EU-formandskabet bringer de store dagsordener tættere på Danmark

Den store dagsorden fra verden uden om Danmark ankommer til København fra 28. august og frem til 2. september. Måske ikke ligefrem med et brag, men til tonerne af ministerbiler og politieskorternes sirener.

Anledningen er de tre uformelle møder for både EU's forsvars- og udenrigsministre og europaministre, der bliver afholdt i hovedstaden. De er en del af i alt 15 uformelle ministermøder og to topmøder i Danmark under det seks måneder lange danske EU-formandskab, foruden den store åbningsceremoni med deltagelse af præsident Zelenskyj, der fandt sted i Aarhus i starten af juli.

Selvom møderne med de 27 landes ministre kun er uformelle og derfor ikke kan afslutte forhandlinger og vedtage nye EU-love, er det ofte her, at vigtige EU-debatter modnes og tager form og retning.

De tre møder kommer til at kredse om varme storpolitiske emner: fra krigen i Ukraine, forhandlingerne om en mulig fredsaftale, EU's udvidelse og forsvarspolitikken. Derfor ventes det, at op mod 100 udenlandske journalister kommer til København for at dække møderne.

De tre møder kommer til at kredse om varme storpolitiske emner: fra krigen i Ukraine, forhandlingerne om en mulig fredsaftale, EU's udvidelse og forsvarspolitikken. Derfor ventes det, at op mod 100 udenlandske journalister kommer til København for at dække møderne.

Netop forsvarspolitikken er et af de emner, der kommer til at ligge højt på dagsordenen resten af året. EU har vedtaget en 150 milliarder euro stor lånepakke kaldet Security Action for Europa (SAFE). Idéen er at levere en kapitalindsprøjtning, der kan bane vej for at rejse yderligere privat lånekapital.

På den måde skal SAFE sparke gang i EU's forsvarsindustri via større projekter mellem flere EU-lande og få gjort op med årtiers indgroede tendenser til, at landene hver især har produceret deres eget forsvarsmateriel. Den tilgang har været gavnlig for de nationale forsvarsindustrier og arbejdspladser, men uden synergieffekt og samlet set stærkt uøkonomisk for EU. EU-landene skal stå imod truslen fra Rusland uden helt at kunne regne med USA, og derfor har de valgt at opruste i hidtil uset grad. Man står og mangler både europæisk forsvarsmateriel og produktionskapacitet.

Var det ikke for opgøret med forbeholdet over for EU's fælles forsvarspolitik ved folkeafstemningen i 2022, ville det have været både svært og akavet at gennemføre et dansk EU-formandskab, hvor forsvaret er blevet så dominerende et emne. Men siden 2022 er der sket meget med dansk EU-politik, og statsminister Mette Frederiksen har flyttet dansk europapolitik væk fra ”the Frugal Four” – budgethøgene. Nu taler hun i stedet for et større fælles EU-forsvarsbudget – og den danske befolkning har sjældent været mere positivt stemt. 91 procent mener ifølge en Eurobarometer-undersøgelse, at Danmark har nydt godt af medlemskabet.

Direktør i EU-tænketanken European Policy Centre, Fabian Zuleeg, siger: ”Danmark har foretaget en stor kurskorrektion, og det vil være en enorm hjælp for dets formandskab. I stedet for at være en bremse for fremskridt kan Danmark nu fungere som initiativtager og motor for ambitiøse nye initiativer”.

Zuleeg vurderer dog ikke, at alt af den grund bliver rolig sejlads for danskerne, der har ry for at være gode, velforberedte holdspillere i EU. For der er meget på menuen, og ikke alt kan planlægges:

”Den vanskeligste opgave for Danmark bliver at håndtere de akutte nødsituationer, delvist forårsaget af Donald Trump, og at forvalte støtten til Ukraine og oppositionen mod Rusland. Samtidig skal Danmark være med til at håndtere et forværret økonomisk landskab. Forhandlingerne om EU's langsigtede budget 2028-2034, fælles låntagning og udviklingen af forsvarsindustriens kapacitet er store og vanskelige dagsordener, der også skal fremmes under formandskabet”.

