
DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, forfremmes fra næstformand til fungerende bestyrelsesformand i PensionDanmark.
Det oplyser PensionDanmark til Altinget, efter den tidligere bestyrelsesformand Per Christensen tidligere tirsdag mistede posten som følge af sin afsked som 3F-forbundsformand.
"3F har meddelt, at Per Christensen pr. dags dato forlader 3F som forbundsformand og samtidig forlader PensionDanmarks bestyrelse. Administrerende direktør i DI og næstformand i PensionDanmark, Lars Sandahl Sørensen, vil indtil videre varetage posten som fungerende bestyrelsesformand i PensionDanmark A/S og PensionDanmark Holding A/S. Næste bestyrelsesmøde er 2. marts 2022," skriver PensionDanmark til Altinget.
Per Christensen mister en række bestyrelsesposter - herunder formandsposterne i PensionDanmark og Arbejdernes Landsbank - i forbindelse med sin afsked i 3F, som sker efter, at Altinget og B.T. har afsløret, hvordan den nu tidligere forbundsmand i årevis har levet et dobbeltliv med flere familier.
Her er den nye bestyrelsesformand
58-årige Lars Sandahl Sørensen har siddet i PensionDanmarks bestyrelse siden august 2019, hvor han begyndte i jobbet som administrerende direktør for DI, der har omkring 18.700 medlemsvirksomheder, som beskæftiger 455.000 medarbejdere i Danmark.
Han har været næstformand for PensionDanmark siden 12. februar 2021.
Udover PensionDanmark sidder han blandt andet også i bestyrelsen for Københavns Lufthavn og ATP.
Før tiden i DI har han to gange været direktør i SAS, i koncernledelsen hos ISS World, og han også har været administrerende direktør for VisitDenmark.
I løbet af sin tid som øverste chef i DI har han flere gange markeret sig i den offentlige debat, særligt under coronakrisen.
"Jeg er ikke politiker. Derfor kan jeg tillade mig at sige noget, der er upopulært," udtalte han i et større interview til Altinget i september.
Her fortalte han også op om, hvordan han kobler af med japansk madlavning og ved at streame ’La Casa de Papel’ (Papirhuset, red.) på Netflix.'
DI oplyser til Altinget, at Lars Sandahl Sørensen ikke har nogen kommentarer til sin nye post som bestyrelsesformand i PensionDanmark.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Aktivist, landmand og eksiljyde skal sælge Enhedslistens grønne erkendelse
- Under svinevalget gik Alternativet tilbage. Nu ønsker Rosenkilde sig et "tydeligere, modigere og mere insisterende" parti
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"
- Hvis den nye regering vil redde havet, kan den begynde med at forbyde bundtrawl i beskyttede havområder














