Dyrenes Beskyttelse: Halekupering er ren symptombehandling

Af Birgitte Damm
Chefkonsulent, dyrlæge, ph.d, Dyrenes Beskyttelse

EU-kontrollen ”kritiserer både svineproducenter, svinedyrlæger og de danske myndigheder for på hver sin måde at bidrage til, at 98,5 procent af de danske grise halekuperes, på trods af at rutinemæssig halekupering er forbudt”.

Sådan siger Dyrenes Beskyttelse om en rapport fra EU-Kommissionens kontrol, der har været på besøg i Danmark. Det har fået formand for faggruppen Svin i Den Danske Dyrlægeforening, Ken Steen Pedersen, til tasterne.

Formanden mener, at Dyrenes Beskyttelse baserer sin udtalelse på, at EU-kontrollen ved sit besøg oplevede en enkelt dyrlæge, der i en besætning med halekuperede grise ikke havde lavet en handlingsplan for halebid, som er det, der søges undgået, når man klipper grisenes haler. Men det er forkert.

EU-kontrollen har ganske vist haft kontakt til to besætninger, og i den ene er der ingen handlingsplan trods åbenlyst behov for det. Men når EU's kontrol skal konkludere om et land overholder EU's regler, så er det selvfølgelig ikke nok. Der sker efter en grundig undersøgelse af praksis i landet.

Om dyrlægernes rolle skriver EU-kontrollen i den nye rapport:

Når grise halekuperes, er det, fordi de ellers ville bide haler. Halebid er et problem for dyrevelfærden, men halebid forårsages også af dyrevelfærdsproblemer, og det skal der tages hånd om.

Birgitte Damm
Chefkonsulent og dyrlæge, Dyrenes Beskyttelse

”I forbindelse med sundhedsrådgivningsaftalerne forventes det, at dyrlægerne vælger de vigtigste sundheds- og velfærdsproblemer på de enkelte bedrifter og udarbejder afhjælpende handlingsplaner”.

Konklusionen om dette arbejde er nedslående:

”Det, at kun 8 procent af bedrifterne har beskrevet foranstaltninger vedrørende halebidning i deres handlingsplaner, er i modstrid med behovet for halekupering på 98,5 procent af de danske svinebedrifter”.

Så nej, hverken EU's kontrol eller Dyrenes Beskyttelse udlægger teksten baseret på en enkelt dyrlæge. Tværtimod er der i langt de fleste besætninger halekuperede grise uden en handleplan. Det viser tallene.

EU: Den går ikke
Det skyldes selvfølgelig, at normen i Danmark er, at grisene får klippet halen kort efter fødsel. Så længe der ikke er halebid hos de haleklippede grise, flyver problemet under radaren og bliver slet ikke shortlistet som et sundheds- og velfærdsproblem, der skal have handlingsplan.

Men den går ikke, er EU-kontrollens anke. For når grise halekuperes, er det, fordi de ellers ville bide haler. Halebid er et problem for dyrevelfærden, men halebid forårsages også af dyrevelfærdsproblemer, og det skal der tages hånd om.

Halekupering er ikke en løsning, det er et en symptombehandling, der kalder på en kur for det underliggende problem hos dyrene.

Grisene fortjener bedre liv
Ken Steen Pedersen slår fast, at dyrlæger er imod halekupering. Det er glædeligt, at dyrlægerne melder så klart ud. Det har vi savnet længe, da det er svært at forstå, at halekupering af så godt som alle danske grise har kunnet fortsætte i årtier, efter rutinemæssig halekupering i 1994 blev forbudt. Vel at mærke uden at der er råbt vagt i gevær fra myndighederne eller de dyrlæger, der kommer i staldene for at rådgive om dyrevelfærd.

Vi håber, at Den Danske Dyrlægeforening også vil bakke op om EU-kontrollens indskærpelse af, at man i de danske stalde kan nedbringe de stressudløste halebid – og dermed behovet for at halekupere - hvis man sætter færre grise ind i hver sti og giver de intelligente dyr noget meningsfuldt at beskæftige sig med.

Det er nødvendigt at gribe om nældens rod og forbedre grisenes leveforhold. Hvis Den Danske Dyrlægeforening bakker op om dette budskab, så støtter Dyrenes Beskyttelse, at dyrlægerne tildeles en vigtig rolle i den indsats, der nu må gøres.

Grisene fortjener bedre liv, og Danmark er ikke tjent med den sag om traktatbrud, der venter, hvis ikke vi begynder at leve op til EU's direktiv til beskyttelse af svin.