Bryggeriforeningen: Grønne emballage-ideer skal indføres med omtanke

DEBAT: En række grønne organisationer har lavet gode forslag til at skåne miljøet og styrke den cirkulære økonomi. Men politikerne bør være varsomme med at implementere ideerne, skriver direktør i Bryggeriforeningen Niels Hald.

Af Niels Hald
Direktør i Bryggeriforeningen

Det føles så dejligt, når man som brancheorganisation kan erklære sig enig med grønne organisationer. For så er der mulighed for at skabe mærkbare resultater til gavn for os alle. Derfor læste vi i Bryggeriforeningen med glæde et debatindlæg her i Altinget 5. september fra WWF, Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og Plastic Change.

Budskabet var, at industrien må påtage sig et ansvar for ”rovdrift på klodens ressourcer”, og de grønne organisationer kom med tre konkrete forslag til, hvordan virksomhederne kan bidrage positivt og endda gøre cirkulær økonomi til en god forretning:

  1. Produkter eller produkternes emballage skal designes til at kunne genanvendes i høj kvalitet:
    Enig! Alle danske bryggeriers og tapperiers flasker og dåser er designet til genanvendelse. Og vi bruger designguidelines og gebyrmodulation, der fremmer genanvendelse i høj kvalitet.
  2. Der skal stilles krav til indhold af genanvendt materiale i egne varers emballage:
    Enig! Aktuelt bruger vores medlemmer 28 procent genanvendt materiale i deres plastflasker, og de har afgivet en såkaldt Plastic Pledge med ambition om at nå 50 procent i 2025 – dobbelt så meget, som EU kræver.
    Det forudsætter genanvendeligt plast af tilstrækkelig høj kvalitet. Allerede nu er de første plastflasker fremstillet af 100 procent genbrugsplast lanceret, så det er muligt.
  3. Emballagens materialeforbrug skal reduceres:
    Enig! Vores medlemmer har eksempelvis reduceret vægten af deres plastflasker med 30 procent alene inden for de seneste ti år. En 50 centiliters plastflaske vejer i dag kun 12-14 gram. Den kommer dog fremover desværre til at veje mere end nødvendigt som følge af et EU-krav om fastgjorte låg – hvilket kræver yderligere brug af plast.

Hvis flere virksomheder følger de tre grønne forslag, vil vi som samfund dels spare betydeligt på knappe ressourcer og dels støtte udbuddet af genanvendt plastik af høj kvalitet. Så tak for indlægget.

Intelligent med differentieret afgift
Politisk bliver det i øjeblikket diskuteret, om der skal indføres en plastafgift – og hvordan den i givet fald skal udformes. EU ånder de danske politikere i nakken med et forslag om at indføre en EU-plastafgift – for at dække et økonomisk hul i EU’s budget efter Brexit.

Og om fem år skal alle medlemslande have indført et såkaldt udvidet producentansvar for emballage og emballageaffald. Altså skal Danmark sørge for, at de, der fremstiller konservesdåser, skotøjsæsker og vaskepulverposer og så videre, får ansvaret for deres emballager.

De fire grønne organisationer argumenterer for en ”differentieret” afgift, der pålægger en højere afgift for svært genanvendelig emballage for at give et incitament til at reducere emballageaffald.

Vi er helt enige i, at det er langt mere intelligent med sådan en differentieret afgift i stedet for en simpel afgift på al plast. Det skal være en afgift på plastemballage, der ikke indsamles og genanvendes, for producenten betaler i forvejen for udgiften til at indsamle og genanvende plastemballager, når der etableres producentansvarsordninger – som vi allerede gør med vores flasker og dåser via pant- og retursystemet.

Brug Dansk Retursystem, men misbrug det ikke
Grundlæggende bør al emballage genanvendes efter brug – ikke kun emballager af plast. Det kræver en samlet og klog indsats, som involverer både forbrugere, dagligvarehandelen og industrien i et samarbejde, og meget gerne med støtte fra grønne organisationer.

Vi har allerede vist, at det kan lade sig gøre, nemlig med Danmarks største cirkulære projekt: pantsystemet. Dansk Retursystem, som er ejet af danske bryggerier og tapperier, og som drives i tæt samarbejde med dagligvarehandelen, er verdens bedste til at indsamle og genanvende flasker og dåser.

Sidste år afleverede danskerne hele 1,4 milliarder flasker og dåser i pantautomaterne, hvilket sparede klimaet for 143.950 ton CO2 – eller hvad der svarer til to millioner køleskabes elforbrug i et år. Bryggerierne og tapperierne betaler et gebyr per flaske eller dåse til Dansk Retursystem, alt efter hvad det koster at indsamle den enkelte emballagetype, og hvad Dansk Retursystem bagefter kan sælge det indsamlede glas, plast og metal til.

Af samme årsag besluttede politikerne sidste år fornuftigt nok at fritage pantemballager for emballageafgift, for emballagerne bliver netop indsamlet og genanvendt, og hver emballage betaler sine egne omkostninger. Samtidig er systemet nonprofit, og det koster ikke staten en krone.

Netop fordi vores pant- og retursystem er så velfungerende, er det naturligt, at politikernes øjne vil glide hen på Dansk Retursystem, når løsningen på udfordringerne skal findes. Men vi opfordrer politikerne til at være varsomme med at pålægge de gode folk i Dansk Retursystem at koncentrere sig om andre emballager end dem, som de er eksperter i. For det kræver helt andre løsninger at indsamle, rense og genanvende eksempelvis mælkekartoner med plastfolie, plastflasker med kemikalier eller marmeladespande.

Det gav fint mening, da juice- og saftflasker kom med i pant- og retursystemet tidligere i år. Men et væsentligt skift i fokus kan desværre gå ud over de flotte resultater, som vores pant- og retursystem leverer.

Forrige artikel KU-professor: Lokale fødevarer kan booste salget af økologi KU-professor: Lokale fødevarer kan booste salget af økologi Næste artikel Coop: Tag ikke de økologiske forbrugere for givet Coop: Tag ikke de økologiske forbrugere for givet
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.