1. februar 2012 kl. 23.59

Uenighed om finanspagtens betydning

FINANSPAGT: Skelsættende eller blot gamle aftaler indført i dansk lov? Finanspagten skaber stor debat, men hverken forskere eller politikere ser ud til at være enige om, hvad finanspagten får af betydning.

Morten Øyen

Redaktør

Det er klart, at de 17 eurolande nu også er mere integreret i finanspolitik og dermed ligner endnu mere et Europas Forenede Stater.
Peter Nedergaard
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

Fakta

Lande som går med i finanspagten, skal leve op til tre krav

Et land må ikke have:

- et offentligt underskud på over 3 procent af BNP
- en statsgæld på over 60 procent af BNP
- et underskud på den strukturelle offentlige saldo på over 0,5 procent af BNP.

Danmark har i dag et offentligt underskud på 4 procent, en gæld på 44,1 procent af BNP og et underskud på den offentlige saldo på 2,1 procent og lever dermed ikke op til pagtens bestemmelser.

Politikere og forskere er ikke enige om, hvor skelsættende den nye finanspagt bliver. Nogle politikere mener, den ændrer spillereglerne for finanspolitikken, mens andre holder fast i, at den dybest set kun er et krav om at indskrive de ting, vi allerede har lovet i EU, at vi vil overholde.

Men også blandt forskerne er der usikkerhed omkring, hvad aftalen egentlig kommer til at betyde. Ikke mindst hvad den betyder for EU-samarbejdet.

"Det er helt klart vigtigt, når 25 lande siger, at de vil underkaste sig fælles regler for, hvordan man skal føre finanspolitik. På den måde er det skelsættende og en overraskende stor handlekraft, flertallet af EU-landene har vist. Men det er stadig usikkert, hvad aftalen får af mere konkret betydning," siger lektor og EU-ekspert ved Aalborg Universitet, Søren Dosenrode.

Schengen som forgænger
Ifølge professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard er der ikke rigtigt noget i pagten, som ser ud til at ændre på styrkeforholdene i EU. Og det er ikke et nybryd, når nogle lande vælger at stå udenfor.