Afgående forstander: Fødevarechecken sender socialpolitikken tilbage til en tid, hvor man gav almisser

Tilbage til almisser

I 2025 blev der gennemført en kontanthjælpsreform, hvor ydelserne blev reduceret, og hvor mange borgere samtidig mistede adgangen til huslejestøtte.

Reformen blev begrundet med hensynet til arbejdsudbud og incitamenter, men konsekvenserne for mennesker med lave indkomster har været betydelige. For nogle betyder det, at økonomien ganske enkelt ikke længere hænger sammen – uanset hvor motiverede de måtte være for at forbedre deres situation.

Samtidig forhandles der i disse dage om en fødevarecheck. Der er næppe tvivl om, at en sådan check vil falde på et tørt sted i mange økonomisk pressede familier.

Almisser løser et akut problem her og nu, men de ændrer ikke på de grundlæggende vilkår, der skaber fattigdom

Robert Olsen
Forstander, Kofoeds Skole

For mennesker, der i forvejen vender hver krone, kan selv et mindre engangsbeløb give et tiltrængt pusterum.

Men spørgsmålet er, hvad det egentlig er for en socialpolitik, vi er ved at udvikle, når varige ydelser og strukturelle løsninger erstattes af midlertidige tilskud.

Man kan med rette spørge, om vi dermed er på vej tilbage til en form for almissepolitik. Almisser løser et akut problem her og nu, men de ændrer ikke på de grundlæggende vilkår, der skaber fattigdom og ulighed. Tværtimod risikerer de at maskere problemerne, så de fremstår håndterede, uden at de reelt er det.

Puljer øger usikkerhed

Denne udvikling bliver måske endnu tydeligere på hjemløseområdet. Her er paradokserne slående.

I 2023 vedtog Folketinget en hjemløsereform med det erklærede mål, at flere hjemløse hurtigere skulle i egen bolig, kombineret med social støtte og en økonomi, der gjorde det muligt at blive boende. Housing First-princippet blev fremhævet som den bærende idé: bolig først, derefter støtte.

Alligevel har man samtidig fjernet en bestemmelse i lovgivningen – den tidligere paragraf 34 – som gav personer med lav indkomst mulighed for økonomisk støtte til at blive i deres lejlighed.

Konsekvensen er, at nogle af de samme mennesker, som reformen skal hjælpe ind i en bolig, nu risikerer at miste den igen, fordi de ikke længere har råd til huslejen.

Med mindre økonomisk støtte bliver incitamentet til at tage imod en bolig mindre, og risikoen for tilbagefald til hjemløshed større.

Det er ikke blot et socialt problem, men også et økonomisk paradoks. Når mennesker mister deres bolig, ender de ofte på herberger eller forsorgshjem – løsninger, som er markant dyrere for samfundet end forebyggende støtte i egen bolig.

Kort sagt kan besparelser på én konto føre til langt større udgifter på en anden.

I den sammenhæng har man valgt at afsætte 15 millioner kroner til midlertidig huslejestøtte. Også her kan man spørge, om der er tale om en reel løsning eller endnu en lappeløsning.

Når den permanente støtte er fjernet og erstattet af puljer og midlertidige ordninger, skabes der usikkerhed for de mennesker, det handler om.

Politik og lappeløsninger

Usikkerhed er i sig selv en social belastning og gør det vanskeligt at planlægge et liv med stabilitet og fremtidsperspektiv.

Man kan kalde disse initiativer mange ting: akut hjælp, midlertidige ordninger, kompensation. Men man kan også kalde dem almisser.

Og selvom de uden tvivl hjælper nogle mennesker her og nu, er spørgsmålet, om de lever op til den socialpolitiske tradition, Danmark ellers bryster sig af.

Socialpolitik handler ikke kun om at forhindre, at mennesker sulter i dag. Den handler om at skabe rammer, der gør det muligt at leve et liv uden konstant frygt for økonomisk kollaps i morgen.

Når rettigheder erstattes af engangsydelser og puljer, risikerer vi at underminere netop den tryghed, som velfærdsstaten er bygget på.

Hvis vi fortsætter ad denne vej, må vi derfor stille os selv et grundlæggende spørgsmål:

Ønsker vi en socialpolitik, der bygger på rettigheder og langsigtede løsninger – eller er vi ved at acceptere en tilbagevenden til almisser, hvor hjælpen gives stykkevis og betinget, uden at de underliggende problemer løses?

Det er et politisk valg. Men det er også et værdipolitisk valg om, hvilket samfund vi ønsker at være.