Emmanuel Macron
Margrethe VestagerVestagers nye chefrådgiver trækker sig efter hård kritik fra Macron

For nylig blev den amerikanske Yale-professor Fiona Scott Morton udpeget som ny økonomisk chefrådgiver i generaldirektoratet for konkurrence under Margrethe Vestager.
Ansættelsen har dog mødt hård kritik, og nu har Fiona Scott Morton valgt at trække sig fra posten, inden hun nåede at tiltræde.
Det skriver Margrethe Vestager på Twitter.
"Jeg accepterer dette med beklagelse og håber, at hun vil fortsætte med at bruge sine ekstraordinære færdigheder til at presse på for en stærk konkurrencehåndhævelse," skriver Vestager om Scott Mortons opsigelse.
Hård medfart fra Macron
Kritikken af ansættelsen kom især fra den franske regering anført af præsident Emmanuel Macron.
Han fandt argumenterne for ansættelsen meget "tvivlsomme" og satte spørgsmålstegn ved, at en amerikaner med "modstridende interesser", skulle besidde et topjob i den europæiske union. For det samme ville ifølge ham aldrig ske i USA eller i Kina.
"Jeg prøver at finde lidt sammenhæng. Europæere bør udvikle europæiske kompetencer. De skal have autonomi. Når jeg taler om strategisk autonomi, så handler det om tanke-autonomi. Vi skal forme sind, opbygge dem og drage nytte af dem. Det harmonerer ikke med den beslutning," siger Macron ifølge The Guardian til et møde i Bruxelles.
"Vi fortjener den bedste rådgivning"
Fiona Scott Morton har tidligere arbejdet for Amazon og Google, og i sit ny job skulle hun hjælpe med at implementere ny europæisk lovgivning, som er rettet direkte mod de store techselskaber.
Margrethe Vestager mødte tirsdag op i europaparlamentet for at forsvare ansættelsen af den amerikanske økonom.
"Konkurrencesager er i dag blevet mere og mere indviklede, og derfor kræver det den bedst mulige kandidat til jobbet," sagde Margrethe Vestager og understregede, at hun havde fuld tillid til Scott Morton.
"Det ville være forkert at fratage Kommissionen og de europæere, vi tjener, den bedste økonomiske rådgivning. Der er ikke så mange i verden, som har denne ret specifikke profil, og som er villige til at udfylde en midlertidig stilling i Bruxelles."
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- Nu skal EU bevise, at man har forstået, at Grønland ikke bare er et stykke dårligt placeret is
- Historiestuderende: Lars Bojes kollaps er del af en europæisk tendens
- EU giver grønt lys til amerikansk toldaftale
Nyhedsoverblik

Eksperter: 46 landes udlændingeopråb til dommerne i Strasbourg frikender ikke udvisningsreform

Europas diplomater arbejder på en erklæring, der kan ødelægge regeringens store udvisningsplan

Nu skal Mette Frederiksens store plan for at udvise flere kriminelle udlændinge stå sin prøve

Europarådschef tror på ny balance i udlændingepolitikken: ”Dommerne bor ikke på Mars”

Mette Frederiksen efter europæisk gennembrud: Domstol skal skifte kurs – ellers har vi et demokratisk problem




















