
Der flyttes rundt på brikkerne på TV 2's korrespondent-verdenskort til efteråret. Lotte Mejlhede pakker sine tasker og drager over Atlanten mod USA, hvor hun fra efteråret vil tone frem på skærmen som TV 2's nye USA-korrespondent.
Hun overtager mikrofonen fra Jesper Steinmetz, som sætter kursen den modsatte vej over Atlanten og nærmere bestemt London, hvor han fremover vil husere som kanalens Europa-korrespondent. Han forlader det amerikanske kontinent, hvor han har haft base i mere end 13 år.
Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
"Efter at have dækket Europa intenst i de seneste ti år bliver det en stor og spændende udfordring at se verden fra et amerikansk perspektiv. Det bliver næppe mere interessant end netop nu, hvor ingen ved, hvem der får adresse i Det Hvide Hus efter næste valg," lyder det fra Lotte Mejlhede, der har mere end syv års erfaring fra korrespondenttjansen i Bruxelles med i baggagen.
Lotte Mejlhede har været at finde i Danmark de seneste par år, hvor hun har fungeret som stationens korrespondent for international sikkerhedspolitik.
Rokaden strækker sig også til Bruxelles
Det er dog ikke kun i den amerikanske hovedstad, at TV 2 rokerer. Også i Europas hovedstad, Bruxelles, byder efteråret på en rokade. 36-årige Lise Toft Hessellund bliver nemlig ny EU-korrespondent.
Hun har været en del af TV 2's hold i Bruxelles de seneste otte år, og hun har haft fast adresse i byen i snart ti år. Hun overtager posten fra Divya Das, som bliver ny vært på 'Go' aften Live'.
TV 2 har også annonceret, at Anders Lomholt bliver stationens nye korrespondent for international sikkerhedspolitik. En stilling, som han skal varetage ved siden af rollen som forsvarskorrespondent.
Før sommerferien tog fart præsenterede TV 2 ligeledes Casper Wichmann som ny Kina-korrespondent.
Indsigt
Henrik Thorup80 årI dag
Fhv. formand for statsrevisorerne og regionsrådsmedlem (DF), Region Hovedstaden
Sirið Stenberg58 årI dag
Lagtingsmedlem (Tjóðveldi), Fhv. Landsstyrekvinde for udenrigs- og miljøanliggender, Færøernes Landsstyre
Britta Riis63 årI dag
Direktør, Dyrenes Beskyttelse, bestyrelsesmedlem, World Federation for Animals, bestyrelsesmedlem, Økologisk Landsforening
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump
- Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt
- Forhandlingsekspert: Danmark begår klare fejl i forsvaret mod Trumps krav på Grønland
- #dkpol: Lund har erklæret Løkke krig

















