Debat

Vågn op inden højredrejningen eskalerer

DEBAT: Der er brug for EU som aldrig før. Derfor skal stadig stærkere højrenationalistiske og europaskeptiske partier bekæmpes, skriver Anne E. Jensen (V).
Foto: Facebook
David Vestergaard Eriksen

Universitetspraktikant fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Researcher på Altinget | Christiansborg, Altinget | Arbejdsmarked samt Altinget | By & Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne E. Jensen (V)
Formand for Europabevægelsen og medlem af Europa-Parlamentet

"En ny æra," kaldte franske Marine Le Pen og hollandske Geert Wilders det samarbejde omkring europaparlamentsvalget, de to højrepopulistiske politikere for nyligt offentliggjorde.

Nuvel. Men ikke en æra, jeg bryder mig om.

Samtidig tales der om et valgsamarbejdet mellem partierne Liga Nord (Italien), Sverigesdemokraterne, belgiske Vlaams Belang, Frihedspartiet, FPÖ, (Østrig) og Le Pens Front National.

Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Fælles for disse partier er indvandrerfjendtlighed og europaskepsis.

På nuværende tidspunkt har Wilders Frihedsparti fire pladser og Front National tre pladser i Europa-Parlamentet. Samarbejdet mellem de højrepopulistiske partier i Europa er et forsøg på opnå de 25 mandater fra syv forskellige lande, der skal til for at danne en politisk gruppe i Parlamentet. Sker det, står højrepartierne pludselig med helt nye og bedre kort i forhold til at få indflydelse på europæisk politik.

Lad os ikke gå tilbage til de tilstande, der medførte to verdenskrige og adskillige meningsløst tabte liv.

Anne E. Jensen
Formand for Europabevægelsen

Det vel nok mest ekstremistiske parti i Europa - Gyldent Daggry - er nu det tredjestørste parti i Grækenland. Gyldent Daggry var i mange år perifere i græsk politik, men fik vind i sejlene, efter Grækenlands økonomi kollapsede. De har i de senere år præget den græske offentlighed gennem fascistisk retorik, voldelige aktioner og mord. Gyldent Daggry stiller også op til europaparlamentsvalget. 

Derfor er det tid til, at EU-fortalerne trækker i arbejdstøjet, hvis ikke vi vil smide alt det, vi har arbejdet for de seneste 65 år over bord.

Lad os tale politiske løsninger på problemerne. Lad os snakke om, hvordan vi indretter det europæiske politiske system på en bedre måde. På den bedste måde. Men lad os ikke gå tilbage til de tilstande, der medførte to verdenskrige og adskillige meningsløst tabte liv.

Det er ikke ved at gå tilbage til nationalstaterne - til hvert land for sig selv - at vi genvinder væksten. Det er ikke ved at sige, at alt var bedre i gamle dage. Og det er ikke ved at ødelægge kimen til den velfærd og velstand vi har i dag, nemlig Det Indre Marked.

Altafgørende at bekæmpe den yderste højrefløj
For der er brug for EU som aldrig før. Vi lever i en globaliseret verden, om vi synes om det eller ej, skal vi forholde os til det. Resten af verden buldrer frem, og en dansk, græsk eller fransk stemme har uendelig lidt vægt alene i den store verden.

Siden 2. verdenskrig er verdens befolkningstal steget med 5,5 milliarder primært uden for Europa. Vi består altså af en mindre og mindre del af jordens samlede befolkning, og den tendens fortsætter. Det er fuldstændigt naivt at tro, at vi har noget at skulle have sagt, hvis ikke vi står sammen med de mennesker og lande, som deler vores værdier. Vores syn på menneskerettigheder og demokrati. Derfor er det også altafgørende, at vi bekæmper den yderste højrefløj, når den dukker op i vores midte.

Lederne i EU må og skal takle de problemer, der skaber fjendtligheden over for det europæiske fællesskab og højredrejningen. Og det skal ske nu, hvis vi skal sikre det europæiske fællesskab også i de kommende generationer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne E. Jensen

Formand, Danske Sømands- og Udlandskirker, EU-koordinator, TEN-T korridoren fra Østersøen til Adriaterhavet
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)

0:000:00