Eva Kjer HansenEva Kjer er ny vicepræsident for europæisk liberalt parti

Det længst siddende medlem af Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen, vender tilbage til europæisk politik.
Denne gang er det ikke for Venstre, men for det europæiske liberale parti ALDE.
Hun blev valgt som vicepræsident på partiets kongres i Stockholm ifølge en pressemeddelelse fra Venstre.
”Jeg glæder mig meget til arbejdet i vores liberale ALDE-familie. Verden er et uroligt sted, og vi skal aldrig tage friheden for givet i Europa. Jeg ser frem til aktivt at fremme de demokratiske rettigheder og friheden i Europa”, udtaler Eva Kjer Hansen.
Det er ellers ikke mange måneder siden, at den tidligere topminister og EU-parlamentariker landede nyt job i konsulentverdenen som partner og seniorkonsulent i rekrutterings- og konsulentbureauet Mangaard & Partners Executive Search.
Omtrent samme tidspunkt blev hun hevet ind i Folketinget som suppleant for Venstre-politikeren Christoffer Aagaard Melson, der gik på barsel.
Barselsperioden strækker sig fra 24. marts til 15. juni.
Erfaren politiker
Eva Kjer har en 32 år lang politisk karriere bag sig og har desuden haft titlen som minister fire gange. Hun blev første gang medlem af Folketinget i 1990 og har også været medlem af Europa-Parlamentet.
I løbet af sin tid i Folketinget nåede hun at være minister for social og ligestilling, miljø, landbrug, fødevarer og fiskeri.
Samtidig kan hun kalde sig det længst siddende medlem af Folketingets Europaudvalg, hvor hun har tilbragt 22 år – heraf otte år som formand.
Selvom Eva Kjer stoppede sin politiske karriere som byrådsmedlem i Kolding kort tid efter Folketingsvalget i 2022, da hun ikke blev genvalgt til Folketinget, får hun nu en form for tilknytning til Venstre igen.
Venstre er nemlig medlem af to internationale, liberale organisationer. En af dem er ALDE partiet, som står for Alliance of Liberals and Democrats for Europe.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Nu styrer Troels Lund forhandlingerne: Det vil partierne på de centrale grønne områder
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- Lange regeringsforhandlinger skaber uro i landbruget om nye kvælstofregler: "Vi famler i blinde"













