AU-forskere kritiserer DR-dokumentar: Lydoptagelser af grise kan ikke alene give svar på velfærd
Der skal mere end blot lydoptagelser til, hvis man skal konkludere på, om en svinebesætning har det godt. Desuden er det ikke nyt, at man kan afkode grises velfærd ved at kigge på deres adfærd, lyder kritikken af Lene J. Pedersen og Mathilde Coutant om DR's nye grise-dokumentar.
Lene Juul Pedersen
Professor, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus UniversitetMathilde Pauline Coutant
Postdoc, Institut for Husdyr- og VeterinærvidenskabFor et par dage siden offentliggjorde DR en dokumentar om, at grises sprog kan bruges til at afkode deres følelser.
Kun at lytte til deres lyde giver dog et ufuldstændigt billede af deres velfærd, fastslår forskere fra AU.
DR’s dokumentar ”Hvis grise kunne tale” følger et spændende forskningsprojekt, som ledes fra Københavns Universitet, hvor forskerne i flere år har arbejdet med at afkode hvilke grynt og hvin, der er knyttet til positive og negative oplevelser, og deraf afledte følelser for grise i 19 forskellige situationer.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange af grises følelsesmæssige tilstande ikke er forbundet med lyde.
Lene J. Pedersen og Mathilde Coutant
Professor og Post Doc
Forskernes arbejde bygger ovenpå mange års forskning i at afkode dyrs følelsesmæssige tilstande ved hjælp af for eksempel adfærd, ansigtsudtryk, kropspositurer og vokalisering - altså de lyde som dyrene siger.
I dokumentaren opsættes mikrofoner i tre typer af grisebesætninger: konventionelle, økologiske i store stier og hvor grise har adgang til et udeareal med betonunderlag, og besætninger, hvor grise lever på friland med adgang til hytter. Der var data fra to til fire af hver type besætning.
Lydoptagelser fra besætningerne blev analyseret af forskerne, og det lykkedes dem at frasortere baggrundsstøj og overlappende griselyde.
Forskningen kan bruges til at videreudvikleovervågningsværktøjer for specifikke velfærdsproblemer i grisebesætninger. Eksempelvis har andre forskere udviklet værktøjer, hvor ændringer i forekomsten af bestemte lyde kan identificere forekomst af halebid.
Ud over at beskrive forskernes metoder, så forsøger dokumentaren at bruge forekomsten af positive og negative lyde til at sammenligne velfærden i de tre typer af besætninger.
Her hopper kæden dog af for dokumentaren. Vi ved, at grise udtrykker en del forskellige grynt og hvin og at de blandt andet bruger dem i deres kommunikation med hinanden.
Pattegrise siger for eksempel lyde for at kommunikere og danne bånd med deres mor.
Grise har et særligt advarselsgrynt, hvis der er fare på færde, og de bruger lyde når de vil demonstrere dominans overfor hinanden. Grise vokaliserer kraftigt når de oplever akut smerte.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mange af grises følelsesmæssige tilstande ikke er forbundet med lyde.
En syg gris vil for eksempel ikke sige noget. En so, der fikseres i en fareboks, laver mange langtrukne negativt ladede grynt de første timer, men lydene aftager over tid.
At soen nu er stille, betyder imidlertid ikke, at hun har det godt i boksen.
Dokumentarens konklusioner om at lydoptagelser alene kan give svar på velfærd, er derfor ikke rigtige.
Lene J. Pedersen og Mathilde Coutant
Professor og Post Doc
Generelt er grises positive lyde færre, og primært knyttet til sociale interaktioner med andre grise.
Blandt andet derfor, kan optagelser af lyde ikke stå alene i en vurdering af dyrevelfærd, men kan sammen med andre mål, bruges i en helhedsorienteret vurdering af velfærden.
De andre mål kan være adfærd, stressfysiologi, skader med mere. Den her viden er ikke ny, men var blandt andet grundlaget for et forskningsprojekt ved AU-ANIVET, som fokuserede på kastration af grise.
Heri indgik optagelser af grisenes lyde, grisenes adfærd i hjemmemiljøet og i en udfordret situation samt fysiologiske mål for stress – alt sammen indsamlet for at forstå om grise oplever smerte ved kastration når de er lokalbedøvede.
Dokumentarens konklusioner om at lydoptagelser alene kan give svar på velfærd, er derfor ikke rigtige.
Lyde kan anvendes som del af en helhedsorienteret velfærdsvurdering hvis lydoptagelserne på tværs af besætninger er sammenlignelige.
Her er mikrofonernes placering afgørende.
I de økologiske besætninger, som indgik i dokumentaren, gik grisene i store stier, som rummer flere hundrede grise, og hvor arealet er inddelt i såkaldte funktionelle zoner.
Det betyder eksempelvis, at der er områder i grisenes sti, som er tiltænkt fouragering, mens andre er indrettede til hvile.
Opsættes mikrofoner i nærheden af halmstrøede hvilearealer, vil lydniveauet formodentlig være helt anderledes, end hvis mikrofonerne opsættes i foderområdet, fordi grisene laver forskellige adfærd i de forskellige zoner.
Man kan stille tilsvarende spørgsmål med henhold til de andre typer af besætningstyper.
Det er heller ikke ligegyldigt hvor mange grise, der befinder sig nær mikrofonen.
Kommer lydene fra stier, hvor der går flere hundrede grise eller fra lastbiler, hvor grisene holdes på et begrænset areal, vil det være nødvendigt med en form for kalibrering, hvis optagelserne skal sammenlignes med lyde fra en gruppe med kun ti grise på et stort areal.
Sidst, men ikke mindst, skal der være langt flere besætninger af hver type, end der indgik i dokumentaren, for at det er muligt at sige noget om forskelle med sikkerhed.
Det fremgik ikke klart af dokumentaren, hvorvidt alle disse metodiske udfordringer var blevet taget hånd om.
Hvis ikke, så er det ikke muligt at sammenligne de præsenterede lydoptagelser hverken indenfor eller på tværs af de forskellige typer besætninger.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) udtalte stor begejstring for de nye digitale metoder til afkodning af grises lyde, og det lød næsten som om, det her er første gang vi har fået viden om grises oplevelser.
Metoderne ER spændende, men det er ikke rigtigt, at vi intet har vidst før nu.
Der findes mange års forskning om grises velfærd, som netop har benyttet sig at mål for grisenes oplevelser, herunder også deres lyde.
Eksempelvis er der forskning som viser, at grise har behov for mere plads for etablere og vedligeholde en stabil rangorden.
Der er også forskning, der viser, at grise har et stærkt adfærdsmæssigt behov for rodematerialer, forskning der peger på hvilke materialer grise sætter pris på, og hvor meget der skal til for at tilgodese deres behov.
Og der er forskning som viser, at lokalbedøvelse ikke fuldt kan lindre smerter hos grise under kastration.
Samlet er der altså meget viden om grises behov, deres adfærd og lyde og om hvordan forskellige produktionsmetoder påvirker deres velfærd.
Den viden kan allerede nu, tages i anvendelse til at indrette produktionen på en måde, så grisenes velfærd forbedres.