Det politiske fokus på fødevareområdet er i dvale – men det ændrer sig snart

Krigen i Ukraine, kampen om store bededag, uddannelsesreform og kunstig intelligens. Det har været nogle af de helt store temaer på den politiske agenda de seneste måneder.

Fødevareområdet derimod har ikke været dominerende på Christiansborg og i mediebilledet. Der var en del opmærksomhed om den nye plantefond, da den blev vedtaget i Folketinget i februar, og i fagmedier har debatter såsom CO2-afgift på landbruget, arealanvendelse, drikkevand og fødevaremoms dog også fyldt en del den seneste tid.

Men der er nok ingen tvivl om, at der vil komme mere spot på fødevareområdet, når vi rammer efteråret.

Særligt debatten om CO2-afgift på landbruget har potentiale til at vokse, når en ekspertgruppe med professor Michael Svarer i spidsen fremlægger sin rapport. Denne rapport er blevet udsat flere gange, men forventningen lige nu fra flere steder er, at den kommer efter sommerferien – muligvis i august eller september.

Uanset, hvad konklusionen i rapporten vil blive, vil der følge en politisk debat i halen af offentliggørelsen, som uden tvivl vil nå op på partilederniveau. Et forslag til en ny afgift vil formentlig få store konsekvenser for dele af landbrugssektoren, og det skaber selvfølgelig usikkerhed.

Landbrug & Fødevarer har netop fremlagt en gennemarbejdet klimaplan, hvor organisationen med tal fra landbrugets videnscenter, Seges, påpeger, at man med en række teknologier og løsninger, som der lige nu arbejdes benhårdt på i erhvervet, kan opnå det bindende reduktionsmål i landbrugsaftalen fra 2021 på mellem 55-65 procent.

Der er meget mere at gøre på fødevareområdet sådan helt generelt

Martin Gregers Arnoldus

Denne plan kan vise sig at være et vigtigt indspil, når der for alvor tages fat om diskussionen på Christiansborg. Andre samfundsaktører som Det Økonomiske Råd og Klimarådet argumenterer fortsat for en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, hvis klimamålene skal nås, og de vil fortsætte med at påvirke politikerne i den retning.

Men et stort flertal på Christiansborg er i bund og grund optaget af, at vi fremover også har en stærk dansk fødevaresektor, som bidrager betragteligt til eksporten og producerer nogen af verdens bedste fødevarer. Et ”guldæg” benævnte statsminister Mette Frederiksen i øvrigt engang dansk fødevareproduktion. Det må og skal ikke sættes over styr med en ny CO2-afgift.

Debatten om en ny CO2-afgift er dog ikke den eneste fødevarepolitiske dagsorden, vi venter på. Der er meget mere at gøre på fødevareområdet sådan helt generelt. Der skal fortsat kigges fremad, og derfor nedsætter regeringen et partnerskab af fødevareaktører, som skal komme med anbefalinger til en storstilet visionsplan for landbruget, som forventes at blive fremlagt i starten af det nye år.

I forlængelse af dette vil et tværministerielt arbejde med at sikre bedre planlægning af arealer i det åbne land.

Men allerede til efteråret forventes det, at regeringen vil gå i offensiven med et udspil til en ny samlet lov om natur- og biodiversitet med ”mål og virkemidler for et grønnere Danmark”, som det bliver beskrevet i regeringsgrundlaget.

Partier på venstrefløjen og de grønne organisationer har længe kæmpet hårdt for en ambitiøs lov på dette område, især fordi at cirka en fjerdedel af vores arter i Danmark er forsvundet de sidste 500 år eller i fare for at gøre det. Det var faktisk et hovedkrav fra en lang række organisationer, som satte sig sammen under valgkampen og lagde et massivt pres på de folkevalgte, og det gav pote.

Måske er det mest realistisk, at forhandlingerne skydes i gang nu og afsluttes på den anden side af sommeren

Martin Gregers Arnoldus

Fødevareområdet forventes at blive et af de centrale omdrejningspunkter her, men regeringen har allerede varslet, at fremtidige målsætninger, når det handler om natur og biodiversitet, skal ske i sameksistens med landbruget.

Den sidste store dagsorden på fødevareområdet her i 2023 er forhandlingerne på dyrevelfærdsområdet. I februar meldte regeringen ud, at man agter at lande en bred, politisk aftale om bedre dyrevelfærd i landbruget inden sommerferien. Der har været indledende møder, men selve realitetsforhandlingerne er endnu ikke kommet i gang.

Dyrevelfærd er et område, der deler vandene på Christiansborg, men tidligere fødevareministre har alligevel formået at lande brede dyrevelfærdsaftaler med ambitiøse tiltag. Om det lykkes denne gang er uklart. De to regeringspartier Socialdemokratiet og Venstre har tidligere også haft forskellige holdninger til velfærden inden for produktionsdyr, og nu er de jo på samme hold.

Vi kan i hvert fald konstatere, at den politiske sommerferie rykker tættere på. Og forinden skal forhandlerne også nå at deltage i afslutningsdebatten i Folketinget på onsdag, holde Grundlovstaler i næste uge og ugen efter deltage i Folkemødet på Bornholm. Og så er den sæson jo næsten gået. Så måske er det mest realistisk, at forhandlingerne skydes i gang nu og afsluttes på den anden side af sommeren.

Dermed er der lagt i kakkelovnen til endnu et politisk år 2023, hvor fremtidens danske fødevaresektor vil blive drøftet og debatteret i stor stil.