Ungdomsorganisationer: Her er vores ønsker til den europapolitiske aftale

En lang række politiske ungdomsorganisationer har været samlet i Den Sorte Diamant, for at give deres bud på, hvad den kommende europapolitiske aftale skal indeholde.

Europa er og bliver stadig vigtigere i fremtiden, og derfor er det især vigtigt at høre os unge omkring, hvilken politik regeringen bør føre på den europapolitiske dagsorden.

Sort og uambitiøs landbrugspolitik

Den største udfordring for vores europæiske såvel som verdens eksistens er den igangværende klimakrise. EU er i den sammenhæng en nøglespiller i forhold til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer.

Danmark skal også presse på for, at EU bruger handelsaftaler strategisk ved at stille krav om demokratiske standarder og menneskerettigheder til sine handelspartnere.

Europæisk Ungdom, DSU, VU, Grænseforeningen Ungdom, Fagbevægelsens Ungdom mfl.

Europa skal fastholde sin position som arnestedet for fremtidens teknologi, der skal bringe verden i en mere grøn retning. Derfor skal den danske regering lægge vægt på, at EU skal prioritere investeringer i forskning i bæredygtige teknologier og løsninger.

Samtidig står EU’s sorte og uambitiøse landbrugspolitik at spænde ben for klimahandling. Vi er de fremtidige generationer, der kommer til at mærke de største konsekvenser.

Derfor skal den fælles europæiske landbrugspolitik skal laves om, så kun landbrug der er bæredygtige eller søger hjælp til at blive bæredygtige får gavn af landbrugsstøtten. 

Det er dog ikke nok, at det kun er i EU man omstiller sin produktion. Naturen kender ingen grænser, og derfor skal der klimatold på udenlandsk import, sådan at det ikke bare er EU, men også alle dets samarbejdspartnere, som skal omstille sig.

Regeringen skal kæmpe mere aktivt for demokratiske værdier

De seneste par år har EU set en markant tilbagegang med demokratiet, navnligt i Central- og Østeuropa. Pressefriheden er blevet indskrænket alt imens demokratiske valg er blevet afskaffet og navnligt LGBTQ+-personer diskrimineres jævnligt.

Samtidig ser vi en lang række medlemslande, hvordan EU-midler går ned i lommerne på autokrater og deres venner, i stedet for at gavne de europæiske borgere i landene. Ikke alene truer denne udvikling hele det europæiske værdifællesskab, men i høj grad også det indre marked og de fire friheder. Der må være en nultolerance over for autokratier i EU. 

Derfor ønsker vi, at regeringen kæmper en mere aktiv kamp for at stå op for vores demokratiske værdier på kontinentet. Regeringen bør føre retssager imod de lande der ikke lever op til de demokratiske og menneskeretlige fælles værdier.

Der bør også lægges pres på EU-Kommissionen til at føre retssager imod disse lande.

I fremtidige EU-budgetforhandlinger skal det være Danmarks utvetydige krav, at uddeling af EU-midler kobles sammen med overholdelse af EU’s grundlæggende værdier, herunder Københavnerkriterierne. 

Vores demokratiske fremtid er på spil

Det europæiske kontinent befinder sig i en altafgørende position på den globale sikkerhedspolitiske scene. Som en af de sidste bastioner for den demokratiske verdensorden er EU’s udenrigspolitiske rolle blevet markant mere betydningsfuld.

Under covid-19-pandemien er skillelinjerne mellem verdensdelene blevet tydeligere. Systemiske rivaler som Kina og Rusland klemmer langsomt grebet om flere medlemslande og truer det europæiske demokrati.

Europa er gået forrest for at sikre borgerne deres digitale rettigheder. GDPR har været stjerneeksemplet på det, men der er stadig langt vej igen.

Europæisk Ungdom, DSU, VU, Grænseforeningen Ungdom, Fagbevægelsens Ungdom mfl.

Som unge er vores demokratiske fremtid på spil, hvis vi ikke inddæmmer Kina og Rusland. Derfor skal kritisk infrastruktur holdes ude af hænderne på disse lande. Samtidig skal EU stå som et investeringsmæssigt alternativ til verdens lande med det formål at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Danmark skal også presse på for, at EU bruger handelsaftaler strategisk ved at stille krav om demokratiske standarder og menneskerettigheder til sine handelspartnere.

Danmark har en unik position i EU’s sikkerhedspolitiske aspekt, fordi Danmark med sit forsvarsforbehold ikke deltager i de forsvarspolitiske dele af EU. Verden har ændret sig meget siden Danmark fik forsvarsforbeholdet i 1993. Dog mangler der en bred offentlig debat omkring, hvad Danmark bør gøre ved forsvarsforbeholdet.

For at styrke den demokratiske samtale og kendskabet til Europa og EU's sikkerheds- og udenrigspolitiske rolle og det danske forsvarsforbehold, skal politikerne derfor prioritere at indgå i aktiv dialog med borgere om forsvarsforbeholdets rolle for dansk udenrigspolitik, især blandt de unge.

Børn i en digital tidsalder skal beskyttes

Europa ligger både geografisk og ideologisk mellem to digitale modpoler. På den ene side har vi USA, hjemstavnen for de vestlige techgiganter. Dog er der ringe beskyttelse af folks privatliv. På den anden side har vi det autoritære Kina, der masseovervåger deres egen befolkning.

Regeringen skal presse på for at sikre databeskyttelsen af vores europæiske borgere. Derfor skal der prioriteres en samlet indsats i forhold til at udforme en europæisk strategi for reguleringen af databeskyttelse. Det vil blandt andet sige at tilgængeligheden af apps, der er affilieret med fremmede magter skal begrænses.

EU skal kæmpe for, at børn, der vokser op i en digital tidsalder, skal beskyttes. Derfor skal der være en massiv oplysning omkring databeskyttelse, og hvad EU-borgeres data bruges til af blandt andet virksomheder. Der skal være mere kontrol over, hvad børns smartphones og tablets har adgang til - eksempelvis gennem mere forældrekontrol. Forældre skal således kunne bestemme mere over, hvad deres børn kan få adgang til på smartphones og tablets.

Europa er gået forrest for at sikre borgerne deres digitale rettigheder. GDPR har været stjerneeksemplet på det, men der er stadig langt vej igen. Dette er et godt afsæt for at Europa kan gå forrest inden for digital etik og skal være grundlaget for en ny europæisk digital innovationsbølge.

Dette er nogle af ungdommens ønsker til den kommende europapolitiske aftale.