V, SF og R presser Mette Frederiksen før EU’s store budgetslagsmål

FORHANDLINGSMANDAT: Statsministeren skal fortælle, hvor pengene til et større EU-budget skal komme fra, før Venstre vil godkende et mandat til næste uges topmøde. Regeringens støttepartier kræver mere fokus på klima. 

Der kan fortsat være et stykke vej, før regeringen kan få opbakning til det mandat, statsminister Mette Frederiksen (S) skal have med, når hun skal forhandle det kommende EU-budget med sine europæiske kollegaer i næste uge.

Både Venstre, SF og Radikale, der alle er blandt de partier, der normalt støtter regeringen i EU-spørgsmål, har hver især nogle knaster, der stadig skal files af.  

Venstre vil have svar på, hvordan det – med stor sandsynlighed – voksende bidrag til EU skal finansieres, efter at statsministeren i tirsdags selv stillede det spørgsmål i folketingssalen uden at besvare det. 

”Vi tillader os at spørge, om det mon ikke var hendes opgave at fortælle, hvordan det beløb, som hun nu er parat til at acceptere, skal skaffes,” siger Morten Løkkegaard, der er formand for Venstres gruppe i Europa-Parlamentet. 

Ikke før det spørgsmål er besvaret, vil Venstre godkende et forhandlingsmandat, siger han.

Konservative er forbeholdne over for det nyeste forslag fra regeringen, for her er det væsentligt, at budgettet holdes i ave.

"Vi er ikke tilfredse med, at regeringen er gået væk fra at have afgørende vægt på budgettets størrelse," siger EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K).*

Klima skal vægtes højere 
To af regeringens støttepartier, Radikale og SF, melder også fortsat om enkelte områder, der skal diskuteres, inden statsministeren kan få grønt lys, og her er det især klimaområdet, der bliver afgørende. 

Her kræver begge partier, at der bliver skruet op for ambitionerne.

”Hvis regeringen ikke flytter sig på klimaområdet, får den ikke noget mandat fra os,” siger Jens Rohde, EU-ordfører for Radikale. 

Regeringen vil ifølge sit seneste forslag arbejde for, at der i EU-regi sker ændringer på skatter og afgifter, der bidrager til den grønne omstilling ved at straffe klimasyndere, men det punkt skal der slås hårdere på, mener Rohde.  

Hos SF er det en anden del af klimaindsatsen, der skal ændres. Regeringen lægger op til, at man skal strække sig langt for, at mindst 25 procent af EU’s udgifter på tværs af politiske områder bidrager til klimarettede tiltag.  

Men det er ikke nok. 

”Jeg mener godt, man kan skrue lidt højere op for ambitionerne. Vi lægger afgørende vægt på, at de tværgående klimamål skal være over 25 procent. Gerne 27 procent eller mere,” siger EU-ordfører Halime Oguz (SF).  

Afgørende vægt betyder, at regeringen skal nedlægge veto, hvis det ikke bliver opfyldt, og det er et skridt længere, end det seneste forslag lægger op til.

Ud over den hævede procentsats vil SF også gerne have, at man i højere grad sørger for at kunne måle og dokumentere den reelle effekt, de enkelte tiltag har på klimaet. Partiet ønsker også vished for, at de sidste cirka 75 procent af EU’s udgifter ikke kan blive brugt til noget, der modarbejder klimaindsatsen. 

Venstre vil også gerne være med til at snakke om klima og andre budgetposter, men først når der er kommet svar på finansieringen af et større budget.

”Vi skal tage tingene i den rigtige rækkefølge, og første skridt er at få hende (Mette Frederiksen, red.) til at tage seriøst stilling til, hvordan de her mange milliarder skal skaffes,” siger Morten Løkkegaard. 

Pragmatikken vinder frem 
Forud er gået en lang periode, hvor regeringen har holdt fast i, at budgettets størrelse ikke må overstige det nuværende niveau på 1,0 procent af BNI.

Det er blevet mødt af kritik fra blandt andre SF, Radikale og senest Konservative, der har beskyldt regeringens forhandlingsposition for at være for fastlåst med tanke på den ændrede situation, der er konsekvensen af coronakrisen.

Men i det seneste udspil er den formulering rettet ned til, at det vigtigste er, ”at begrænse stigningen i det danske EU-bidrag” ved blandt andet at bibeholde den rabat, Danmark og en række andre lande har i dag. 

Det glæder især Radikale. 

”Der er blevet ændret drastisk i vores retning siden udgangspunktet. Vi har fået stort set alt opfyldt. Sagen er, at alle dogmatiske positioner er forladt, og det er det, vi har bedt om hele vejen igennem,” siger Jens Rohde.  

Også SF er glad for, at regeringen har forladt den fastlåste position på budgettets størrelse. De er dog grundlæggende imod brugen af rabatter. 

”Vi synes, rabatterne skal udfases, men så skal det gælde for alle. Hvis andre lande fortsat får dem, skal Danmark selvfølgelig også,” siger Halime Oguz. 

Europaudvalget skal diskutere regeringens forhandlingsmandat tirsdag 16. juni, inden stats- og regeringscheferne skal genoptage budgetforhandlingerne fredag 19. juni.  

*Artiklen er ændret fredag 12. juni 2020 klokken 08.50: Konservative har efter artiklens udgivelse kontaktet Altinget for at få præciseret partiets holdning.

Forrige artikel Pernille Vermund bejler til DF: Inviterer til fælles front mod EU Pernille Vermund bejler til DF: Inviterer til fælles front mod EU Næste artikel Mogens Jensen: EU's nye landbrugspolitik ser ud til at blive udskudt et år mere Mogens Jensen: EU's nye landbrugspolitik ser ud til at blive udskudt et år mere