Valgkampen er højtid for frivillige

Ligesom Obama vidste, at han økonomisk set ikke kunne konkurrere med republikanerne, så ved vi, at vi ikke kan matche de borgerlige, hvad angår reklamer.
Rasmus Meyer
Kampagneleder, SF
Partierne har bare gjort, hvad de altid har gjort. De frivillige har altid været der.
Robert P. Ormrod
Lektor på AU, ekspert i politisk markedsføring
I går var jeg i Allerød, men samtidig havde jeg folk i Hørsholm og Frederiksværk. De dækker mig ind, og de er helt vildt værdifulde.
Pia Olsen Dyhr (SF)
MF, EU- og Forbrugerordfører
| Partiernes antal frivillige ifølge dem selv |
| V: 10.000-15.000 |
| A: 9.000-11.000 |
| F: 7.000-10.000 |
| C: 2.000-3.000 |
| Ø: 2.000-2.500 |
| I: 700-750 |
| O: 500-700 |
| R: Intet bud |
Forsigtigheden hersker et par sekunder hos Pia Olsen Dyhr (SF), inden hun takker ja og træder ind ad døren. Indenfor bliver hun og kampagneleder Peter Kroman placeret i en hvid lædersofa i den lysegule stue, hvor et fladskærmsfjernsyn kører uden lyd.
De får serveret sort te, men den er der ikke meget tid til at drikke, for Pia Olsen Dyhr snakker børnepasning, arbejdsløshed og vækst med det gæstfrie tyrkiske ægtepar og deres voksne barnebarn. Efter ti minutter må hun sige pænt tak. Hun skal videre til naboen.
Fire dage før folketingvalget er Pia Olsen Dyhr, Peter Kroman og fire frivillige ude for at stemme dørklokker i søndagsstille Østbyen i Hillerød. Selv om langt de fleste beboere i de gule toetagers blokke er venlige og lydhøre over for de uanmeldte visit, er denne gestus speciel. Og den bliver straks refereret, da Pia Olsen Dyhr møder Leif Jørgensen, Karen Lottrup, Bjørn Voldborg og Laila Mikkelsen tilbage på parkeringspladsen.
Jagten på hjælpere
De er en del af omkring 100 personer, der, ifølge Olsen Dyhr selv, hjælper hende i valgkampen. Og selv om de er blandt de flittigste, er det langt fra fuldtidsdedikerede partisoldater.
F.eks. har Bjørn Voldborg været medlem af SF i mange år, men er kun for alvor dedikeret i valgkampene.
"Jeg er med, når jeg føler, det gør en forskel. I hverdagen er det svært at få tid til det. Men det går lige, når det kun er tre uger," siger han.
Det er ikke tilfældigt, at Bjørn Voldborg og folk som ham selv hjælper til i valgkampen. SF har fra centralt hold gjort meget ud af at gøre det nemt at være frivillig for partiets kandidater i valgkampen. Det har resulteret i mellem 7.000 og 10.000 frivillige, anslår SF's kampagneleder Rasmus Meyer.
Indsigt
Knud Erik Andersen80 årI dag
Selvstændig rådgiver, fhv. vej- og trafikchef, Vejdirektoratet
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Teis Volstrup38 årI dag
Public affairs-konsulent, Grace Public Affairs, 1. suppleant (SF), Folketinget & Europa-Parlamentet
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Grønlands regeringschef holdt brandtale i København, mens BBC rapporterede om nye krav fra Trump
- Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is















