Bliv abonnent
Annonce
Debat

Coop: Når et forslag har større folkelig opbakning end kongehuset, burde det ikke være politisk kontroversielt

Vi skal ikke være bange for, at momsfritagelsen på frugt og grønt kun kommer veganere og vegetarer til gode, skriver Rasmus Willig og Annette Jorn.
Vi skal ikke være bange for, at momsfritagelsen på frugt og grønt kun kommer veganere og vegetarer til gode, skriver Rasmus Willig og Annette Jorn.Foto: Colourbox
19. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Coop, der er Danmarks største demokratisk ejede virksomhed med over to millioner medlemmer, hilser vi det velkomment, at politikerne i disse dage forhandler om at sænke momsen på fødevarer.

Det har vi arbejdet længe på, og det er et stort ønske blandt vores medlemmer.

Men i valget mellem at sænke momsen en smule på alle fødevarer eller at fjerne den helt på frugt og grønt har vi en klar anbefaling til politikerne.

Der findes få politiske forslag i Danmark, som samler større opbakning end kongehuset. Alligevel viser tal fra Coop Analyse, at ønsket om lavere moms på frugt og grønt er endnu mere populært. Hele 86 procent af danskerne bakker helt eller overvejende op om at sænke momsen på frugt og grønt.

Når et forslag har større folkelig opbakning end kongehuset, burde det ikke være politisk kontroversielt.

Alligevel ser det ud til, at det er svære forhandlinger i de her uger.

Læs også

Den sociale ulighed i sundhed vokser

Danskerne har ellers været meget klare i deres prioriteringer. I samme undersøgelse svarer langt færre, at de ønsker lavere afgifter på kød, økologiske varer eller chokolade.

Frugt og grønt er uden sammenligning den fødevaregruppe, befolkningen helst vil gøre billigere. Det er et sundhedspolitisk og klimapolitisk signal, som er svært at misforstå.

Dermed vokser den sociale ulighed i sundhed – ikke på grund af manglende viden, men på grund af økonomi.

 

Rasmus Willing og Annette Jorn
Formand, Coop amba, og adm. direktør, Coop amba

Samtidig viser Coop Analyses tal, at prisstigningerne på fødevarer har fået mange til at fravælge netop frugt og grønt.

Over 30 procent af dem med indkomster under 300.000 kroner om året har købt mindre frugt og grønt, mens det kun gælder 13 procent blandt højtlønnede.

Dermed vokser den sociale ulighed i sundhed – ikke på grund af manglende viden, men på grund af økonomi.

Et sjældent politisk greb

Coops eget forsøg i 365discount dokumenterer, at momsfritagelse virker. På bare én uge steg salget markant – især i landkommuner med lavere indkomster.

I Hvide Sande med 77 procent. I Nordfyn med 63 procent. Effekten var langt mindre i København. Det er et klart tegn på, at lavere priser især hjælper dér, hvor behovet er størst.

En momsnedsættelse på frugt og grønt er et sjældent politisk greb, der samtidig gavner klimaet, biodiversiteten og folkesundheden.

Frugt og grønt har et markant lavere CO2-aftryk end animalske produkter.

Læs også

Mere plantebaseret kost er derfor et konkret og realistisk bidrag til Danmarks klimamål.

Planteproduktion kræver samtidig mindre plads i landbrugslandskabet end animalsk produktion. Mindre pres på jorden giver bedre muligheder for natur, variation og biodiversitet.

Og sundhedsmæssigt er effekten veldokumenteret: Et højere indtag af frugt og grønt reducerer risikoen for en lang række livsstilssygdomme og aflaster på sigt sundhedsvæsenet.

Det handler ikke om at fjerne kødet

Og vi skal ikke være bange for, at momsfritagelsen på frugt og grønt kun kommer veganere og vegetarer til gode.

Tværtimod viser forbrugsmønstre, at vi spiser flest grøntsager, når der også er kød på tallerkenen.

Der findes politiske forslag, som splitter. Det her er ikke et af dem.

Rasmus Willing og Annette Jorn
Formand, Coop amba, og adm. direktør, Coop amba

Grøntsagerne er tilbehøret, salaten, kartoflerne og kålen.

Derfor vil en momsnedsættelse ikke kun gavne den lille del af befolkningen, som kun sværger til plantebaseret kost – men helt almindelige familier, der gerne vil spise mere varieret og sundere uden at ændre hele deres kost.

Når 86 procent af danskerne ønsker momsen sænket, når forsøgsdata viser, at det virker, og når gevinsterne spænder fra klima til sundhed og social lighed, er det svært at argumentere imod en fjernelse af momsen på frugt og grønt.

Der findes politiske forslag, som splitter. Det her er ikke et af dem.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026