Uro i LO-baglandet: Folkeafstemning splitter fagbevægelsen

RETSFORBEHOLD: LO anbefaler et ja til en tilvalgsordning. Det udløser kritik i flere af de største medlemsforbund. Ifølge valgforsker er mange vælgere i vildrede, fordi de mangler pejlemærker fra andre end politikerne.

Folkeafstemningen om retsforbeholdet nærmer sig hastigt, og regeringen og de øvrige ja-partier føler sig langt fra sikre i sadlen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) appellerer nu til fagbevægelsen om at kaste flere kræfter ind i kampen for et ja.

"Jeg er meget tilfreds med, at langt den største del af fagbevægelsen har meldt sig ind på det fornuftige argument for et ja. Jeg kritiserer ikke nogen, men konstaterer, at vi her en uge før valget er i en situation, hvor jeg møder masser af danskere, som er i tvivl. Derfor ser jeg gerne, at alle, der går ind for et ja, lægger sig mere i selen," siger han.

FOA-formand hopper ikke på skræmmekampagne
Men statsministeren bliver muligvis skuffet, for der er store huller i geledderne i den front, som fagbevægelsen i givet fald skal udgøre i valgkampens slutspurt.

Danmarks største hovedorganisation LO, som repræsenterer 850.000 lønmodtagere, anbefaler forsigtigt et ja til, at retsforbeholdet skal omdannes til en tilvalgsordning.

Det vækker utilfredshed i flere af de store medlemsforbund. Blandt andet i FOA, der med 165.000 medlemmer er Danmarks tredje største fagforbund.

Her har man valgt at forholde sig neutralt. Forbundsformand Dennis Kristensen hælder personligt til et nej og stemte blankt, da daglig ledelse i LO stemte om at anbefale et ja til folkeafstemningen.

"LO burde have gjort ligesom FOA i erkendelse af, at LO-medlemmerne er stærkt delte på det her område. Vi skal altid i fagbevægelsen være meget påpasselige med, at vi i politiske spørgsmål ikke indtager en stilling, hvor vi risikerer at støde medlemmerne fra os," siger han.

FOA-formanden bliver personligt provokeret af det, han kalder ja-partiernes skræmmekampagne om konsekvenserne ved et nej.

"Min fantasi rækker ikke til at forestille sig, at EU ville kunne leve med et tomrum, hvor der ikke foregår fælles bekæmpelse af cyber-crime, pædofili og grænseoverskridende kriminalitet. Det provokerer lidt, at man forsøger at vildføre befolkningen med argumenter, som modsiges af almindelig logik," siger han.

Bodyguard for Mette Frederiksen
Dansk Metal har som eneste af de større LO-forbund kastet sig aktivt ind i en ja-kampagne over for deres medlemmer. I Danmarks største fagforbund 3F anbefaler formand Per Christensen også et ja, hvilket han blandt andet begrunder i et fælles debatindlæg i Søndagsavisen med Venstres næstformand Kristian Jensen.

Men langt fra alle i forbundets hovedbestyrelse deler den holdning, og derfor har 3F også valgt at holde lav profil over for deres 250.000 medlemmer.

En af de EU-skeptiske hovedbestyrelsesmedlemmer er Tue Tortzen, der er formand for 3F Fredensborg.

"Jeg kan jo ikke forstå, hvordan min forbundsformand kan gå ind for det her. Det er sgu belastende, at vi skal være bodyguard for Mette Frederiksen og co. i sådan en sag her. For det er ikke det, medlemmerne vil, og det er heller ikke i deres interesse," siger han.

Ifølge Tue Tortzen vil et overvejende flertal af lokalafdelingens medlemmer stemme nej. Ikke fordi de kender meget til den tilvalgsordning, som skal erstatte retsforbeholdet, men ud fra devisen, at hvis man rækker fanden en lillefinger, så tager han hele armen.

"Det skader vores forbund, at vi ikke har røv i bukserne til at sige nej. Det gjorde vi i 1972. Endda så meget, at Anker Jørgensen skulle være statsminister bagefter. Så det er jo ikke ligegyldigt, hvad vi siger," siger han med henvisning til Anker Jørgensen, der som formand for specialarbejderforbundet (det senere SID) anbefalede et ja til medlemskab af EF, selv om hans forbund var imod – og bagefter blev udpeget som Jens Otto Krags (S) efterfølger.

