Gaia: Industrien er klar til biosolutions, men det er politikerne ikke

Ungdommen er klar

En national strategi ville især glæde vores generation, som er særligt positive overfor brugen af biosolutions - det viser DI Bios nye befolkningsundersøgelse, “Biobarometeret”. 6 ud af 10 unge ønsker i højere grad at erstatte animalske proteiner med proteiner, der er produceret på fabrikker via ny fødevareteknologi - også kaldet kultiveret kød.  

Flere virksomheder arbejder allerede på at tilbyde de grønne løsninger, som vi efterspørger. Eksempelvis producerer Meat Tomorrow hakket grisekød af stamceller i ståltanke og 21st.Bio udvikler mælkeproteiner gennem præcisionsfermentering.

Samtidigt gør virksomheder som Pond Biomaterials og Octarine Bio det muligt, at fremstille tøj og tekstil uden at bruge olie og kemi. 

Ikke alene kan disse løsninger nedbringe klimaaftrykket i en række sektorer, der traditionelt er forbundet med et stort CO2-aftryk - de kan også bidrage til at brødføde en voksende befolkning, frigøre store mængder land til biodiversitet og sikre sundere arbejdsforhold for folk i tekstilbranchen. Det synes vi som unge klimaentusiaster, er ret opløftende. 

Kære politikere: Ungdommen kalder på flere biosolutions. Industrien kalder på politisk handling, så de kan levere flere biosolutions 

Wilhelm Thomsen, Matilde Dydensborg og Cecilia Zade Iseni
Hhv. medlemmer og medstifter af Gaia

Bureaukrati og manglende finansiering står i vejen

Dog er flere danske biosolutionsvirksomheder afhængige af ekstern finansiering for at opskalere produktionen og demonstrere deres teknologier. Samtidigt kan det tage op til syv år at få nye alternative proteiner på markedet grundet EU’s lange godkendelsesprocedurer på nye fødevarer.

Bureaukrati og finansieringsmangel kan altså betyde, at biosolutionssektoren ikke får mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, hvilket ville være ærgerligt, da de kan reducere det globale CO2-udslip med 4.300 millioner tons frem mod 2030.  

Hvis europæiske biosolutionsvirksomheder hæmmes af manglende rammevilkår og finansiering, risikerer vi, at de må lukke eller flytte ud af EU. Og de tager deres arbejdspladser og økonomiske bidrag med sig. 

Den danske biosolutionssektor alene bidrager med over 13 milliarder I BNP og forventes at beskæftige over 14.000 mennesker i 2030. Hvis vi skal kunne se frem til et job, når vi bliver færdiguddannede, og en plads på et plejehjem, når vi bliver gamle, er det afgørende, at danske og europæiske politikere skabe rammerne for, at (blandt andet) biosolutionsvirksomheder kan vækste og trives i Europa. Det er vores fremtid, der er på spil. 

Hvor bliver politikernes handling af? 

Derfor var vi begejstrede, da regeringspartierne i starten af 2024 meldte ud, at de ville lave en national strategi for biosolutions, som netop skulle komme sektorens udfordringer til livs. Nu er der gået et år, men strategien stadig ikke en realitet.

Det er ellers helt oplagt at have en handleplan for biosolutions klar, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet. Det er særligt på EU-niveau, at vilkårene for biosolutions skal forbedres, og Ursula von der Leyen har varslet en europæisk Biotech Act i løbet af 2025.

Derfor er nu det perfekte tidspunkt til at vedtage en national strategi for biosolutions, der kan spille op mod EU. 

Vi er ikke de eneste, der venter på, at politikerne gør det nemmere for biosolutionsvirksomheder at bidrage til den grønne omstilling. DI Bios befolkningsanalyse viser, at 77 procent af danske unge mener, at politikerne skal sikre gode muligheder for at nedbringe olieforbrug i produktionen af tøj og dagligdagsprodukter. Samtidigt synes 74 procent, at der skal skabes gode rammer for klimavenlige teknologier i landbruget og fødevaresektoren. 

Kære politikere: Ungdommen kalder på flere biosolutions. Industrien kalder på politisk handling, så de kan levere flere biosolutions. Nu peger pilen på jer - hvornår kommer den nationale strategi for biosolutions?