"Viktor Orbán har større ambitioner end at være premier­minister i et mellemstort EU-land"

FEATURE: Den kontroversielle ungarske premierminister, Viktor Orbán, står til endnu en storsejr ved det kommende europaparlamentsvalg, som han selv kalder for et afgørende slag om kontinentets sjæl og fremtid. Spørgsmålet er, om et nyt progressivt hipsterparti kan drille Europas stærke mand?  

BRUXELLES: Der var moderne og lidt for høj musik på anlægget, mousserende vin i glassene og lyserødt spotlight på den lille scene i Palais d’Egmont i Bruxelles, da Europas liberale ALDE-parti præsenterede den ungarske politiker Katalin Cseh som en af spidserne i deres kampagne frem mod europaparlamentsvalgene i slutningen maj. 

Men selvom klapsalverne blandt de deltagende ALDE-funktionærer ikke kunne måle sig med Margrethe Vestagers, der også er en af partiets frontfigurer, så forstår man godt, hvorfor ledelsen i det EU-positive ALDE-parti prøver at skubbe den 30-årige politiker frem i rampelyset.  

Hjemme i Ungarn er Katalin Cseh spidskandidat til europaparlamentsvalget for det nye ungarske oppositionsparti Momentum, en pro-europæisk, progressiv og socialliberal bevægelse, der især kæmper for bedre forhold til migranter og stærkere demokratiske institutioner i et land, der har en regering, som i de senere år har udmærket sig ved at føre en politik med det kategorisk modsatte formål.  

Forbillederne er Emmanuel Macrons La République En Marche og slovakiske Zuzana Čaputová, der til sommer bliver indsat som Slovakiets første kvindelige præsident for det socialliberale, EU-positive parti Progressivt Slovakiet. 

Momentum, der i det politiske netmedie Politico bliver beskrevet som Ungarns nye ”patriotiske hipsterparti”, startede egentlig som en protestbevægelse mod regeringens planer om at få De Olympiske Lege til Budapest. På 30 dage indsamlede gruppen de 266.000 underskrifter, det kræver, hvis et spørgsmål skal sendes til folkeafstemning i Ungarn.  

Premierminister Viktor Orbán valgte dog at trække det ungarske OL-bud tilbage, inden befolkningen blev spurgt. Den moralske sejr blev dog til et rygstød, der forvandlede Momentum til et politisk parti med en bredere appel og en større politisk platform.  

På en telefonforbindelse fra Ungarn fortæller Katalin Cseh, at hun arbejdede som gynækolog på Universitetshospitalet i Budapest, da hun blev kontaktet af en gammel gymnasieven, der spurgte, om hun ville være med til at starte “en ny politisk bevægelse, der skulle tilbyde de ungarske borgere et EU-positivt alternativ”.  

Beslutningen om at gå ind i politik fik dog personlige konsekvenser for privatpersonen Katalin Cseh.  
Mellem linjerne lod hospitalets ledelse hende forstå, at hun ikke kunne blive ved med at være ansat i staten, hvis hun gjorde alvor af planerne om at stille op for et regeringskritisk oppositionsparti. Det ungarske regeringsparti Fidesz ynder nemlig at kontrollere den offentlige sektor og dens ansatte med meget hård hånd.   

”Der er mange, der er i værre situationer end mig, og vi har rigtig mange, der er blevet fyret,” siger hun og fortsætter:  

“Men hvis man vil ændre noget, man er utilfreds med, så er man nødt til at gøre noget og tage ansvar. Apatien er vores største fjende.”  


Katalina Cseh (nummer fire fra venstre) er en del af ALDE’s Team Europa, der skal repræsentere partiet ved europaparlamentsvalget. (Foto: ALDE)

Et definerende slag om Europas sjæl og fremtid  
Momentums ideologi, politiske identitet og modus operandi står dermed i skærende kontrast til Viktor Orbáns højreorienterede, nationalkonservative Fidesz-parti, der har siddet tungt på den ungarske regeringsmagt siden 2010.  

ALDE’s brug af det uanselige Momentum-parti i europaparlamentsvalgkampen skal derfor ses som et forsøg på at skabe en modfortælling til den støt stigende autoritære, antidemokratiske udvikling, som Viktor Orbán og hans Fidesz-parti har trukket Ungarn igennem de seneste år, og som også ses i Rumænien og Polen.  

Forskellen på Momentum og Fidesz kan også ses som en genspejling af nogle af de grundlæggende modsætninger, der står overfor hin anden ved europaparlamentsvalget, der bliver afholdt mellem 23. og 26. maj.  

På den ene side står de EU-positive partier og lande, der går ind for mere europæisk integration og samarbejde. På den anden side står den støt stigende gruppe af højrenationale EU-skeptikere, der vil kanalisere magt fra Bruxelles og Strasbourg tilbage til nationalstaterne.  

Og midt i orkanens øje finder man Katalina Csehs hovedfjende, Viktor Orbán.  

Det mener Gabor Toka, der forsker i stemmeadfærd og demokratiske institutioner på Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest.  

