DI: Ja tak til erhvervsfremmesystem for virksomhederne

Af Dorte Gram Nybroe
Chef, SMV & Iværksætteri, Dansk Industri

I fredags barslede Forenklingsudvalget med deres 26 anbefalinger til, hvordan vi får et mere enkelt og strømlinet erhvervsfremmesystem til gavn for danske virksomheder. I DI hilser vi anbefalingerne varmt velkommen.

Erhvervsfremmesystemet er jævnfør lov om erhvervsfremme § 1 sat i verden for at ”styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem fremme af konkurrenceevne og globalisering”.

Det er vigtigt først og fremmest at få slået fast, at erhvervsfremme er en væsentlig, men dog stadig mindre del af den samlede ligning, der skal til for at skabe et godt erhvervsklima.

Udvalget har rent faktisk lyttet i en sådan grad, at et samlet erhvervsliv tog positivt imod forslaget. Set fra brugernes perspektiv er anbefalingerne godt nyt.

Dorte Gram Nybro
Chef, SMV & Iværksætteri, DI

Erhvervsfremmeydelser ikke øverst på ønskesedlen
Spørger man virksomhederne, hvad eksempelvis kommunerne bør bidrage med for at skabe gode lokale vilkår, så peger de ikke på udviklingsaktiviteter i regi af erhvervsfremme.

De peger på gode lokale rammevilkår som velfungerende jobcentre, kvik sagsbehandling, god lokal planlægning og erhvervsvenlig myndighedsbetjening. Her er kommunerne nøgleaktører, og det er derfor de emner, som vi spørger ind til, når vi i DI en gang årligt måler det lokale erhvervsklima.

Kort sagt er det ikke erhvervsfremmeydelserne, som virksomhederne vægter tungest, når de vurderer deres samarbejde med kommunerne.

Så uanset hvad der sker fremadrettet med erhvervsfremmesystemet, vil både kommuner og regioner fortsat have en vigtig rolle at spille for danske virksomheder, hvor regionernes rolle på infrastruktur og trafik, uddannelse og arbejdskraft samt miljøområdet ligeledes vægter tungt.

Virksomheders ønsker opfyldt af udvalg
For det andet skal der holdes fast i, at det er dansk erhvervsliv, det vil sige virksomhederne, som er brugere af systemet. Og derfor er det alt andet lige en god idé at starte med at spørge netop virksomhederne, hvad deres behov er – og det er netop, hvad Forenklingsudvalget har gjort.

Udvalget har rent faktisk lyttet i en sådan grad, at et samlet erhvervsliv tog positivt imod forslaget. Set fra brugernes perspektiv var anbefalingerne godt nyt.

Det lød enstemmigt fra alle organisationer, som repræsenterer vidt forskellige typer af virksomheder overalt i landet fra den lille opstartsvirksomhed til verdensomspændende koncerner. Samlet lød der fra erhvervslivet en kraftig opfordring til politikerne til at lytte til anbefalingerne og dermed få lagt grundstenene til fremtidens erhvervsfremmesystem.

Anbefalingerne er ambitiøse og foreslår omfattende ændringer i den nuværende struktur. Nøgleordene er en høj kvalitet i den offentlige service, klar arbejdsdeling, slut med overlappende indsatser og et mere enkelt system, som tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og ønsker.

Anbefalingerne lægger op til vidtgående ændringer og en slankning af den nuværende struktur, hvilket betyder, at alle aktører i systemet må holde for. Det gælder både regioner og kommuner, men også en lang række andre aktører som eksempelvis Markedsmodningsfonden, der anbefales slået sammen med Innovationsfonden.

Virksomheders behov skal sætte kursen
I særdeleshed slås der ned på de mange koordinerende organer, da der bruges for mange penge til administration i systemet i dag. Organer som vækstforaer, hvor vi er mange, der sidder med ved bordet og dermed også bliver ramt, når seks vækstfora nedlægges, og opgaverne flyttes ud til den nationale erhvervsfremmebestyrelse og de nye Erhvervshuse, hvor virksomheder fremadrettet kan henvende sig for at få personlig rådgivning.

Men at den enkelte organisation må holde for, bør ikke stå i vejen for, at vi får den bedst mulige erhvervsfremme for virksomhederne. Og den enkelte virksomhed er, som udgangspunkt interesseret i kvaliteten og relevansen af en ydelse - og ikke i hvilken organisation der står bag.

Set i det lys er det en smule bekymrende at se den modtagelse, anbefalingerne fik af aktørerne i systemet. De mest fremtrædende udmeldinger har været, at anbefalingerne begrænser kommunerne og/eller regionerne, uden skelen til den fortsat vigtige rolle begge spiller for at skabe et godt erhvervsklima på en række andre parametre.

DI opfordrer til, at alle holder fast i, at systemet er til for virksomhederne, og det derfor med rette er deres ønsker og behov, som skal sætte kursen for fremtidens erhvervsfremmesystem.