Bliv abonnent
Annonce
Debat

Forfatter til Fiskeriforeningen: Jeres effektive sprogbrug får os til at tro, at de tomme fiskehaller er virkelige

Fiskerilobbyen har kort sagt brugt flere år på at fremmane billedet af de tomme fiskehaller, som endte med at være lige så effektivt, som hvis det havde været virkeligt, skriver Mathilde Walter Clark.
Fiskerilobbyen har kort sagt brugt flere år på at fremmane billedet af de tomme fiskehaller, som endte med at være lige så effektivt, som hvis det havde været virkeligt, skriver Mathilde Walter Clark.Foto: Lærke Posselt
4. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Administrerende direktør for Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer, ønsker mig velkommen til "debatten om dansk fiskeri" med et indlæg med blandet godt fra lobbyismens lykkepose:

Herunder at fisk er sundt, og at hvis ikke danske fiskere får lov til at fiske løs med dieseltungt fiskeri, vil britiske fiskere fiske løs med dieseltungt fiskeri — så vi må hellere sikre, at danske fiskere fortsat kan fiske løs med dieseltungt fiskeri (et argument man også kender fra danske svineproducenter).

Og endelig, at man ikke kan sige, at bundrawlere "pløjer" havbunden op, fordi det i følge ham "kun" drejer sig om 2,5 centimeter, der "påvirkes".

Men min klumme handlede ikke så meget om de finere detaljer i dansk fiskeri, som om forholdet mellem virkeligheden og de historier, vi fortæller om den.

Mathilde Walter Clark

Hermed tak for velkomsten. Ordet "pløjer" havde jeg nu ikke grebet ud af den blå luft, jeg havde det fra seniorforsker ved Aarhus Universitet, Jørgen L.S. Hansen, der i forbindelse med opdaterede tal om tilstanden af den danske havbund i januar sidste år udtalte til Politiken, at "bunden ligner bogstaveligt talt en pløjemark".

Han talte om Kattegat, hvor trawlplovene rammer op mod tyve gange om året. Der kan man tale om "påvirkning".

Men min klumme handlede ikke så meget om de finere detaljer i dansk fiskeri, som om forholdet mellem virkeligheden og de historier, vi fortæller om den: Her om hvordan det kunne gå til, at hele tre ministre plus DR var ude med den samme historie om, at fiskehallerne har stået tomme siden nytår, hvor den planlagte CO2-afgift på storfiskernes dieselolie trådte i kraft, når nu det viste sig ikke at passe.

Pengegave til fiskerne

Ligesom andre undrede jeg mig over, hvordan man kan uddrage store og endegyldige konklusioner om afgiftens effekt på fiskehallerne efter blot en måned.

Men jeg undrede mig mere over selve konklusionen, den måde regeringen reagerede så drastisk og prompte på historien om de tomme fiskehaller, at man straks opvejede CO2-afgiften med en tilsvarende pengegave til fiskerne.

Tomme fiskehaller ville jo, hvis altså det havde været sandt, vidne om en forventelig effekt af afgiften. Det kunne for eksempel indikere, at nogle stor-forurenere var gået konkurs.

Læs også

Det kunne også indikere, at nogle måske var gået i gang med at overveje, hvordan de kunne fiske med andre metoder end den dieseltunge bundtrawl, overvejelser, som jeg er sikker på, at Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri ville være dem behjælpelige med.

Men i stedet for tillid til den proces de selv havde sat i gang sammen med en bred aftalekreds, opfattede de tre ministre historien som et signal om at overlade det til sygeplejersker, kantinepersonale og andre erhvervsgrupper at knokle lidt hårdere for at betale regningen for bundtrawlernes storforbrug af diesel.

Lobbyist og politiker bruger identisk sprog

Men det min klumme egentlig handlede om, mit egentlige grundspørgsmål, var, hvor den tydeligvis effektfulde historie om de tomme fiskehaller kom fra. Hvor havde ministrene og DR den fra, når nu det ikke var fra virkeligheden?

I stedet for at "follow the money", som de siger i mafiafilmene, er det oplagt her i stedet at "follow the story", at følge det sprog, der ender med at være bestemmende for, hvem der profiterer i denne sag.

Det vigtige her er sproget, der virker nærmest identisk lobbyist og politiker imellem.