Det bliver dog ikke op til Danmark at holde styr på det hele. For EU har i dag indrettet sig med en fast formand for Det Europæiske Råd, portugiseren Antonio Costa, der forbereder og leder EU-topmøderne i Bruxelles, og en fast udenrigsminister, esteren Kaja Kallas. Så i forhold til tidligere danske EU-formandskaber hviler der i dag mindre på danske skuldre i 2025. Der er kritiske røster, der argumenterer for, at EU lige så godt kunne spare sig alt besværet og postyret med at skifte formandsland hver sjette måned og bare styre det hele fra Bruxelles.

Men Danmarks tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen, der var tovholder under det danske formandskab i 2002, understreger, at et formandskab handler om mere end bare styring af møder. Det indeholder også en vigtig pædagogisk dimension:

”Formandskaberne har jo også den rolle at sprede kendskabet til EU ud i det land, man kommer fra. Ikke kun til befolkningen, men også til embedsmændene. Det er intet problem at få gjort statsministrene eller præsidenter interesserede i, hvad der sker i EU. Men nogle gange er det sværere at gøre de almindelige fagministre interesserede. Her kan formandskabet bidrage til, at f.eks. en erhvervsminister bliver mere interesseret i EU under de seks måneder. Her er det obligatorisk, at man får talt med sine kollegaer fra andre lande og skaber nogle kontakter og måske holder møde med en kommissær og i Europa-Parlamentet. Så det er i hvert fald en positiv effekt af et fortsat roterende formandskab,” siger Poul Skytte Christoffersen.

Europa-Kommissionen, der under ledelse af formand, tyskeren Ursula von der Leyen, har antaget en stærkere lederrolle i EU end tidligere formænd, er også stærkt til stede i Danmark under formandskabet. Med sit kontor i hjertet af København vil Per Haugaard, der er leder af Europa-Kommissionens repræsentation, gøre sit for at stille op:

”Vi er det lokale kontor i Danmark og understøtter Kommissionen i samarbejdet med Danmark, så den del er uændret. Men det er klart, at der er langt flere møder, begivenheder og fokus på Danmark, så vi har meget mere på skrivebordet under formandskabet.”

For Haugaard er formandskabet også en god anledning til at forstærke det daglige samarbejde med regeringen og danskerne i almindelighed, der kan pege fremad:

”Vi har allerede inden formandskabet officielt gik i gang, haft langt flere besøg fra kommissærer og generaldirektører fra Bruxelles end normalt og alene ad den vej haft kontakt på tværs af mange ministerier. Og i forhold til danskerne i almindelighed, så var det meget tydeligt på Folkemødet, at der generelt set var stor interesse i debatter og arrangementer, der havde noget med ’Europa’ i overskriften. Så på den måde har vi faktisk været i gang med formandskabet siden starten af året,” siger Haugaard, der håber, at formandskabet kan bidrage til at skabe øget synlighed.

”Kommissionen har jo en central rolle i den europæiske del af vores demokrati. Og her er formandskabet en oplagt anledning til at tale om europæisk politik. Men vi arbejder også med andre aktiviteter, der finder sted i disse uger, men ikke er direkte relateret til formandskabet, for at kombinere den danske interesse for Europa med andre prioriteter.”

Konkret stiller repræsentationen med et hold på omkring 65 deltagere fra hele Europa, når der bliver afholdt Christiansborg Rundt, hvor omkring 4.000 svømmere tager turen i kanalerne rundt om Christiansborg Slot.

”Kommissær for EU's udvidelse Marta Kos, der er tidligere elitesvømmer, og generaldirektør Eric Mamer vil sammen med andre kolleger og aktører i europæisk politik deltage for at understrege budskaber om de politiske prioriteter og ambitioner for rent vand og vandforsyning,” siger Haugaard, der selv er hoppet i våddragten mange gange allerede for at tage den årlige svømmetur rundt om Borgen.