige, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har kompetence til at behandle alle klager vedrørende eventuelle krænkelser af Menneskerettighedskonventionen begået inden 16. september 2022. Og Rusland er, som Ukraine, forpligtet til at efterleve domstolens afgørelser.

Har regeringen mon gjort sig overvejelser om alene eller med ligesindede stater at tage et initiativ til en sådan statsklage?

Det er jo helt åbenlyst, at Rusland ikke bør forlade konventionen uden at stå til ansvar for sine forpligtelser.

Det er endvidere åbenlyst, at landekredsen til et sådant initiativ kunne være de europæiske medlemmer af den tidligere omtalte FN-gruppe, det vil sige Albanien, Danmark, Nederlandene og Ukraine. Men det haster.

Til spørgsmålet om krænkelser efter 16. september er svaret, at det er stater, der skaber folkeretten. Derfor kunne parterne til tribunalet for krigsforbrydelser etablere en juridisk mekanisme, en bro, der inkorporer Menneskerettighedskonventionen eller indeholder heraf i tribunalets juridiske grundlag.

Og så var det måske en ide, jævnfør Institut for Menneskerettigheder, at Danmark nu endelig – som andre europæiske stater – tager skridt til, at forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser selvstændigt kriminaliseres i dansk ret.