Tyske forklaringsvanskeligheder

Det vil vise sig, at økonomi ikke er alt, og at det hævner sig, hvis man glemmer resten. 

Per Øhrgaard
Professor i tyske forhold ved Copenhagen Business School

Af Per Øhrgaard
Professor i tyske forhold ved Copenhagen Business School

Den 12. september gav den tyske forfatningsdomstol grønt lys for, at Tyskland kan deltage i den aktuelle "redningspakke" til de gældsplagede eurolande og i den finanspagt, som skal sikre "stabilitet" i fremtiden, - og som i realiteten vil diktere de deltagendes landes finanspolitik. Domstolens få forbehold anses ikke for centrale.

Afgørelsen var ventet, men mange havde håbet, at domstolen ville vende tommelfingeren nedad. I den tyske offentlighed er det en udbredt opfattelse, at hele krisen blot skyldes sydeuropæernes letsindighed, som det seriøse Tyskland nu skal betale for. Men Tyskland har tjent tykt på euroen, som – blandt andet via lån fra også tyske banker - har forsynet de sydeuropæiske lande med den købekraft, der skulle til for at aftage tysk eksport.

Tyske forklaringsvanskeligheder 
Den tyske regering har derfor nok hele tiden vidst, at det måtte ende med den delvis fælles hæftelse for gælden, som nu tegner sig. Den har tøvet med at give sig, sikkert for at få maksimal indflydelse på beslutningerne, men til gengæld med det resultat, at den dels kan få svært ved at forklare den nye situation, dels kan kritiseres for at have gjort tingene dyrere og mere besværlige, end de ville have været, hvis man med det samme havde taget tyren ved hornene. Tyskland ser hele tiden fare for inflation, men har tilsvarende mindre blik for, at man ikke blot kan spare sig ud af en krise. Strenge spareplaner kan tværtimod gøre ondt værre - som det skete netop i Tyskland i 1930-1932, hvor regeringen Brünings nedskæringer skabte forarmelse og banede vejen for nazisternes succes.

Da den europæiske centralbank forleden vedtog at give plads for opkøb af statsobligationer fra de gældstyngede lande, stemte den tyske forbundsbank imod. Det ser nogle som et tappert forsøg på hævde tyske "værdier", andre som et vidnesbyrd om, at Tyskland står isoleret i et Europa, som på den anden side ikke kan komme ret langt uden netop tysk medvirken.

Angela Merkel i klemme
En speciel vanskelighed for kansler Merkel er, at de mest indædte modstandere af fortsat hjælp til Sydeuropa sidder i hendes egne regeringspartier: det bayriske CSU og det højreliberale FDP. De anklager Merkel for ikke at beskytte tyske interesser, mens de to store oppositionspartier, Socialdemokraterne og De grønne, længe har kritiseret regeringen for at tænke for lidt på Europas fremtid (som også er Tysklands).

Måske lykkes det at dæmme den aktuelle krise ind, måske ikke. Men hele forløbet har skabt en gensidig mistillid i Europa, som vil præge de næste mange år. Det vil vise sig, at økonomi ikke er alt - og at det hævner sig, hvis man glemmer resten. Sådan er det jo.