Debat

Vindmølleforening: Gælder reguleringen af det indre marked ikke i Sverige?

DEBAT: Danske og europæiske myndigheder må gribe til handling over for den svenske el-praksis, som potentielt kan underminere tilliden til det indre marked og forhøje usikkerheden om investeringer i vindenergi i Nordeuropa, skriver Christian Kjær.

Svenske begrænsninger af importkapaciteten til Sverige er ikke i overensstemmelse med EU’s indre marked for energi, som også Sverige er en del af, skriver Christian Kjær.
Svenske begrænsninger af importkapaciteten til Sverige er ikke i overensstemmelse med EU’s indre marked for energi, som også Sverige er en del af, skriver Christian Kjær.Foto: Paul Kleiven/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Kjær
Direktør i Danmarks Vindmølleforening

Svenska Kraftnät argumenterer 12. september i Altinget for, at de stadigt stigende begrænsninger på elforbindelserne mellem Danmark og Sverige er et udtryk for, at man ikke kan sætte elmarkedet over fysikken i transmissionsnettet. Men den svenske systemoperatør glemmer, at Sverige er en del af det indre marked for energi, og at de svenske forbrugere får højere elpriser på grund af importbegrænsninger, når den svenske systemoperatør lukker for import af dansk vindmøllestrøm.

Baggrunden for historien er, at Svenska Kraftnät (SvK) i stigende grad begrænser elforbindelserne mellem Sverige og Danmark. Danmarks Vindmølleforening påpegede i en artikel i Ingeniøren i februar, at svenskernes stadigt stigende begrænsninger af handelskapaciteten mellem de to lande direkte påvirkede elprisen i Danmark. Foreningen tydeliggjorde, at i 2017 var der i gennemsnit kun 528 megawatt eksportkapacitet fra Vestdanmark tilgængelig for det indre marked, hvor den installerede kapacitet er 740 megawatt.  

Der er ingen tvivl om, at den svenske praksis med vedvarende flytninger af indre flaskehalse i elnettet til udlandsforbindelserne hverken er i overensstemmelse med den nuværende eller den kommende europæiske regulering af det indre marked. 

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Absurd situation
Fra 2016 til 2017 faldt den tilgængelige kapacitet på Kontiskan-forbindelsen mellem Jylland og Sverige med i gennemsnit 26 procent, og dette har direkte indflydelse på de danske vindmølleejeres afregningspriser, da spotprisen særligt i vinterhalvåret kan blive negativ i Vestdanmark, når handelskapaciteten er begrænset.

De svenske begrænsninger kan medføre den absurde situation, at man i Danmark er nødt til at slukke for elproduktionen på vestdanske vindmøller på grund af negative elpriser, samtidig med at kernekraftværket Ringhals lige på anden side af Kattegat uanfægtet producerer el til positive priser.

Hvis den ulovlige svenske praksis får lov at fortsætte, vil det underminere tilliden til det indre marked og forhøje usikkerheden ved at investere i vindenergi i Nordeuropa.

Christian Kjær
Direktør i Danmarks Vindmølleforening

Alt sammen forårsaget af de svenske begrænsninger af importkapaciteten til Sverige. Dette er naturligt nok ikke i overensstemmelse med EU’s indre marked for energi, som også Sverige er en del af.     

Pointen om, at begrænsningerne er stadigt stigende i omfang er helt udeladt af SvK’s argumentation, og man påpeger, at det er interne netbegrænsninger i Sverige, som gør, at man af tekniske årsager er nødt til at lukke for import af billig dansk vindmøllestrøm. Interne netbegrænsninger, som man havde lovet EU-Kommissionen, ville være væk allerede i 2011.

Gælder reguleringen ikke i Sverige?
I øjeblikket er EU-Kommissionen, Ministerrådet og EU-Parlamentet ved at lægge sidste hånd på en lovpakke, hvor det i øjeblikket diskuteres, om der skal indføres et mindstekrav for, hvor meget kapacitet på en udlandsforbindelse, som skal stilles til rådighed for det indre marked.

Den nuværende regulering stiller allerede krav om, at systemoperatørerne i EU (herunder også SvK) skal stille mest mulig kapacitet til rådighed og i forhold til modhandel (også kaldet modkøb), som SvK argumenterer stærkt imod, er der krav i den europæiske regulering om, at dette værktøj skal anvendes, før udlandsforbindelserne begrænses:

”Transaktionsindskrænkende procedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor belastningsomfordeling eller modkøb ikke er mulige.” (Forordning 714/2009 artikel 16, stk. 2)

Det er korrekt, at SvK har indgået en aftale med EU-Kommissionen om, at håndteringen af vestkystsnittet i en overgangsperiode kunne undtages. Men som nævnt var dette forudsat en udbygning af det interne svenske elnet allerede i 2011, som SvK også beklager ikke er sket.

Tillid til det indre marked
SvK argumenterer flere gange i indlægget med, at modhandel (eller modkøb) ikke bør anvendes, da det vil øge omkostningerne for elforbrugerne ved at drive elnettet. Men SvK glemmer, at importbegrænsninger til Sverige også medfører højere elpriser for de svenske elforbrugere sammenlignet med en situation uden begrænsninger.

På forbindelsen mellem Jylland og Tyskland har man i 2017 indført modhandel for at håndtere interne flaskehalse i Tyskland blandt andet efter pres fra EU-Kommissionen, og dette har medført højere handelskapaciteter mellem de to områder.

Det er derfor på tide, at de danske og europæiske myndigheder griber til handling over for en ensidig svensk anvendelse af en teknisk handelshindring, som kun er steget i omfang igennem de senere år.

Hvis den ulovlige svenske praksis får lov at fortsætte, vil det underminere tilliden til det indre marked og forhøje usikkerheden ved at investere i vindenergi i Nordeuropa, hvilket ingen kan være tjent med – og da slet ikke de svenske elforbrugere.                

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Kjær

Chief Public Affairs Officer, SuperNode Ltd., Dublin
cand.merc. i International Business (CBS)

0:000:00