Tilvalgsordning skal sikre stram udlændingepolitik

Danmark skal være et mere fuldt medlem af EU, hvor vi også samarbejder på retspolitikken om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og trafficking. Det mener regeringen, der derfor ifølge regeringsgrundlaget gerne vil have retsforbeholdet til folkeafstemning i denne valgperiode. Retsforbeholdet skal dog ikke helt afskaffes, men erstattes af en tilvalgsordning, så Danmark ikke bliver underlagt EU's regler på udlændingeområdet.

Det siger Socialdemokraternes retsordfører, Ole Hækkerup, der blandt andet peger på den danske 24-års-regel som en af hovedårsagerne til, at regeringen ønsker den såkaldte tilvalgsordning.





”Jeg kunne godt være bekymret for, at hvis man afskaffede retsforbeholdet helt, ville vi ende med en 21-års-regel, og jeg tror lige præcis, at de tre år er afgørende for, at en række nydanske piger når at blive færdige med deres uddannelse og få et arbejde, så de selv kan vælge, hvilket liv og ægtefælle de gerne vil have,” siger Ole Hækkerup i Altingets tv-program, EuropaMagasinet. 

Og netop tilvalgsordningen kan sikre de danske familiesammenføringsregler, mener EU-forsker ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der har forsket i de fire danske forbehold. 

"Tilvalgsordningen blev lavet for at kunne fastholde dansk udlændingepolitik, der sammenlignet med de andre EU-lande er lidt strammere. Og så skulle den sikre, at Danmark fortsat kunne være med i EU's politi- og retssamarbejde, som er mere populært i Folketinget og den danske befolkning generelt," siger hun til Altinget.dk.  

Farvel til 24-års-regel
Hvis regeringen i stedet valgte, at danskerne skulle stemme om fuldstændigt at afskaffe retsforbeholdet, og det blev et ja, så ville de danske familiesammenføringskrav være lovstridige med EUs regler. Det fastslår juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen. 

”Hvis vi afskaffer retsforbeholdet fuldstændigt, er den danske regering tvunget til at afskaffe reglerne om bankgaranti, tilknytningskrav og 24-års-regel,” siger Jens Vedsted-Hansen.

Han understreger dog, at der er tale om de familiesammenføringsregler, som gælder for ægtefæller, hvoraf den ene kommer fra et land uden for EU og ikke går under EU's regler for fri bevægelighed. 

Også Rebecca Adler-Nissen bekræfter, at Danmark skal lempe de danske krav, hvis retsforbeholdet fuldstændig afskaffes.  

”Danmark vil ikke kunne fastholde hverken 24-års-reglen eller tilknytningskravet, fordi der er fælles regler for alle EU-landene for familiesammenføring,” siger hun og tilføjer, at der så allerhøjest kunne blive tale om at have en 21-års-regel. 

Hvis vi afskaffer retsforbeholdet fuldstændigt, er den danske regering tvunget til at afskaffe reglerne om bankgaranti, tilknytningskrav og 24-års-regel.

Jens Vedsted-Hansen
Juraprofessor, Aarhus Universitet

Ifølge EUs regler kan ægtefæller blive familiesammenført, når begge personer er fyldt 18 år. Men EU har indført en mulighed for, at de enkelte medlemslande kan stille krav om, at man skal være 21 år svarende til det danske 24-års-krav. 

Det var det sidste danske formandskab i 2002, som pressede på for, at EU skulle indføre denne 21-års-regel med henblik på at undgå tvangsægteskaber. Det er dog ikke alle medlemslande, som har gjort brug af den.  

"Har ikke taget stilling"
Trods Ole Hækkerups udmelding om, hvorfor regeringen ønsker tilvalgsordningen, er svaret mere uklart, når europaministeren besvarer, hvilke områder i EU's retspolitik regeringen har tænkt sig at vælge fra med en tilvalgsordning. 

"Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvilke sager man vil tilslutte sig. Det vil i givet fald finde sted på baggrund af en drøftelse med Folketingets partier," skriver europaminister Nicolai Wammen (S) i en mail til Altinget.dk. 

Udmeldingen fra Hækkerup bliver dog bekræftet af EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen (R). Ved en konference om retsforbeholdet på Christiansborg i maj måned sagde hun nemlig, at det formentlig bliver udlændingeområdet, Danmark fortsat kommer til at stå uden for i det retslige samarbejde.

Indtil regeringssamarbejdet med S-SF i 2011, gik Radikale ellers ind for en fuldstændig afskaffelse af retsforbeholdet, bl.a. for at få mere lempelig udlændingepolitik. Men nu har partiet indgået et kompromis med Socialdemokraterne og SF om at støtte tilvalgsordningen. 

Politisk uspiselig
Rebecca Adler-Nissen har også forsket i den britiske tilvalgsordning, og hun forestiller sig, at Danmark vil bruge en tilvalgsordning, ligesom Storbritannien har gjort.

"Briterne har brugt deres tilvalgsordning til at være med i den politisk spiselige del af det retspolitiske, som er politi- og straffesamarbejde. Og så står de uden for blandt andet familiesammenføringsreglerne og den del af flygtningepolitikken, der koster noget," siger hun.

Datoen for, hvornår danskerne skal stemme om at ændre retsforbeholdet til tilvalgsordningen, vides endnu ikke, men regeringen skriver i sit regeringsgrundlag, at det bliver i indeværende valgperiode. 

Torsdag 21. juni er der en konference om EU's retspolitik og det danske forbehold i Fællessalen på Christiansborg.