Lilleholt: Stor gevinst ved at flytte PSO til finanslov

BESKATNING: Hvis PSO-afgiften bliver rykket til finansloven, så er en af modellerne, at pengene hentes med stigning i personskatten - og virksomhederne går fri. Det fortalte energimisteren på et samråd, hvor han talte varmt for, at den model kan løse problemet med EU "én gang for alle".

Julie Lundbek

Omlægningen af den grønne PSO-afgift til finansloven kan blive historiens største erhvervsskattelettelse.

Sådan lød det fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V) under et samråd i Folketingets Energiudvalg tirsdag 5. april.

Som det er nu, så opkræves der på danskernes elregning samt virksomheders elforbrug en afgift på elforbrug, kendt som Public Service Obligation (PSO-afgiften). Pengene bliver brugt på statsligt tilskud til omstillingen til vedvarende energi, et eksempel kan være ved opstilling af landvindmøller.

EU-kommissionen har dog kendt modellen ulovlig, fordi den ifølge EU's statsstøtteregler er konkurrenceforvridende. Årsagen er, at el-producenter fra andre EU-lande ikke har mulighed for at få andel i midlerne. EU-Kommissionen vil have problemet løst inden januar 2017.

Finanslovsmodel løser problem ”én gang for alle”
Energiminister Lars Christian Lilleholt var derfor tirsdag 6. april indkaldt i samråd om de mulige løsningsmodeller i forhold til Europa-Kommissionens erklæring af den danske PSO-model som traktatstridig.

Ministeren fremhævede to modeller. En finanslovsløsning og en såkaldt åbningsløsning.

I finanslovsløsningen fremhævede Lilleholt især en model, der ville "løse problemet én gang for alle": PSO-afgiften fjernes helt, og beløbet til den grønne omstilling opkræves i stedet på indkomstskatten.

Det vil ifølge ministeren både løse problemet med EU og samtidig undtage erhvervslivet for den hidtidige afgift og dermed sikre bedre rammevilkår i forhold til vores nabolande.

Derudover fremhævede Lilleholt også, at der er flere samfundsgevinster ved personbeskatningen fremfor eksempelvis at hente pengene hjem på finansloven ved ensartet at hæve afgiften på elregningen. Noget, der ville ramme visse virksomheder hårdt og ikke umiddelbart er vurderet til at have ”samfundsmæssige gevinster”.

Omlægning kan ske gradvist

PSO-afgiften giver omtrent et provenu på 8 mia. kr. om året. Et beløb, som ministeren tilkendegav kan være vanskeligt at hente hjem på én finanslov.

Her henviste han til EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, der over for Børsen har tilkendegivet, at omlægningen af PSO-afgiften kan ske gradvist over finansloven.

”De positive tilkendegivelser kan forhåbentlig bidrage til, at vi finder en hensigtsmæssig løsning,” lød det således fra ministeren.

Åbningsløsning er kompliceret
En alternativ løsning på hele problemet omkring PSO-afgiften er en såkaldt åbningsløsning.

Kort fortalt går den ud på, at vedvarende energiproducenter fra eksempelvis Tyskland kan få en vis andel i statsstøtten. 

Modellen kræver dog en mere omfattende lovgivning end en finanslovsløsning, forklarede Lilleholt. Derudover ville EU-Kommissionen løbende kunne ændre betingelser for åbningsløsningen. 

Modellen ville også åbne en hel diskussion omkring, hvor stor en andel udenlandske producenter skulle have i statsstøtten - og dermed nødvendiggøre gensidige aftaler med andre EU-lande.

Regeringen har ikke afskrevet nogle af modellerne
Lilleholt tilkendegav, at der er fordele og ulemper ved alle modellerne. Han understregede derfor også i sin gennemgang, at regeringen ikke har afskrevet nogle af modellerne endnu.

Samtidig ønsker han en løsning på tværs af partiskel. Noget, som energiordfører Jens Joel (S) erklærede sig enig i bør være målet:

”Ministeren har lige 'framet' det som en historisk stor erhvervsskattelettelse. Man kan jo altid diskutere, om det hele skal falde på erhvervslivet, men det er jo rigtigt, at det ville være en mulighed for at hjælpe nogen”.

Socialdemokraterne åben for PSO på finanslov

Ministeren kunne ikke sætte dato for, hvornår forhandlingerne i spørgsmålet bliver. Han lovede dog, at de bliver rettidige, så problemet bliver løst inden deadline i januar 2017.

Hele spørgsmålet om omlægningen af PSO-afgiften bliver belyst i en kommende analyse, som er længe ventet - og blev søsat tilbage i SR-regeringens tid. 

Problematikken omkring PSO-afgiften er iøvrigt undtaget princippet om skattestop, hvilket er beskrevet nærmere i regeringsgrundlaget.

 

 

Dokumentation

PSO-ordningen:

PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi i Danmark, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav.
Samlet PSO-opkrævning i 2014 forventes at løbe op mod otte milliarder kroner. PSO-afgiften koster hver hustand i Danmark ca. 1000 kroner om året.

EU-Kommissionens kritik går på, at PSO-afgiften pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om el-produktionen er foregået i udlandet eller i Danmark, mens den kun finansierer støtteordninger, som udenlandsk elproduktion ikke har adgang til. Og det strider imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter, vurderer EU-Kommissionen, der har rejst lignende sager i Sverige, Norge og Tyskland.
Danmark har med få justeringer af PSO-ordningen fået lov til at beholde den nuværende ordning til udgangen af 2016. Inden da skal en mere permanent ordning være på plads.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00