Folketingets Retsudvalg har kaldt justitsminister Nick Hækkerup (S) i åbent samråd om offentlighedsloven.
G Vil ministeren – på baggrund af at blandt andet Grønnegaard-udredningsgruppen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020, Ytringsfrihedskommissionen i betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, Folketingets Ombudsmand i sin egen drift-undersøgelse om ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed (FOB 2016-43), Europa-Kommissionens landerapport for Danmark i rapporten om retsstatssituationen i EU 2020 og Europarådets antikorruptionsorgan GRECO i sin femte evalueringsrapport om Danmark (2019) i forskellig grad har påpeget udfordringer med og konkrete anbefalinger til ændring af offentlighedsloven – redegøre for, om man fra regeringen side har tænkt sig at sidde denne række af udfordringer og anbefalinger overhørig?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
H Vil ministeren – på baggrund af at blandt andet Grønnegaard-udredningsgruppen om håndteringen af covid-19 i foråret 2020, Ytringsfrihedskommissionen i betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, Folketingets Ombudsmand i sin egen drift-undersøgelse om ministerbetjeningsreglen og meroffentlighed (FOB 2016-43), Europa-Kommissionens landerapport for Danmark i rapporten om retsstatssituationen i EU 2020 og Europarådets antikorruptionsorgan GRECO i sin femte evalueringsrapport om Danmark (2019) i forskellig grad har påpeget udfordringer med og konkrete anbefalinger til ændringer af offentlighedsloven – redegøre for, hvilke initiativer udfordringerne og anbefalingerne giver regeringen anledning til at tage?
Samrådsspørgsmålet er stillet af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Karina Lorentzen Dehnhardt
MF (SF)

Nick Hækkerup
Direktør, Bryggeriforeningen, fhv. minister og MF (S)







