Ulveman & Børsting udvider medarbejderstaben og har fundet en ny rådgiver i Socialdemokraternes ledelsessekretariat på Christiansborg.
Det oplyser kommunikationsbureauet til Altinget.
Den nye mand på holdet er 30-årige Karl Kjær Bang, der, inden han fik plads på Borgen i en stilling som konsulent for Socialdemokraterne, både har været kontorchef og rådgiver for daværende MEP og tidligere fødevareminister Dan Jørgensen i Europa-Parlamentet. Han er uddannet cand.scient.pol. og skal fra 1. oktober bruge sin politiske fingerspidsfornemmelse som rådgiver under Michael Ulveman og Mikael Børstings faner.
"Karls stærke politiske erfaring, forståelse og netværk fra både Slotsholmen og Bruxelles passer perfekt til vores profil, og med Karl på holdet står vi nu endnu stærkere på et af vores allervigtigste indsatsområder," siger administrerende direktør og partner Michael Ulveman.
Selv ser Karl Kjær Bang også frem til at slutte sig til bureauet, der over sommeren er vokset til at tælle seks rådgivere og konsulenter samt en juniorkonsulent foruden de to partnere. Blandt andet skal han gøre Ekstra Bladets tidligere nyhedschef, Søren Langelund, og tidligere seniorkonsulent hos Geelmuyden Kiese, Kristian Riber Kraaer, selskab.
"Ulveman & Børsting er det mest spændende og ambitiøse bureau i Danmark. Det er et sted, hvor kunderne er store, kollegerne skarpe og kommunikation altid er med et strategisk sigte. Det glæder jeg mig rigtig meget til at være en del af - og bidrage til," lyder det fra Karl Kjær Bang.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale



















