Tvivlerne er den store fare for Macron: ”Frankrigs politikere har svigtet os”

PARIS: Der bliver mange utilfredse og modløse miner ved stemmeurnerne, når franskmændene i dag udpeger lederen for et af kontinentets største og vigtigste lande. Ikke mindst blandt de yngste vælgere – hvis de overhovedet møder op.

”Når størstedelen af Frankrigs politikere har svigtet os, og vi ikke længere tror på dem, så er det normalt at reagere på det,” siger 18-årige Maksen Aired til Altinget.

Jeg kan helt sikkert sige, at jeg ikke stemmer på Marine Le Pen. Men spørgsmålet er nu, om jeg skal stemme blankt eller på Macron.

Maksen Aired
Studerende, venstreorienteret førstegangsvælger

Den politisk engagerede førstegangsvælger, der snart begynder studier i sociologi ved Institut Catholique de Paris, stemte ved præsidentvalgets første runde 10. april på venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon.

Selv om Mélenchon fik næsten lige så mange stemmer som højrenationalisten Marine Le Pen for to uger siden, så var det hende, der gik videre til den endelige tvekamp mod Emmanuel Macron.

I lighed med mere end hver tredje af vælgerne mellem 18 og 34 år føler Aired derfor, at han er blevet politisk hjemløs.

”Jeg kan helt sikkert sige, at jeg ikke stemmer på Marine Le Pen. Det har aldrig været en mulighed, fordi hun udgør en fare for Frankrig. Men spørgsmålet er nu, om jeg skal stemme blankt eller på Macron,” siger han.

Frankrigs valg er vigtigt for verden

Selv om Emmanuel Macron har øget sit forspring til Le Pen her i slutspurten, så må han håbe på en modstræbende støtte fra mange vælgere som Maksen Aired, hvis han skal føle sig sikker på genvalg.

Det franske præsidentvalg i dag har stor betydning for europæisk politik og for Frankrigs rolle i verden, fordi den afgørende duel er så skarpt trukket op mellem en liberal internationalist og en meget indvandrerkritisk og EU-skeptisk nationalist.

Mens Emmanuel Macron både er transatlantisk tænkende og meget ambitiøs på EU’s vegne, så ønsker Marine Le Pen at trække Frankrig ud af Natos kommandostruktur og begynde at dekonstruere Den Europæiske Union indefra.

Valgets store internationale betydning understreger det paradoksale ved, at så mange af især de yngre og venstreorienterede blandt Frankrigs i alt 48,7 millioner indskrevne vælgere enten vil stemme blankt eller blive hjemme.

En lignende situation kan konstateres blandt landets arbejdere, blandt befolkningerne i storbyernes socialt udfordrede forstæder – og blandt landets cirka fem millioner muslimer, hvoraf cirka to tredjedele ifølge meningsmålinger stemte på venstresocialisten Jean-Luc Mélenchon i første runde.

”Jeg stemte på Mélenchon, fordi verden bliver fattigere og livet er dyrt for mig. Det var også for min søns skyld, fordi Mélenchon er den, der gør mest for de unge. Men nu stemmer jeg Macron for at gå imod nationalisterne,” siger buschaufføren Constant Loubert, 47 år, da han stemmer ved skolen École Élémentaire Dussoubs.

Skuffede vælgere kan give tæt løb i aften

Mange af disse vælgere er dybt utilfredse med den måde, Emmanuel Macron har forvaltet magten på, siden han rykkede ind i Élysée-palæet i 2017.

De er ikke imponerede over, hvad han har gjort for klimaet, for købekraften, for uddannelserne eller for sundhedssystemet under covid-krisen. Eller for landets lavest lønnede, de arbejdsløse og indvandrerne.

Det bliver afgørende for det endelige resultat, hvad disse store og ret forskellige grupper af skuffede, indignerede og modvillige vælgere gør med deres stemmer nu.

”Macron har forspringet, men man kan stadig ikke helt udelukke muligheden for en sejr til Le Pen,” siger Brice Teinturier, direktør for meningsmålingsinstituttet Ipsos.

Hans institut spår nu 57 procent til Emmanuel Macron mod 43 procent til Marine Le Pen i den afgørende runde.

Præsidenten har meget magt, men får også meget af skylden, når tingene ikke er, som folk gerne vil have dem.

Michael Starbæk Christensen
Danmarks ambassadør i Frankrig

”Hvis mange af første rundes sofavælgere kommer ud og stemmer Le Pen nu, og hvis der er lige så mange af Mélenchons vælgere, der stemmer på Le Pen som på Macron, så kan det blive meget tæt løb søndag,” siger Teinturier til radiostationen France Inter.

Ifølge Danmarks ambassadør i Paris, Michael Starbæk Christensen, så er Emmanuel Macron selv godt klar over, at de seneste fem år i Elysée har slidt kraftigt på hans popularitet.

”Han er ikke bange for at indrømme, at han ikke er i en stærk position, for det er svært at være præsident i Frankrig. Man er ikke populær, og det er et vilkår i det her land. Præsidenten har meget magt, men får også meget af skylden, når tingene ikke er, som folk gerne vil have dem,” siger Starbæk Christensen.

Kan pensionisterne redde Emmanuel Macron?

Alle målingerne efter præsidentvalgets første runde for to uger siden viser, at det var Frankrigs ældste vælgere (over 64 år), der sikrede Emmanuel Macrons sejr i første runde.

I alle andre aldersgrupper var det enten højrenationalisten Le Pen eller venstresocialisten Mélenchon, der fik flest stemmer. Med andre ord: Hvis pensionisterne ikke havde stemmeret, så kunne Macron sandsynligvis ikke blive genvalgt som præsident.

”Jeg forstår godt, at mange af de unge føler sig ladt i stikken. Men det er virkelig trist, at så mange af dem ikke vil stemme, fordi de ikke føler sig repræsenteret af nogen af kandidaterne,” siger den 74-årige, pensionerede direktionssekretær Immaculée de Turris, da Altinget møder hende ved valgstedet i Institut National d'Historie de l'Art i andet arrondissement midt i Paris. 

Macron har forspringet, men man kan stadig ikke helt udelukke muligheden for en sejr til Le Pen.

Brice Teinturier
Direktør for meningsmålingsinstituttet Ipsos

Trods sin unge alder for en præsident – 44 år – så kan Macron godt få lidt svært ved at fremstille sig selv som fremtidens leder, selv hvis han som ventet vinder valget i dag.

Dertil er der alt for mange af de unge studerende og de yngre og erhvervsaktive franskmænd, der har følt sig ladt i stikken af ham i hans første præsidentperiode.

”Macron har glemt, hvorfor han blev valgt i 2017. Han gik til valg på at føre en politik, der kommer alle i samfundet til gode. Når han i dag fremhæver sine bedrifter inden for socialpolitik, ungepolitik og klimapolitik, er det fuldstændig frakoblet den virkelige verden,” siger 18-årige Maksen Aired fra Paris: 

”Men jeg ville aldrig kunne stemme på Le Pen. Vi skal ikke lyve over for os selv. Hun har ikke ændret sig overhovedet. Hendes valgprogram vil splitte Frankrig og skabe en ny krise.”