Bliv abonnent
Annonce

Ugens målinger: Danskerne opfordrer Storbritannien til at blive i EU

Foto: Geert Vanden Wijngaert /AP
14. januar 2019 kl. 04.00

Briterne bør blive i EU
Nu skulle den være god nok: Det britiske parlament skal i morgen tirsdag stemme om den Brexit-aftale, May har indgået med EU, som har været på trapperne og så udskudt siden december. Den bliver ikke spået gode chancer for at gå igennem Underhuset, og dermed vil Storbritannien godt to måneder før den officielle udtræden ikke have en aftale med EU om vilkårene. Derfor diskuteres alle scenarier lige nu, heriblandt om briterne bør få en chance mere ved en præciseret folkeafstemning.

Og skulle briterne beslutte at forblive i EU, vil de have danskernes støtte. Ifølge en måling foretaget af Kantar Gallup for Berlingske mener 58 procent af danskerne, at Storbritannien bør være medlem af EU. 22 procent mener, de bør forlade unionen.

En tilsvarende måling blev foretaget i 2016, og her var 62 procent fortalere for, at briterne skulle blive. Den forskel er dog inden for den statistiske usikkerhed, og dermed kan man konkludere en relativt stabil tilslutning gennem hele det tumultariske Brexit-forløb.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026