DN: Havets dybe krise kræver en markant omstilling af dansk fiskeri

Fastholdelse af CO2-afgift skal sikre en grøn omstilling

De omkring 500 fiskefartøjer i Danmark bruger tilsammen over 100 millioner liter diesel om året. Det store dieselforbrug tilskrives i høj grad fiskeriet med bundslæbende redskaber, hvor tonstunge bundtrawl trækkes gennem havbunden.

Hvis vi ikke tager et markant opgør med den måde, fiskeriet belaster havnaturen, så vil det ikke kun gå ud over livet i havet.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Den form for fiskeri kræver store mængder brændstof. CO2-afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform og skal sikre den grønne omstilling, også af fiskeriet.

Væk fra det brændstoftunge og naturskadelige fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber og over i et langt mindre energikrævende og mere naturskånsomt fiskeri.

Med redskaber som langliner, tejner, garn og bundgarn, som danske fiskere har brugt i generationer og har gode erfaringer med i vores farvande.

Det er ikke rigtigt, når fiskerierhvervet giver udtryk for, at de ikke har nogen mulighed for at omstille deres fiskeri.

Alle har siden 2022 vidst, at der var en CO2-afgift på vej, og fiskerierhvervet har dermed haft flere år til – med økonomisk støtte – at omstille til et skånsomt fiskeri.

Alligevel er dansk fiskeri fortsat stærkt domineret af bundtrawlsfiskeri. Hele 42 procent af den danske havbund bliver jævnligt bundtrawlet. Arealmæssigt svarer det til et område større end hele det danske landareal.

Det kan vores danske hav ikke holde til. Hvis vi ikke tager et markant opgør med den måde, fiskeriet belaster havnaturen, så vil det ikke kun gå ud over livet i havet, men også fiskeriets indtægtsmuligheder i fremtiden.

Støttekroner til omstilling fra bundtrawl 

Regeringen og partierne i fiskeriforhandlingerne bør derfor sikre, at de offentlige støttekroner, der er afsat til den grønne omstilling af fiskeriet og naturgenopretning på havet, rent faktisk bliver anvendt til formålet.

Blandt andet pengene i den europæiske hav-, fiskeri- og akvakulturfond (EHFAF), hvor midlerne blandt andet bør gå til at hjælpe danske bundtrawlsfiskere til at sadle om til skånsomt fiskeri – og ikke til at fastholde dem i et økonomisk og økologisk urentabelt bundtrawlsfiskeri.

Med et skånsomt fiskeri vil der blive fanget færre fisk og skaldyr, men af bedre kvalitet, som fiskerne kan få en højere pris for. 

I dag eksporteres 77 procent af al fersk fisk og skaldyr til udlandet. Et skånsomt og lokalt baseret kystfiskeri vil kunne skabe liv i de små havne igen og nye lokale arbejdspladser her.

Et argument, der ofte fremføres, er, at omlægningen til et skånsomt fiskeri vil få negative konsekvenser for arbejdspladserne i fiskeindustrien.

Det må dog forventes kun i mindre grad at koste jobs her, da omkring tre fjerdedele af fiskeindustriens råvarer allerede i dag importeres fra udlandet, fordi der ikke landes fisk nok fra de danske havområder.

Store trawlfrie områder understøtter et skånsomt fiskeri

Det er rigtig positivt, at regeringen vil udpege Bælthavet samt to mindre områder i Kattegat som trawlfrie, og regeringens forslag til trawlfrie områder er et rigtig godt første skridt.

Men det kræver langt flere store og sammenhængende havområder uden bundtrawl, hvis det danske hav og vores fiskebestande skal rejse sig.

Blandt andet i den sydlige del af Kattegat, der er et vigtigt donorområde for fisk- og skaldyryngel, men hvor et intensivt jomfruhummerfiskeri med bundtrawl lige nu skader livet på havbunden.

Det bliver derfor nu op til partierne i fiskeriforhandlingerne at presse på for, at vi får et langt mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Et trawlforbud her vil bidrage til en genopretning af havnaturen i Kattegat og omgivende havområder og samtidig give plads til et skånsomt jomfruhummerfiskeri med tejner, som praktiseres i blandt andet Sverige.

Gilleleje havn er en oplagt base for et skånsomt kystfiskeri af jomfruhummere af en langt større kvalitet, størrelse og dermed priser for fiskeren.

Så blandt danske restauranter ikke længere er nødsaget til at købe deres tejnefangede jomfruhummere i Sverige, som det sker i dag.

Regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke bør finde sted i beskyttede havområder. Det lyder jo indlysende for mange.

Men selvom mere end 30 procent af det danske hav på papiret er beskyttet, så er kun 1,9 procent af disse områder reelt beskyttet mod bundslæbende redskaber.

I blandt andet Limfjorden trækker muslingefartøjer deres tunge jernskrabere gennem fjordbunden for at rive muslingebankerne løs i hele tre Natura 2000-områder, hvor naturen ellers er udpeget som særlig værdifuld.

Det samme gælder i vores unikke naturområde Vadehavet, der både er Natura 2000-område og har status som UNESCO-udpeget verdensarv, men som til overraskelse for mange ikke er beskyttet mod bundslæbende fiskeredskaber.

I dag foregår der her et omfattende bomtrawlsfiskeri efter hesterejer. Det udjævner havbunden, fjerner levesteder og fører til stor bifangst og dødelighed blandt andre marine arter.

Fuldt dokumenteret fiskeri i alle danske farvande

For at forvalte fiskebestandene i dansk hav bedst muligt skal vi vide, hvor mange fisk der hives op af vandet. Fiskerikommissionens klare anbefaling er derfor at indføre elektronisk monitorering i form af kameraovervågning af al fiskefangst i dansk hav.

For der er store problemer med fisk, der dør som bifangst i dansk bundtrawlsfiskeri. Al bifangst af fisk skal naturligvis trækkes fra den samlede kvote, så bestanden ikke bliver overfisket.

Men DTU Aquas undersøgelser viser, at når et kamera filmer fiskefangsten, så registrerer fiskerne langt flere af de fisk, der dør som bifangst, end når fiskefangsten ikke filmes. 

Derfor er det også dybt bekymrende, at fiskeriministeren, i stedet for at lytte til Fiskerikommissionen, har valgt at fjerne kravet om obligatorisk kameraovervågning af bundtrawlsfiskeriet i Kattegat.

Her er torskebestanden reelt kollapset, men fanges fortsat som bifangst i jomfruhummerfiskeriet. I stedet bør de gode erfaringer med kameramonitorering i Kattegat udbredes til resten af det danske hav.

Regeringens fiskeriudspil kan langt fra sikre fremtiden for dansk havnatur og dansk fiskeri. Det bliver derfor nu op til partierne i fiskeriforhandlingerne at presse på for, at vi får et langt mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri i Danmark og genskabt balancen i vores fælles hav.

Det kan vi ikke opnå med det nuværende trawldominerede fiskeri.