Dyrenes Beskyttelse: Danmark skal ikke kødføde verden

Af Britta Riis
Direktør i Dyrenes Beskyttelse og præsident for Eurogroup for Animals

For nyligt konkluderede EU’s videnskabsakademi, European Academies Science Advisory Counsil (EASAC), i en ny rapport, at der er et akut behov for, at europæerne mindsker deres kødforbrug.

Rapporten fastslår, at det nuværende kød- og jordbrug bidrager til den globale klimaforandring.

Ifølge rapporten vil det have en gavnlig effekt på både klima og folkesundhed, hvis vi omlægger vores kostvaner til at indeholde mere plantebaseret kost og mindre kød.

Dansk landbrug skal hverken nedlægges eller afvikles. Men det skal være bæredygtigt. På alle parametre. Det sker kun med en markant mindre animalsk produktion, der til gengæld fokuserer på højkvalitetsvarer.

Britta Riis

Det er ikke den eneste rapport, der konkluderer, at der er behov for at mindske kødforbruget. For eksempel har FN’s klimapanel opstillet forskellige scenarier for, hvordan den globale temperaturstigning kan holdes under 2 procent. I samtlige scenarier er det en forudsætning, at verdens kødforbrug falder.

Klima og folkesundhed er to områder, der lider under den store kødindustri, men også dyrevelfærden og miljøet har det hårdt. I Dyrenes Beskyttelse beskæftiger vi os med mange af de problemer, der opstår, når man trækker et industrielt masseproduktionssystem ned over dyrene.

Udregninger viser, at der er potentiale for, at det danske spisekammer kan brødføde mange flere, hvis vi i højere grad fokuserer på vegetabilske fødevarer.

Britta Riis

Forbruget stiger voldsomt
Således er der alene i Danmark 9 millioner pattegrise, der dør hvert år i de industrielle stalde. 14 millioner levende pattegrise blev sidste år sendt på lange, opslidende dyretransporter til opfedning og slagtning i lande som Polen, Tyskland og Italien. Kun 15 procent af de ikke-økologiske køer kommer på græs, og under 1 procent af slagtekyllingerne kan gå normalt og ubesværet. For blot at nævne nogle af de mange udfordringer, der fremkommer ved at bruge industrisystemer til levende væsner.

På 50 år er forbruget af kød på verdensplan steget med 70 procent, og FN vurderer, at forbruget vil stige med yderligere 54 procent frem mod 2050, hvis ikke der gøres noget nu. Derfor debatterer man over hele kloden, hvordan kødforbruget kan sænkes. Det er ikke bæredygtigt at fortsætte ud ad samme tangent.

Nogle steder er man allerede gået fra snak til handling. I 2016 fremlagde den kinesiske regering således en plan for at halvere landets kødforbrug inden år 2030 som et led i at mindske udledning af drivhusgasser samt bekæmpe problemer med overvægt og diabetes i en voksende middelklasse.

Også arbejdet med at udvikle plantebaserede kødalternativer har stor bevågenhed både herhjemme og i udlandet, hvor de store investorer står klar.

Danskerne har allerede taget dagsordenen om mindre kød til sig. Ifølge Concitos Klimabarometer 2016 har hver tredje dansker skåret markant ned på kødforbruget inden for de seneste tre år for at mindske deres bidrag til udledning af drivhusgasser. To år tidligere var det tal kun 19 procent Meget taler for, at denne udvikling også vil ske ude i verden på de store markeder, hvor dansk landbrug i dag afsætter sine produkter.

Mange flere kan brødfødes end kødfødes
Den danske fødevareklynge italesætter ofte, at den ønsker at være hele verdens spisekammer. Men den måde, som dansk landbrug er indrettet i dag med en massiv kødproduktion, er ikke bæredygtig. Hverken for vores eget miljø, for dyrenes velfærd eller for vor klodes klima.

Vi er det land i verden, som producerer flest kilo kød per indbygger (337 kilo/person i Danmark efterfulgt af New Zealand med 281 kilo/person og Irland med 202 kilo/person).

Danmark er med sine beskedne 4,3 millioner hektar et lille land. Med 2,5 millioner hektar dyrket areal er Danmark imidlertid det mest intensivt dyrkede land i Europa. På 10 procent af det opdyrkede areal bliver der dyrket fødevarer i form af korn, kartofler, sukkerroer, grøntsager, frugt og bær. På 8,7 procent er der raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, industrikartofler, blomster eller udyrket areal. Men på hele 81,3 procent af landbrugsarealet dyrkes foder til landbrugsdyr.

Landbrugsdyr og foderet til dem optager med andre ord enorme dele af det danske landbrugsareal. Vi kan producere mad til flere, hvis vi på en større del af landbrugsarealet dyrker menneskeføde i stedet for foder til dyr. Det kræver cirka 7 kilo korn at producere 1 kilo oksekød og 4 kilo korn for hvert kilo svinekød.

Udregninger viser, at der er potentiale for, at det danske spisekammer kan brødføde mange flere, hvis vi i højere grad fokuserer på vegetabilske fødevarer. Ud fra en antagelse om, at med den mest almindelige danske kostsammensætning bestående af 70 procent vegetabilsk føde og 30 procent kød (15 procent svinekød og 15 procent oksekød), vil fødevareproduktionen i Danmark kræve et areal på 0,13 hektar per person. Med den kostsammensætning kunne det danske landbrugsareal producere mad til cirka 20 millioner mennesker, svarende til cirka 2,9 promille af verdens befolkning. Hvis andelen af kød i kosten halveres, er 0,09 hektar per person nok, og der vil i Danmark kunne produceres mad til 30 millioner mennesker. Ved en udelukkende vegetabilsk kost kan der produceres mad til i omegnen af 50 millioner mennesker.

En bæredygtig fremtid for dansk landbrug
Debatten om fremtidens landbrug i Danmark er i fuld gang, og det er positivt, for der foregår en hastig udvikling i produktionsformer, forbrugsmønstre og politiske prioriteter. En udvikling, der udfordrer den hidtidige logik om et ensidigt fokus på pris, kvantitet og effektivitet.

Dyrevelfærd er et mål i sig selv, men det kan imidlertid også bidrage til at skabe merværdi i produktionen. Det har vi de seneste år tydeligt set med fremgangen i det økologiske landbrug og frilandsproduktionen, hvor dyrevelfærden er høj, mens det industrielle landbrug har været i alvorlig krise.

Der sker med andre ord en rivende udvikling på fødevareområdet lige nu, og dem, som vinder, er de producenter, som er omstillingsparate og hurtigt følger med.

Dansk landbrug skal hverken nedlægges eller afvikles. Men det skal være bæredygtigt. På alle parametre. Det sker kun med en markant mindre animalsk produktion, der til gengæld fokuserer på højkvalitetsvarer.

I Dyrenes Beskyttelse har vi en vision om et dansk landbrug med glade dyr, et sundt miljø og en landmand, der tjener penge.