Coop: Vegetarer kan ikke frelse verden alene

Af Signe D. Frese
CSR-direktør, Coop

En vegetar hyldes i nogle kredse som planetens frelser, mens de i andre kredse opleves som en farlig sekt, der bør optages på Interpols liste over terrorister, der udøver skadelig samfundsaktivitet.

For mange er kød på bordet hver dag og til ethvert måltid lige så naturgivent som det at drikke kaffe om morgenen, og hvor et måltid uden kød nærmest betragtes som et brud på menneskerettighederne. Alligevel ser vi i denne tid de første spæde tegn på nybrud i vores madkultur.

Tal fra Coop Analyse viser, at på bare syv år er antallet af danskere, der har kødfrie dage, steget markant, og i dag er det én ud af fire, der holder sig til plantebaseret kost engang om ugen.

Tendensen er, at endnu flere ønsker at reducere kødforbruget yderligere. Specielt unge under 30 år vælger kød fra af hensyn til klimaet. Paradoksalt sker det i en tid, hvor det nok aldrig har været billigere at købe kød. Således er vi i den lidt absurde situation, at man kan få et halvt kilo hakket svinekød til 25 kroner og i samme butik købe 200 gram sojagranulat også til 25 kroner.

Af hensyn til klimaet
Selvom kødfrie dage ikke er noget nyt, så er udviklingen skelsættende, for bevæggrunden for at skære ned for kødet er i modsætning til tidligere ikke en øvelse i at få husholdningsbudgettet til at strække, men næret af etiske hensyn til klimaet, dyrevelfærd og egen sundhed. Det er altså helt andre kræfter, der er på spil end tidligere.

Med et stigende kødforbrug i verden bliver det nødvendigt at inddrage fødevareproduktion og -forbrug som en del af redskaberne i værktøjskassen, hvis vi skal vinde den globale klimakamp.  

Signe D. Frese
CSR-direktør, Coop

Der er heller ingen tvivl om, at en mere plantebaseret kost rummer løsninger på nogle af de udfordringer, verden står overfor, hvor kødproduktionen især sætter massive fodaftryk på miljøet. Fødevareproduktionen udleder lige så meget CO2 som energiforsyningen i verden, og kødproduktionen bærer her det helt store ansvar. Når der skal syv kilo foder til ét kilo oksekød, kan den også kritiseres for at være madspild sat i system.

Det betyder ikke, at vi alle skal være vegetarer og gå i hjemmevævet økologisk tøj, eller at kød skal bandlyses fra supermarkedernes kølediske. For blot ved at spise efter de 10 kostråd, hvor kød stadig indgår – om end i mindre mængder – ville vi reducere miljøpåvirkningen fra kosten med hele 30 procent i forhold til en danskers gennemsnitskost. Vi kan altså nå langt med ”bare” at blive deltidsvegetarer, og så vil vi også blive sundere.

Supermarkeders promovering af grønt og plantebaserede produkter kan nå et stykke af vejen for at fremme en mere vegetabilsk kost, og her er der potentiale for forbedring til at udfordre forbrugerne lidt i deres indkøbsvaner. For trods et stort udbud udgør bare seks grøntsager (tomater, kartofler, agurk, peberfrugt, gulerødder og løg) langt størstedelen af salget i forhold til alle andre grøntsager tilsammen i Coops butikker.

Det er derfor ikke mangel på varer eller udbud, som forhindrer flere i at blive (deltids)vegetarer, men måske mangel på inspiration og kompetencer?

Den globale klimakamp
Med et stigende kødforbrug i verden bliver det nødvendigt at inddrage fødevareproduktion og -forbrug som en del af redskaberne i værktøjskassen, hvis vi skal vinde den globale klimakamp.

Det kræver mere end velvillige forbrugere, supermarkedskampagner og glade vegetarer for at nå dette mål. Det kræver politisk regulering, for det bliver nødvendigt (og er vel også rimeligt) med en større internalisering i prisen af de miljøproblemer, som kød- (og fødevare-)produktionen forårsager, således at prisen afspejler det, som det reelt koster samfundet at producere varen.

For selv om vegetarismen ikke længere kan negligeres som en ”mystisk sekt”, så er det også klart, at vegetarer ikke kan frelse verden alene. Skal der for alvor rykkes, kræver det mere systemiske ændringer, men ændringer, som vil understøtte det, som mange efterhånden ønsker: at være vegetarer på deltid.