LO: Vi hænger jo ikke plakater op
Tilbage i nutiden er 3F Skagerak også lodret uenige med deres forbundsformand og hovedorganisation. Her vedtog bestyrelsen i mandags at anbefale medlemmerne at stemme nej.

"Der er mange andre ting, som gør sig gældende end cyber-kriminalitet og jagten på pædofile. Hele den danske model står på spil. Hvis vi stemmer ja, vil et givent flertal i Folketinget også kunne fjerne de sidste forbehold og dermed underlægge Danmark et uendeligt antal EU-bestemmelser," siger Frank Jul Tronborg, der er formand for byggegruppen 3F Skagerak samt medlem af forbundets hovedbestyrelse.

I LO erkender næstformand Arne Grevsen, som indtil for en måned siden var formand for gartneriansatte, skovarbejdere og landbrugsfolk i 3F's grønne gruppe, at hovedorganisationens ja-støtte træder mange medlemmer over tæerne.

"Hvis I lægger mærke til det, er vi altså ikke ude og hænge plakater op. Men vi bliver nødt til at analysere på det her ud fra et lønmodtagerperspektiv. Og når vi gør det, må vi altså sige, at der overvejende er fordele ved at have et EU-samarbejde, som kører på skinner," siger han.

Social dumping-argument bliver oversolgt
Arne Grevsen understreger, at LO lægger vægt på kun at oplyse om de dele af tilvalgsordningen, som er en fordel for lønmodtagerne.

Det vil sige de fire retsakter, som med LO-briller vil gøre det lettere at skrabe penge ind fra udenlandske firmaer, som har snydt ansatte for løn eller undviger Arbejdsrettens krav ved at gemme sig i hjemlandet.

Læs også: "Ja" den 3. december kan lette kamp mod social dumping

"Vi går ærligt ud og siger, hvilke fokuspunkter vi har. Du hører os ikke rode os ud i dialoger om skilsmisser, fremmede agenter og alt sådan noget. Vores anbefaling er med skarp vægt på social dumping, som er et kæmpe problem for vores medlemmer," siger han.

Men flere markante stemmer under LO-paraplyen har i de seneste dage gjort opmærksom på, at netop denne pointe bliver oversolgt i debatten.

Heriblandt Palle Bisgaard, som er næstformand i byggegruppen under 3F.

"Vi har rigtig mange sager, hvor vi har penge til gode. Men min vurdering er, at vi med eller uden retsforbehold ikke ville se nogen nævneværdig ændring i de sager, fordi de virksomheder er konstrueret til at kunne forsvinde eller aldrig reelt har eksisteret," siger han.

Efterlader rådvilde vælgere
Den seneste meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget, viser en overvægt af nej-sigere, mens en fjerdedel af vælgerne endnu ikke har taget stilling.

Læs også: Ny måling på retsforbehold: Større føring til nej-siden

Set med demokratiske briller er det ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen et problem, at fagbevægelsen ikke har meldt sig mere aktivt ind i valgkampen.

"Det er en svær afstemning, som er blevet ekstremt politiseret. De faglige organisationer både på lønmodtager- og arbejdsgiversiden er meget vigtige pejlemærker for mange danskere. Men de har ikke været særlig synlige, og det kan være med til at forklare, hvorfor så mange har svært ved at tage stilling," siger professoren fra Københavns Universitet.

Men statsministerens håb om en mere engageret slutspurt fra fagbevægelsens side kommer næppe til at bære frugt. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

"Det her er ikke en normal valgkamp, det er et EU-spørgsmål, som er død-irriterende vanskeligt at tage stilling til. Løkkes opfordring udstiller et vidensunderskud, som politikerne har været med til at skabe på den måde, som afstemningen er skruet sammen på. Og i den situation skal de faglige ledere altså ikke have noget i klemme," siger professoren fra Aalborg Universitet. 

Forrige artikel Enighed i EU om ny Europol-aftale Enighed i EU om ny Europol-aftale Næste artikel Måling: Nej-siden er mest troværdig Måling: Nej-siden er mest troværdig
Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker

Det sker i EU: Boris Johnson drøfter Brexit med Juncker

OVERBLIK: Ugen lægger ud med en frokost mellem den britiske premierminister og EU-kommissionsformanden i Luxembourg. Brexit er også på dagsordenen, når europaparlamentarikerne i denne uge samles i Strasbourg. Få overblik over den kommende uge i EU.