7. januar 2026 kl. 00.58Ministersvar
Carsten Bach svarer 
Torsten Schack PedersenCarsten Bach (LA) spørger ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, hvornår de forskellige tiltag, der skal implementeres på beskyttelsesrumsområdet, såsom tjekliste, digitale løsninger, nye reglementer og brugbare vejledninger forventes at være implementeret
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 76, Spørgsmål 6
Vil ministeren redegøre for, hvornår de forskellige tiltag, der skal implementeres på beskyttelsesrumsområdet, såsom tjekliste, digitale løsninger, nye reglementer og brugbare vejledninger forventes at være implementeret? Vil ministeren løbende orientere Forsvars-, Samfundssikkerhed- og Beredskabsudvalget om fremdriften i implementeringen?
Vil ministeren herunder særlig besvare:
a. Hvornår forventer ministeren helt konkret at fastsætte klargøringsvarslet for beskyttelsesrum og sikringsrum – og hvornår ligger den tilhørende vejledning til kommuner og bygningsejere klar?
b. Hvornår kan vi forvente de opdaterede tekniske reglementer for indretning af beskyttelsesrum og sikringsrum, så erhvervslivet ikke længere skal navigere efter 20 år gamle standarder?
c. Hvordan vil ministeren sikre, at tilsynsbeføjelserne anvendes proportionalt, og at data fra kommunernes indberetninger også gøres tilgængelige lokalt til konkret beredskabsplanlægning?
Vil ministeren herunder særlig besvare:
a. Hvornår forventer ministeren helt konkret at fastsætte klargøringsvarslet for beskyttelsesrum og sikringsrum – og hvornår ligger den tilhørende vejledning til kommuner og bygningsejere klar?
b. Hvornår kan vi forvente de opdaterede tekniske reglementer for indretning af beskyttelsesrum og sikringsrum, så erhvervslivet ikke længere skal navigere efter 20 år gamle standarder?
c. Hvordan vil ministeren sikre, at tilsynsbeføjelserne anvendes proportionalt, og at data fra kommunernes indberetninger også gøres tilgængelige lokalt til konkret beredskabsplanlægning?
Svar fra onsdag den 7. januar 2026
1.
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse af 17. december 2025 af spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.
2.
Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1., at der tidligere har været fastsat et klargøringsvarsel på 24 timer i den daværende lovgivning, som blev afskaffet med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat, side 3, at den daværende frist på 24 timer medførte en begrænsning i den mulighed, der består i efter beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6 for at anvende rummene til andre formål. Med Side 2/4 ændringen fik indenrigs- og sundhedsministeren (i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) i stedet hjemmel til at fastsætte et klargøringsvarsel. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat et klargøringsvarsel.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i lov om beskyttelsesrum, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, skal længden af klargøringsvarslet fastsættes efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af trusselsbilledet. Det fremgår endvidere, at en sådan bekendtgørelse forventes udstedt i forlængelse af lovforslagets ikrafttræden.
Arbejdet med fastsættelse af klargøringsvarslet skal foretages i tæt samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening (KL), herunder navnlig med henblik på at sikre, at kommuner og bygningsejere får den fornødne vejledning til klargøring af rummene.
Det bemærkes i den forbindelse, at fastsættelse af klargøringsvarslet ikke betyder, at kommunerne og bygningsejere straks efter varslets fastsættelse skal påbegynde klargøringen. Klargøringen – inden for det fastsatte varsel – skal først foretages, når det som følge af krig eller krise bestemmes, at klargøring skal iværksættes.
3.
Med lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, lægges op til, at der indføres nye tilsynsbeføjelser på beskyttelsesrumsområdet, herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen får hjemmel til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage kontrol af sikringsrum (§ 15, stk. 2, nr.
2), ligesom der lægges op til, at Styrelsen for Samfundssikkerhed får hjemmel til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum (§ 15 b, nr. 2). alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt bygningsejeren ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan opnås ved brug mindre indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger. Det Side 3/4 samme gælder Styrelsens for Samfundssikkerheds anvendelse af den tilsvarende tilsynsbeføjelse.
4.
Med lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, lægges der op til, at der indføres nye indberetningspligter for kommunalbestyrelsen. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.4.3 vil den foreslåede ordning b medføre, at kommunerne skal indberette det samlede antal beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det fremgår endvidere, at den foreslåede ordning viderefører indberetningsmodellen, som vil blive anvendt i forbindelse med det igangsatte eftersyn af eksisterende beskyttelsesrum. Der vil dog være mulighed for, at Styrelsen for Samfundssikkerhed kan anvise en anden indberetningsløsning.
Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 1, skal de foreslåede indberetningspligter for kommunerne sikre, at relevante myndigheder på området er i besiddelse af oplysninger om bl.a. kapaciteten og standen af eksisterede beskyttelsesrum, som i dag administreres af kommunerne, herunder til brug for borgerrettet kommunikation.
5.