Mathilde Walter Clark

Og her virker responsen fra Kenn Skau Fischer måske opklarende. Jeg hæfter mig ved, at Fiskeriforeningens direktør allerede i overskriften på sit svar til min klumme spiller på et udtryk, jeg har lagt mærke til mange gange før, nemlig at man skal "udvikle ikke afvikle fiskeriet".

Noget lignende skrev hans formand i en pressemeddelelse 3. februar med overskriften "Danmarks Fiskeriforening: Vi skal udvikle ikke afvikle dansk fiskeri".

Det var også næsten ordret hvad fiskeriministeren, ifølge Politiken, sagde til pressemødet samme dag, hvor regeringen lovede, at andre erhvervsgrupper kommer til betale afgiften på industrifiskernes diesel: "Vi må erkende, at fiskeriet ikke ikke har adgang til grønne brændstoffer, og vi vil udvikle, ikke afvikle erhvervet".

Bortset fra det mærkelige i, at fiskeriministeren ikke ved, at der findes andre måder at omstille fiskeriet på end gennem alternativt brændstof — helt oplagt alternative fiskemetoder, der har et lavere brændstofforbrug end bundslæbende trawlfiskeri.

Igen vil Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri kunne være behjælpelige med input. Men det vigtige her er sproget, der virker nærmest identisk lobbyist og politiker imellem.

Sporet ender blindt

Jeg synes altid, man bør blive lidt urolig, når sproget stivner og bliver til den slags sætningsstænger, der ligesom siger sig helt af sig selv, uden at man egentlig behøver at tænke.

Har man sagt "udvikle", må man også straks sige "ikke afvikle". Det virker indlysende rigtigt og kan siges om stort set alt. Vi skal udvikle, ikke afvikle hospitaler, cykelstier, smørrebrød, standarddans, discountsupermarkeder, plejehjemssektoren, offentlig transport, vindmøller, bordskik, Nato (fortsæt selv listen)…

Læs også

Jeg har i nogen tid interesseret mig lidt for, hvor sætningen stammer fra, hvem der oprindeligt har opfundet eller introduceret den (den er også en gammel traver i dansk landbrug).

Googler man udtrykket kommer der hele tyve sider med søgeresultater. Nogle af dem handler ganske vist om Sæby, Jyllandsringen, hjemmearbejde eller Enhedslisten, men langt de fleste handler om landbrug og fiskeri, og bliver typisk brugt af lobbyister og af politikere, typisk repræsentanter fra partiet Venstre, præcis som det gjorde 3. februar i år.

Faktisk er det ikke til at sige, hvem der bruger det mest: lobbyister eller Venstre, eller hvem der først brugte udtrykket. Sporet ender blindt.

Flere år på at fremmane billedet

Men faktum er, at sætningen i alle disse lobbyist-politiker-sammenhænge bliver brugt direkte imod dens egne erklærede intentioner: Ikke med henblik på at udvikle eller forandre, men på at fastholde.

Direkte oversat til normaldansk betyder den cirka, at man gerne vil fortsætte med at tjene penge på en given skadelig virksomhed X (for eksempel bundtrawl eller industrilandbrug).

Måske kan dette ydmyge stykke sproglige detektivarbejde give en ide om, hvor de tre ministre og DR fik historien om de tomme fiskehaller fra, og hvordan den kunne få en så hurtig og kontant effekt.

Mathilde Walter Clark

"Men hvis jeg holder op med X, tjener jeg ingen penge. Og jeg vil gerne tjene penge så friktionsløst som muligt, så fjern venligst barriererne asap." Vi skal udvikle, ikke afvikle X.

Måske kan dette ydmyge stykke sproglige detektivarbejde give en ide om, hvor de tre ministre og DR fik historien om de tomme fiskehaller fra, og hvordan den kunne få en så hurtig og kontant effekt.

Så meget desto mere som at Dansk Fiskeriforening helt tilbage i april 2022 udgav en rapport, som de, sammen med en anden lobbyorganisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, havde hyret konsulentbureauet Implement Consulting Group til at udarbejde, og som netop forsøgte at sandsynliggøre, at CO2-afgiften ville resultere i færre fiskelandinger.

Fiskerilobbyen havde kort sagt brugt flere år på at fremmane billedet af de tomme fiskehaller, og det endte med at være lige så effektivt, som hvis det havde været virkeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026