L&F til SF-kandidat: Dit angreb på støtten til landbruget er både overdrevet og unuanceret

For det andet er en betydelig del af de midler, der anvendes til forskning, innovation og udvikling i fødevareerhvervet, finansieret via produktionsafgifter, som erhvervet selv betaler hovedparten af.

Egenbetalingen er ikke en del af finansloven og belaster derfor ikke statskassen. Det er en model, hvor mange landbrugsbedrifter går sammen og aktivt investerer i sin egen fremtidige bæredygtighed og konkurrenceevne.

Kampagner fremmer danske fødevarer

Derudover er det vigtigt at se på støtten til landbruget i en bredere kontekst.

De midler, der nævnes, går til fremme af danske fødevarer, som er en væsentlig del af vores eksportindtægter og sikrer danske arbejdspladser. Disse kampagner bidrager til at understøtte en stærk fødevaresektor, der er med til at skabe økonomisk vækst og opretholde beskæftigelsen i hele landet.

Det er for nemt at sige, at det er ordninger, som bare kan fjernes eller omlægges til andre skatter uden store konsekvenser.

Martin Kristian Brauer
Direktør for samfundsøkonomi og erhverv, Landbrug & Fødevarer

Desuden er det vigtigt at bemærke, at mange af de ordninger, som støtter afsætningen, er designet til at fremme innovation, bæredygtighed og kvalitetsprodukter, som matcher forbrugernes efterspørgsel.

Den offentlige medfinansiering i disse tilfælde skal derfor ikke alene ses som en omkostning, men som en investering i en bred vifte af fødevarer til eksport – herunder også planterige fødevarer.

Det giver et fremtidssikret og eksportorienteret erhverv, der returnerer værdi til samfundet gennem skat, beskæftigelse og økonomisk aktivitet.

Lige konkurrencevilkår

De skattetiltag, som Emil Nielsen nævner, er også dem, som ekspertgruppen for fremtidens erhvervsstøtte har gennemgået. Men der er andre hensyn, som kan forklare de ordninger. Det er for nemt at sige, at det er ordninger, som bare kan fjernes eller omlægges til andre skatter uden store konsekvenser.

Det gælder for eksempel bondegårdsreglen, hvor landbruget er det eneste erhverv, der beskattes af produktionsapparatet. Vores konkurrenter i udlandet har ikke denne beskatning.

Den nedsatte bo- og gaveafgift bliver præsenteret som om, at den kun er til gavn for landbruget og de store godsejere, men det er tilsyneladende gået tabt, at det er en lempelse, der gælder hele erhvervslivet.

Vi er enige i, at alle støtteordninger bør evalueres løbende for at sikre, at de giver mest mulig værdi. Samtidig er det afgørende at skabe lige konkurrencevilkår.

Mange af vores konkurrenter på verdensmarkedet, herunder landmænd i andre EU-lande, nyder godt af tilsvarende eller større støtte til deres aktiviteter.

En fjernelse af støtten i Danmark uden tilsvarende ændringer i andre lande vil derfor sætte dansk landbrug i en urimelig dårligere position.

En åben og nuanceret debat om erhvervsstøtte er vigtig, men det kræver en faktabaseret og nuanceret afvejning af de samfundsøkonomiske konsekvenser og betydningen for Danmarks konkurrenceevne.