Mindeord om journalist, professor og forfatter Erling Bjøl (105)

Mr. Europe er død, 105 år.

For nogle år siden spurgte jeg professor Erling Bjøl, hvad hemmeligheden var bag hans høje alder, en alder han selv kaldte ”grotesk høj”. ”Nysgerrighed” lød svaret. Og Bjøl tilføjede, at han aldrig havde besøgt et land, som han ikke fandt interessant.

Den utrættelige nysgerrighed og en enorm ærgerrighed var en formidabel drivkraft i hans virke som journalist, historiker og politolog.

Da jeg første gang besøgte Bjøl i St Germain en Lay i Paris, blev jeg i entreen slået af en imposant reol. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at han selv var forfatter til bøgerne i reolen.

Europæer fra Day One

Når jeg og sikkert andre gæster med mig dukkede op i lejligheden vest for Paris, blev man udsat for et sandt bombardement af spørgsmål om den internationale dagsorden og dansk udenrigspolitik. Det gjaldt om at være up to date og yderst velforberedt.

For nogle år siden spurgte jeg professor Erling Bjøl, hvad hemmeligheden var bag hans høje alder, en alder han selv kaldte ”grotesk høj”. ”Nysgerrighed” lød svaret

Erik Boel
Fhv. International sekretær, Socialdemokratiet, forstander, Europahøjskolen

Bjøl var leveringsdygtig og som regel et hestehoved foran andre forskere og kommentatorer i datidens udenrigspolitiske miljø. Hans enorme produktivitet fortsatte i de senere år.

I 2018 – som hundredeårig – bad han mig videresende en kommentar om præsident Macrons europapolitik, som Kristeligt Dagblad offentliggjorde.

Da jeg startede med at læse statskundskab i september 1973, holdt Bjøl en forelæsning om kuppet mod Salvador Allende i Chile nogle dage tidligere. Bjøl selv var netop vendt hjem fra Chile.

Han var altid i verdens brændpunkter, lige fra da han fulgte i hælene på de allierede, da de i 1945 rykkede frem mod Berlin.

Bjøl var en inspirerende lærer, altid saglig og skånselsløs i sin analyse. Han holdt ikke de flammende politiske indlæg, som mange af de studerende dengang efterspurgte i ungdomsoprørets skygge. I det hele taget sagde ungdomsoprøret ikke professoren meget, og slet ikke besættelserne af Instituttet i 1976 og 1977.

Bjøl var europæer fra 'Day One'. Havde antennerne tidligt ude – før 2. Verdenskrig – i forhold til den store verden. Med en ”forelskelse” i Frankrig, udtrykket er Bjøls eget.

Erling Bjøl deltog umiddelbart efter befrielsen i et offentligt møde i Paris med general De Gaulle. Alle i salen rejste sig op, da den to meterhøje leder af De Frie Franske trådte ind i lokalet. Bortset fra Bjøl, som var i færd med at forberede referatet af mødet. Generalen skridter gennem lokalet og stiller sig direkte foran Bjøl – som derpå straks kommer på benene.

Svær at sætte i bås

Bjøl blandede sig sjældent direkte i det politiske.

EF – som EU hed dengang – var en undtagelse. Op til afstemningen om medlemskab i 1972 bidrog Bjøl med artikler, foredrag og TV- og radioudsendelser. Han deltog i Socialdemokratiets sidste TV-udsendelse inden afstemningen 2. oktober.

Bjøl gik ofte mod tidsånden. Men endte som regel med at få ret

Erik Boel
Fhv. International sekretær, Socialdemokratiet, forstander, Europahøjskolen

Bjøl fastslog her, at hvis det blev et Nej, ville ”det være et brud med det, der altid har været socialdemokratiets politik: internationalt samarbejde og solidaritet, mod nationalisme, fremmedhad og selvtilstrækkelighed.” Bjøl havde fra det europæiske samarbejdes spæde start i de første efterkrigsår, et klart blik for samarbejdets politiske dimension.

Bjøl var svær at sætte i bås politisk. Men havde utvivlsomt respekt for Jens Otto Krag og dennes dygtighed og stod i perioder Socialdemokratiet nær. Det var et scoop, da det lykkes professor Bjøl at knytte Krag til Institut for Statskundskab i Aarhus, efter dennes afgang som statsminister.

Denne ”debriefing” af den forhenværende politiske nøglespiller resulterede i den yderst læseværdige bog ”Hvem bestemmer” om dansk udenrigspolitik. Og dertil et omfattende arkivmateriale, som jeg selv havde glæde af at trække på, da jeg skrev bogen ”Socialdemokratiets atomvåbenpolitik” i 1988.

Bjøl gik ofte mod tidsånden. Men endte som regel med at få ret.

Sidst jeg besøgte Bjøl var for nogle uger siden på plejehjemmet i Aarhus. Han forærede mig Jean Lacoutures Pierre Mendes France biografi. Den tidligere franske konseilspræsident er respekteret for hans retskaffenhed, integritet og politiske format. Kvaliteter Bjøl satte højt.

Professor Erling Bjøls kongstanke var, at alle journalister ”bør være på vagt over for magten og have en indbygget mistillid til magten. Korrupte samfund trænger mere end nogensinde til, at journalister graver i magtens mørke og skjulte sider”.