Bredt flertal indgår "historisk" aftale om grøn omstilling af landbruget
Efter flere måneders politisk slagsmål har regeringen indgået en bred aftale om grøn omstilling af landbruget med næsten alle Folketingets partier. Det er vigtigt, at aftalen er så bred, siger finansministeren. Men Enhedslisten er ikke tilfreds.
Morten Øyen
RedaktørHjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørRegeringen fik sit nationale kompromis om dansk landbrug.
Mandag aften er der således indgået en aftale med alle Folketingets partier undtagen Alternativet.
Finansministeren Nicolai Wammen kalder aftalen “historisk.”
“Det er Danmark, når det er bedst. Selvom det har været en svær opgave, så kan vi løse det sammen,” sagde finansministeren, der har siddet for bordenden i de afgørende uger under forhandlingerne.
“Det er vigtigt, at aftalen er så bred. Det betyder, at der nu kan investeres i tillid til aftalen, uanset om det bliver en rød eller blå regering. Det synes jeg, vi skyldes alle de mennesker, der har deres daglige gang i landbruget og i fødevaresektoren,” tilføjede Wammen under præsentationen af aftalen i Finansministeriet mandag aften.
Nyt klimamål og flere penge
Med aftalen er partierne enige om at sætte et bindende mål for landbrugets CO2-udledning på 55-65 procent frem mod 2030. Derudover har partierne besluttet at forbedre vandmiljøet med en kvælstofindsats på 10.800 tons frem mod 2027.
Helt centralt for at nå målene bliver ambitionen om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord, selvom regeringen ikke umiddelbart mener, at det er realistisk.
Undervejs i forhandlingerne har særligt de borgerlige talt for, at der skal tilføres flere penge til aftalen, så landbruget ikke selv kommer til stå med regningen. Og her har regeringen givet sig. Aftalen tilfører nemlig 3,8 milliarder kroner ekstra til aftalen frem mod 2030.
Og netop det var Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen særligt tilfreds med.
“Vi har rykket regeringen ganske voldsomt på det her område,” sagde V-formanden og henviser til, at statsminister Mette Frederiksen (S) på S-kongressen for lidt over en uge siden ellers slog fast, at der ikke ville blive tilføjet en “femøre” mere forhandlingerne.
Også på den anden side af det politiske spektrum er der tilfredshed med aftalen. SF-formand Pia Olsen Dyhr glæder sig over det bindende reduktionsmål på klimaområdet.
“Det er historisk, at landbruget i den grad skal komme ind i klimakampen og bidrage til vores 70 procent-målsætning,” sagde Pia Olsen Dyhr.
EL er ikke tilfreds
Enhedslistens politiske ordfører var derimod ikke helt oppe at ringe. Mai Villadsen understregede således, at aftalen ikke leverer nok.
“Stod det alene til Enhedslisten, var den her aftale gået meget længere. Både i forhold til klimamålene, men også i forhold til at beskytte naturen langt mere. Men vi sidder med i aftalen for at være grøn vagthund, og for at sikre, at de mål der er i aftalen, også bliver nået. Og så kommer vi til at arbejde for, at der fremover kommer skrappere krav på klimaområdet,” sagde hun.
Kvælstofindsatsen har i særdeleshed splittet regeringen og blå blok. Og fødevareminister Rasmus Prehn fortalte, at man har lyttet til de blå partier ved at satse mere på kollektive virkemidler, end regeringen har lagt op til. Men partierne er også enige om, at den hårdere målrettede regulering kan komme i spil, hvis de kollektive virkemidler ikke leverer.
”Vi lever op til EU’s vandrammedirektiv, men vi gør det på en måde, hvor vi holder hånden under landbruget. Så der er tryghed om økonomien,” sagde Rasmus Prehn.
SF-formand Pia Olsen Dyhr slog fast, at der i aftalen fortsat står, at den målrettede regulering kan bidrage med 6.500 tons, som regeringen havde lagt op til.
“Jeg vil gerne vise tillid til landmændene og tro på, at de kan gøre det gennem skovrejsninger og vådområder. Men de skal også vide, at hvis det ikke sker, så kommer der målrettet regulering,” sagde Pia Olsen Dyhr.
Få overblik over aftalen her.