Er der korrekt, at koncentrationer af zink i regnvand fra bolig­områder overskrider miljøkvalitetskrav?

Der er et generelt problem med indhold af miljøforurenende stoffer i opsamlet regnvand fra f.eks byområder, også kaldet almindeligt belastet overfladevand. Som opfølgning på Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2023 er der igangsat et projekt i Miljøstyrelsen om håndtering af almindeligt belastet overfladevand. Målet er at udarbejde løsningsforslag og vejledning, der skal sikre overholdes af vandrammedirektivet.

Det er kommunerne, der tager stilling til udledningen af regnvand i konkrete områder, herunder om der er et konkret problem med zink i det pågældende vandområde og om almindeligt belastet overfladevand skal renses.

Jeg har derudover bedt Miljøstyrelsen svare på koncentrationer af zink i regnvand fra boligområder.

Miljøstyrelsen oplyser:

”På baggrund af de data, som Miljøstyrelsen har til rådighed, kan det oplyses, at typetallene for koncentrationerne af zink i almindeligt belastet regnvand fra oplandstyperne ’tæt by’

og ’åben by’

overskrider såvel det generelle som det maksimale miljøkvalitetskrav for udledning til både ferskvand og marint vand. Dette gælder også for udledninger, som er renset igennem et vådt regnvandsbassin.

Det er forventningen, at zink i almindeligt belastet regnvand fra oplandstyperne ’tæt by’ og ’åben by’

primært stammer fra zink i tagmateriale, nedløbsrør og tagrender. Typetal beskriver generelle, statistisk baserede, koncentrationer og repræsenterer derfor en forventet, typisk koncentration for et givent stof i en bestemt oplandstype. Der vil derfor altid forekomme lokale variationer, hvor de konkrete koncentrationer kan være både højere eller lavere end det rapporterede typetal.” [email protected]

•

www.mim.dk marine vand. Social- og Boligministeriet har forelagt spørgsmålet for Social- og Boligstyrelsen, som oplyser følgende:

”Byggevareforordningen regulerer deklarationen af byggevarens væsentlige egenskaber, herunder indhold af farlige stoffer, men stiller ikke krav til byggevarens egenskaber, herunder hvad den må fremstilles af.

EU’s byggevareforordning har til formål at opstille standardiserede metoder til at vurdere byggevarers egenskaber. Fabrikanten af byggevaren skal ifølge forordningen deklarere varens egenskaber, sådan at køberen kan udvælge materialer med de relevante ønskede egenskaber.

Selve kravene til byggeriet– dvs. hvordan man skal sikre fx byggeriets stabilitet og brandsikring – fastlægges på nationalt niveau, og fremgår i Danmark af bygningsreglementet. Viden om og dokumentation af byggevarers egenskaber er væsentligt at kende til for at kunne vurdere, om det færdige byggeri lever op til bygningsreglementets krav.

For at de metoder til deklaration af varens egenskaber, som opstilles i medfør af byggevareforordningen, også kan være relevante for byggeriet, arbejdes der med en ramme for at fastlægge relevante egenskaber for byggevaren. Denne overordnede ramme er beskrevet i bilag I til byggevareforordningen. Bilaget opstiller typer af krav, der er relevante for byggeri. Dette kaldes ”Grundlæggende krav til bygværker” og skal forstås som overordnede typer af krav, som medlemsstaterne kan forventes at stille i deres nationale byggeriregler.

Formålet med bilag I er at være et udgangspunkt for standardiseringsprocessen, når det kommer til at udforme metoder til at deklarere byggevarens egenskaber.

Det blev præciseret ved revision af forordningen i 2024, at bilag I ikke har selvstændig retsvirkning.

Der er således ikke nogen modstrid med EU’s byggevareforordning.” Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen