DI, L&F og Arla: EU-bureaukrati og manglende viden spænder ben for fremtidens fødevareproduktion

I 2050 forventes verdens befolkning at nå 9,7 milliarder.

Denne hidtil usete befolkningsvækst stiller os over for en kompleks udfordring: Hvordan sikrer vi tilstrækkeligt med fødevarer til alle, samtidig med at vi reducerer klima- og miljøpåvirkningen af fødevareproduktionen og fremmer global fødevaresikkerhed?

For at lykkes kræver det, at vi kontinuerligt udvikler, hvordan vi producerer fødevarer – og her kan bioteknologiske løsninger, biosolutions, spille en vigtig rolle.

Innovation sker ikke af sig selv

Arla har i mange år arbejdet målrettet med at udnytte såkaldte sidestrømme fra mejeriproduktionen.

Eksempelvis omdannes valle fra osteproduktionen, der tidligere blev betragtet som et affaldsprodukt, nu gennem højteknologiske filtrerings- og forædlingsprocesser til ernæringsrige ingredienser i fødevareindustrien, sports- og medicinsk ernæring samt modermælkserstatning.

Det handler om at tænke i helheder og udnytte ressourcerne bedre og flere gange.

Der er fortsat et uudnyttet potentiale i at forædle andre dele af den eksisterende biomasse og sidestrømme i fødevareproduktionen, så spild kontinuerligt reduceres, holdbarheden af fødevarerne på supermarkedets hylder forlænges, og restprodukter forædles til højere værdi.

Det handler om at tænke i helheder og udnytte ressourcerne bedre og flere gange.

Innovation og cirkularitet bør ikke blot være en del af fødevarevirksomheders strategi. Vi skal gå forrest og vise resten af verden, at den danske landbrugs-, fødevare- og biosolutionsindustri fortsat har den gule førertrøje på.

Men innovation sker ikke af sig selv.

Skal Europa – og ikke mindst Danmark – forblive en førende aktør inden for bioteknologi og fødevareproduktion, kræver det politisk vision og handling. Desværre hæmmer tung EU-regulering og langsomme godkendelsesprocesser udviklingen.

Langsommelige EU-processer suger luften ud af ballonen

De yderst grundige, men tids- og ressourcekrævende, godkendelsesprocesser af ikke mindst fødevare- og landbrugsløsninger betyder, at der i EU og resten af verden er en generel høj forbrugertillid til vores fødevareprodukter.

Det er fundamentet for vores globale eksportsucces. Den forbrugertillid skal der værnes om.

Samtidig har teknologi og det muliges kunst ændret sig markant, siden eksempelvis novel food-godkendelsesprocessen trådte i kraft. Omfanget af dokumentationskrav er konstant steget, uden at EFSA – den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed – er tilført yderligere ressourcer eller videnskompetencer.

Det er en stor barriere, for hvordan skal man regulere noget, hvis man ikke til fulde forstår den teknologi, der ligger foran en? Hvis ikke Europa skal risikere at sakke bagud som følge af vores omfangsrige regulering, skal kajakken vendes.

Derfor bakker vi fuldt op om den danske regering, der i disse uger knokler for at kunne få Europa-Kommissionen til at levere en EU Biotech Act under det danske EU-formandskab – reelt et grundigt servicetjek af EU’s godkendelsesprocesser for fødevarer, ingredienser og alternativer til pesticider og gødning.