For så vidt angår gældende tekniske reglementer for indretning af beskyttelsesrum og sikringsrum kan ministeriet henvise til ministeriets besvarelse af 16. december 2025 af spørgsmål nr. 61 (Alm. del) ra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg, hvoraf det fremgår, at Styrelsen for Samfundssikkerhed er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de gældende regler er tidssvarende, herunder i hvilket omfang der er behov for opdatering heraf.
6.
Jeg vil løbende orientere partierne bag Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 om status på de igangsatte tiltag på beskyttelsesrumsområdet.
Side 4/
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab kan indledningsvis henvise til ministeriets besvarelse af 17. december 2025 af spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg.
2.
Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.1., at der tidligere har været fastsat et klargøringsvarsel på 24 timer i den daværende lovgivning, som blev afskaffet med ændringen af lov om beskyttelsesrum i 2003, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, som fremsat, side 3, at den daværende frist på 24 timer medførte en begrænsning i den mulighed, der består i efter beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6 for at anvende rummene til andre formål. Med Side 2/4 ændringen fik indenrigs- og sundhedsministeren (i dag ministeren for samfundssikkerhed og beredskab) i stedet hjemmel til at fastsætte et klargøringsvarsel. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat et klargøringsvarsel.
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i lov om beskyttelsesrum, hvorefter ministeren for samfundssikkerhed og beredskab fastsætter regler om længden af klargøringsvarslet for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, skal længden af klargøringsvarslet fastsættes efter en konkret vurdering, herunder bl.a. på baggrund af trusselsbilledet. Det fremgår endvidere, at en sådan bekendtgørelse forventes udstedt i forlængelse af lovforslagets ikrafttræden.
Arbejdet med fastsættelse af klargøringsvarslet skal foretages i tæt samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening (KL), herunder navnlig med henblik på at sikre, at kommuner og bygningsejere får den fornødne vejledning til klargøring af rummene.
Det bemærkes i den forbindelse, at fastsættelse af klargøringsvarslet ikke betyder, at kommunerne og bygningsejere straks efter varslets fastsættelse skal påbegynde klargøringen. Klargøringen – inden for det fastsatte varsel – skal først foretages, når det som følge af krig eller krise bestemmes, at klargøring skal iværksættes.
3.
Med lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, lægges op til, at der indføres nye tilsynsbeføjelser på beskyttelsesrumsområdet, herunder bl.a. at kommunalbestyrelsen får hjemmel til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage kontrol af sikringsrum (§ 15, stk. 2, nr.
2), ligesom der lægges op til, at Styrelsen for Samfundssikkerhed får hjemmel til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage kontrol af offentlige beskyttelsesrum (§ 15 b, nr. 2). alene vil gøre brug af hjemlen, såfremt bygningsejeren ikke frivilligt medvirker til kontrollen, og at formålet med kontrollen ikke kan opnås ved brug mindre indgribende metoder, herunder indhentning af oplysninger. Det Side 3/4 samme gælder Styrelsens for Samfundssikkerheds anvendelse af den tilsvarende tilsynsbeføjelse.
4.
Med lovforslagets § 1, nr. 12 og 15, lægges der op til, at der indføres nye indberetningspligter for kommunalbestyrelsen. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.4.3 vil den foreslåede ordning b medføre, at kommunerne skal indberette det samlede antal beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser i kommunen til Styrelsen for Samfundssikkerhed. Det fremgår endvidere, at den foreslåede ordning viderefører indberetningsmodellen, som vil blive anvendt i forbindelse med det igangsatte eftersyn af eksisterende beskyttelsesrum. Der vil dog være mulighed for, at Styrelsen for Samfundssikkerhed kan anvise en anden indberetningsløsning.
Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 1, skal de foreslåede indberetningspligter for kommunerne sikre, at relevante myndigheder på området er i besiddelse af oplysninger om bl.a. kapaciteten og standen af eksisterede beskyttelsesrum, som i dag administreres af kommunerne, herunder til brug for borgerrettet kommunikation.
5.
For så vidt angår gældende tekniske reglementer for indretning af beskyttelsesrum og sikringsrum kan ministeriet henvise til ministeriets besvarelse af 16. december 2025 af spørgsmål nr. 61 (Alm. del) ra Folketingets Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalg, hvoraf det fremgår, at Styrelsen for Samfundssikkerhed er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt de gældende regler er tidssvarende, herunder i hvilket omfang der er behov for opdatering heraf.
6.
Jeg vil løbende orientere partierne bag Aftale om beredskabsområdet 2025-2026 om status på de igangsatte tiltag på beskyttelsesrumsområdet.
Side 4/
Nyhedsoverblik
Valg i Ungarn
Viktor Orbáns historiske nederlag i Ungarn vil udløse lettelse blandt Europas regeringer
Tænketank: EU glæder sig for tidligt over Ungarns nye leder
I Budapest vokser troen på Orbáns nederlag: "Jeg har aldrig kendt andet end ham. Det er jeg virkelig træt af"
Vance tog til Ungarn for at hjælpe Orbán. I stedet skabte han problemer for Trump
Rapport fra Budapest: For Viktor Orbán er Zelenskyj samfundsfjende nummer et