Han ser, at Viktor Orbán har kastet sig ud i et forsøg, der handler om at flytte Europas politiske midte til højre.   

”Orbán har større ambitioner end at være premierminister i et mellemstort EU-land. Derfor tager han det kommende valg usædvanligt seriøst. Efter det nationale valg sidste år begyndte han at frame europaparlamentsvalget som et definerende slag om Europas sjæl og fremtid. Han vil forsøge at ændre lederskabet i Europa til at have en decideret antimigrationspolitik. Det har været diskursen i et år, og han ser en kæmpe mulighed for at vinde en masse støtter på den europæiske scene,” siger han.  

Forskellen på den europæiske udebane og den ungarske hjemmebane er dog, at Orbán her for længst er lykkedes med at indfri sit politiske projekt.  
Hans Fidesz-parti sidder på næsten to tredjedele af mandaterne i Nationalforsamlingen, mens en dybt fragmenteret opposition deles om resterne. 

Ved sidste års parlamentsvalg fik Momentum lidt over tre procent af stemmerne, hvilket ikke var nok til en plads i det ungarske parlament. 

De fleste meningsmålinger peger dog på, at Momentum med stor sandsynlighed får én eller måske to pladser i det kommende Europa-Parlament, hvor Fidesz i øjeblikket står til en lille fremgang i forhold til deres 12 nuværende pladser. Ungarn har 21 pladser i Parlamentet.  

Krisen stoppede, propagandaen fortsatte  
Årsagen til Orbáns indenrigspolitiske succes skal især findes i hans benhårde tilgang til migrationsspørgsmålet.  

Derfor har han også afvist at tilslutte sig en model, der fordeler flygtninge og migranter på tværs af EU’s medlemslande. 

Ifølge Gabor Toka er migrationsdagsordenen tiltænkt som et emne, der skaber ”politisk identitet og benzin" for Fidesz.  

Han fortæller, at regeringens udlægning af flygtningekrisen i 2015 var med til at sætte en skræk i livet på store dele af den ungarske befolkning.  

“På tv kunne man se, hvordan hundredtusinder af unge mænd kæmpede sig frem mod grænsen. Det skabte panik blandt mange mennesker. Det var her, Orbán fandt sin endegyldige linje i debatten. Faktisk overtog han emnet fra den yderste højrefløj, og det gjorde ham meget populær. Men så stoppede migranterne med at komme, men hans propaganda fortsatte, og den er endnu ikke stoppet,” siger han og fortsætter:  

“Fidesz finder emnet utroligt belejligt. Det koster ikke særligt mange penge, og det er et solidt anker, der placerer dem mellem den ekstreme højrefløj og den liberale opposition." 

Ifølge Katalin Cseh bruger Viktor Orbán migrationsspørgsmålet som et røgslør, der skal dække over de “virkelige problemer i Ungarn”, herunder en konstant svækkelse af demokratiet og retsstaten, korruption og et falleret uddannelses- og sundhedssystem.  

“Og måske skulle Orbán begynde at sætte lidt mere pris på migranterne, når man tænker på, hvor mange unge mennesker der forlader Ungarn, fordi de er utilfredse med regeringen,” siger hun og henviser til, at der ud af en befolkning på knap 10 millioner, bor næsten 400.000 ungarere i andre EU-lande.  

“Der findes ikke en fast definition på demokrati” 
Samtidig med den hårde linje på migrationsspørgsmålet har Orbán i de senere år også fået på puklen for at have tilsidesat basale retsstatsprincipper og frihedsrettigheder i det ungarske samfund.  

Især ytringsfriheden og den offentlige debat har lidt en hård skæbne under “Orbáns regime”, lyder det fra Péter Niedermüller, der sidder i Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe for det ungarske oppositionsparti Den Demokratiske Koalition. 

”I demokratiske lande er der politiske partier med forskellige holdninger, der diskuterer åbent med hinanden. I Ungarn bliver man beskrevet som en forræder, der arbejder i fremmede magters interesse, hvis man er imod regeringens linje,” siger han. 

”Det er den fuldstændig samme politiske logik som under kommunismen: En leder, et parti, en holdning." 

Men når man spørger Zoltan Kovacs, der er Viktor Orbáns talsmand i internationale spørgsmål, er der ingen slinger i valsen, når det kommer til demokratiets og ytringsfrihedens tilstand i Ungarn.  

Han hæfter sig ved, at Fidesz har et stærkt demokratisk mandat, da de sidder med et absolut flertal i Parlamentet.  

“Vi følger folkets vilje,” siger han og fortsætter:  

”Der findes ikke en fast definition på demokrati. Måden man holder valg på, og hvordan dit parlament fungerer, er forskelligt i hele verden. Det er en konsekvens af den historiske, institutionelle og sociologiske arv i de enkelte lande,” siger Zoltan Kovacs.  

Han mener tværtimod, at de resterende EU-lande og de hjemlige politiske modstandere bruger demokrati-argumentet som et våben i den politiske debat.  

“Det er en heksejagt, og det er, fordi de er uenige i vores holdning til migration,” siger han og fortsætter:    

“Vi er vant til, at Orbán bliver fremstillet som den store skurk af det politiske etablissement. Men vi har ikke noget at skamme os over, vi begynder ikke at kigge indad, og vi ændrer ikke kurs.” 

Et langt mere ekstremt syn på migration  
Som et eksempel på den Orbánske kurs kan man fremhæve hans landsdækkende, skattefinansierede billboard-kampagne fra slutningen af februar.  

Her beskylder Orbán formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der ligesom Orbán er medlem af Europas konservative, kristendemokratiske EPP-partifamilie, for at stå bag et hemmeligt komplot, der skal sende flygtninge og migranter til Ungarn.  

EPP-familien har længe foretrukket at holde problembarnet Orbán inde i folden, da man har frygtet, at man ville sende ham direkte i armene på den voksende europæiske højrefløj, hvis man smed ham ud af partiet.  

Men noget tyder på, at tålmodigheden med Orbán er ved at slippe op i den konservative partifamilie.  

For i kølvandet på Orbáns smædekampagne valgte et stort flertal i partiet at suspendere Fidesz’ EPP-medlemskab på ubestemt tid.  

Gabor Toka gør dog opmærksom på, at kampagnen langtfra har trukket de samme store overskrifter hjemme i Ungarn som i resten af Europa, og at den næppe bliver et tema i valgkampen.  

“Den ungarske offentlighed har – især efter al Orbáns propaganda – et langt mere ekstremt syn på migration end den generelle vestlige vælger. Ikke engang opposition har rigtig orket at kommentere på den,” lyder det.  

Han forventer derfor heller ikke, at Momentum kan blive en indflydelsesrig faktor i hverken ungarsk eller europæisk politik lige foreløbig.  

“Det er langtfra første gang, vi ser et nyt regeringskritisk parti, der ikke identificerer sig med nogen af blokkene. Men det er ikke et seriøst alternativ. De er bare endnu et søm i ligkisten på den i forvejen fragmenterede opposition." 

Momentum lader sig dog ikke slå ud af eksperternes dom, lyder det fra Katalin Cseh.  

“Vi startede uden penge og viden, men vi er endt med at blive et parti, der med stor sandsynlighed kan få en stemme i Europa-Parlamentet. Så vi er fyldt med energi og optimisme,” siger hun.  

Politik over partidisciplin  
Efter Orbáns suspendering er spørgsmålet nu, om han vil forsøge at blive og tage kampen i EPP, eller om han vil smutte over til den nye EU-skeptiske, højreorienterede alliance, som den italienske indenrigsminister Matteo Salvini har samlet med støtte fra – indtil videre – Dansk Folkeparti, Alternative für Deutschland, Rassemblement National, de østrigske og hollandske frihedspartier, De Sande Finner, Estlands Konservative Folkeparti og det slovakiske SME Rodina.  

Alliancen, der kalder sig selv Den Europæiske Alliancen af Folk og Nationer, vil samle Europas splittede højrefløj i én samlet supergruppe i det kommende Europa-Parlament.  

Ifølge Zoltan Kovacs afhænger udfaldet af EPP’s politiske udvikling efter valget.  

“Vores samarbejde med andre partier er ikke et teknisk spørgsmål. Fidesz har tilsluttet sig EPP på baggrund af et kristendemokratisk værdigrundlag. Det er ikke det, vi ser længere. Partiet har rykket sig alt for tæt på de liberale og socialisterne.” 

Gabor Toka stoler på Zoltan Kovacs, når han siger, at politikken er vigtigere end partidisciplinen.  

“Orbáns førsteprioritet er at blive i EPP, for det er her, magten er. Men han vil ikke gøre alt for at blive i partiet. Jeg er overbevist om, at han vitterligt mener, at hans position er den rigtige. Og jeg tror, han er mere stålsat på at følge den end at blive i EPP.” 

Katalin Cseh ved ikke, hvad Orbán har tænkt sig at gøre. Men hun oplever, at hans forsøg på at trække midten mod højre har direkte skadelige konsekvenser for sammenhængskraften i det ungarske samfund.  

“Han skaber en kæmpe kløft i befolkningen, hvor man enten er med ham eller imod ham. Det er ekstremt effektivt, men også meget uetisk, da det skaber had og frygt. Vores mål er at samle landet, så vi igen kan få en normal, civiliseret samtale.”  

Forrige artikel Hvem skal jeg stemme på til EU-valget: Prøv Altingets kandidattest Hvem skal jeg stemme på til EU-valget: Prøv Altingets kandidattest Næste artikel Regeringen skærper tonen over for vandrende EU-borgere Regeringen skærper tonen over for vandrende EU-borgere
Det sker i EU: Showdown om topposter og EU-drømme på Balkan

Det sker i EU: Showdown om topposter og EU-drømme på Balkan

OVERBLIK: Bliver der sat navne på, hvem der skal styre Unionen de næste fem år? Det er det store spørgsmål, der optager Bruxelles i denne uge, hvor EU-lederne også skal se, om de kan blive enige om at støtte et klimaneutralt EU i 2050, og om de vil starte optagelsesforhandlinger med Makedonien og Albanien.