Lidl takker nej til hurtigt voksende kyllinger: Anima forudser sneboldseffekt

“Et historisk fremskridt for dyrevelfærd.”

Kommunikations- og kampagnechef Thorbjørn Schiønning i dyrevelfærdsorganisationen Anima har de store gloser fremme, når han skal vurdere betydningen af et nyt dyrevelfærdsskridt i Lidl.

Detailkoncernen meldte mandag ud, at virksomheden fra marts måned ikke længere vil sælge de ferske kyllingevarer fra den markedsdominerende kyllingerace Ross 308. Den vil i stedet blive erstattet af racen Ranger Gold, der vokser langsommere, skriver Politiken.

“Når man kigger på, hvad man kan gøre for en kylling, så kan man give den mere plads, man kan give den adgang til at komme udenfor, men man kan også få den til at vokse langsommere. Og det er faktisk det sidste, der giver den største velfærdsgevinst overhovedet,” siger Thorbjørn Schiønning. 

Vi håber jo på at få flere supermarkedskæder med, så markedet ændrer sig til fordel for bedre dyrevelfærd, ligesom det skete med buræg.

Rasmus Pape
Indkøbsdirektør i Lidl til Politiken

Sneboldseffekten
Han oplever, at der er ved at ske et skred i branchen.

“Vi taler med en del virksomheder og har gjort det igennem længere tid, og jeg har endnu ikke oplevet en virksomhed, der har været uinteresseret i det her. Tværtimod oplever jeg en del virksomheder, som er lidt på vippen, og som følger nøje med i, om det virkelig er denne her vej verden går,” siger kommunikations- og kampagnechefen.

Jeg oplever, at mange virksomheder ikke helt kan stå på mål for de her turbo-kyllinger, så alle går og venter på, at tingene sker, og nu ser jeg, at tingene begynder at rykke, så jeg tror, at vi i løbet af i år vil se rigtig mange virksomheder gå denne her vej.

Thorbjørn Schiønning
Kommunikations- og kampagnechef, ANIMA

Modsat udtryk som burhøner og buræg, så ved mange forbrugere i dag ikke, hvad en slagtekylling er, og hvilke forhold den lever under, og det har været en af udfordringerne hidtil. Men Thorbjørn Schiønning håber og tror på, at racen Ross 308 vil få samme skæbne som buræggene og henviser til, at virksomheder som Espresso House, Scandic-hotellerne, Q8 og Letz Sushi allerede er kommet med tilsvarende udmeldinger.

“Vi kender jo sneboldseffekten, når der er nogle markedsledere, der går forrest, så har de andre ikke lyst til at stå bagved. Jeg oplever, at mange virksomheder ikke helt kan stå på mål for de her turbo-kyllinger, så alle går og venter på, at tingene sker, og nu ser jeg, at tingene begynder at rykke, så jeg tror, at vi i løbet af i år vil se rigtig mange virksomheder gå denne her vej,” siger han.

Lidl håber da også selv, at de kan være med til at skubbe på udviklingen i branchen, og for at lægge pres på konkurrenterne fastholder Lidl indtil videre de nuværende priser, selv om racen Ranger Gold er dyrere at producere.

"Det vil koste noget, men jeg er en tålmodig mand. Vi håber jo på at få flere supermarkedskæder med, så markedet ændrer sig til fordel for bedre dyrevelfærd, ligesom det skete med buræg", siger indkøbsdirektør Rasmus Pape fra Lidl til Politiken.

Fremavl af nye racer
Der produceres hvert år mere end 125 millioner slagtekyllinger i Danmark, og den klart mest udbredte race er Ross 308. En race, der genetisk er fremavlet på en måde, så den i løbet af fem uger kan gå fra 45 gram til at veje to kilo. 

Lidl sælger rundt regnet 3,5 millioner kyllinger på et år, og de vil nu kun sælge ferske kyllingevarer, som kan opnå det statslige dyrevelfærdsmærke med ét hjerte.

Allerede for at kunne producere med et hjerte kræves det, at der anvendes en race, der vokser langsommere end den konventionelle Ross 308, mere præcist skal begge forældre være af langsommere voksende race, hvor gennemsnitlig daglig tilvækst er minimum 25 procent mindre end for Ross 308, viser bekendtgørelsen for mærkningsordningen.

Tidligere fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fortalte også i et folketingssvar fra 2018, at “der de senere år har været en stigende efterspørgsel efter langsommere voksende slagtekyllinger beregnet på konventionel produktion”, hvorfor der også arbejdes i produktionen for slagtekyllinger med at avle sådanne racer frem.

Udviklingen sker med god grund, mener Thorbjørn Schiønning.

“Jeg kan ikke komme i tanker om andre industrier, hvor det er lykkedes at lave, hvad jeg næsten vil kalde Frankenstein-eksperimenter, fordi man er gået så langt, at det er Excel-arket, der styrer tingene, mere end det er sund fornuft og helhedstænkning,” siger han.