Forskere: Vi har brug for en mere plantebaseret bioøkonomi

Christian Bugge Henriksen, Frank Sejersen og Nanna Viereck m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
EU-Kommissionen er ved at lægge sidste hånd på en ny bioøkonomistrategi. Den kan blive afgørende for både Europas grønne omstilling og fremtidige konkurrenceevne.
Men hvis strategien skal lykkes, kræver det et markant fokus på plantebaseret produktion.
Danmark har EU-formandskabet frem til 31. december, så det er nu, at vi har muligheden for at sætte fokus på en mere plantebaseret bioøkonomi for Europa.
Den vil være afgørende for at lykkes med at indfri ambitionen om at styrke EU's konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og bæredygtighed frem mod 2035.
I takt med at verden står over for voksende befolkningspres, klimaforandringer og geopolitiske spændinger, bliver det stadig tydeligere, at vores nuværende måde at producere og forbruge biologiske ressourcer på ikke er bæredygtig.
Udnytte planters potentiale
En af de mest oplagte veje frem er at styrke den plantebaserede bioøkonomi – ikke som et nichealternativ, men som en strategisk hovedvej mod en mere robust og fremtidssikret samfundsmodel.
Planter udgør fundamentet for biologisk produktion. De leverer ikke blot fødevarer og foder, men fungerer også som råmateriale til en lang række industrielle anvendelser – fra præcisionsfermentering til biobaserede materialer og energi.
Det er nu, vi har muligheden for at sætte fokus på en mere plantebaseret bioøkonomi for Europa.
Se alle afsendere i faktaboksen
Ved at udnytte planternes potentiale mere direkte og effektivt kan vi reducere afhængigheden af animalsk produktion, som både kræver langt større arealer og belaster klima og miljø i højere grad.
En omstilling til en plantebaseret bioøkonomi er ikke kun et spørgsmål om bæredygtighed – det handler også om økonomisk og geopolitisk strategi.
EU har brug for en bioøkonomisk model, der understøtter forsyningssikkerhed, investeringsstabilitet og international konkurrenceevne.
Jo tidligere vi investerer i denne omstilling, desto bedre vil vi være rustet til at håndtere fremtidens kriser og markedsudfordringer.
Samtidig åbner en mere plantefokuseret tilgang op for nye indtægtsstrømme i landbruget.
Ved at belønne producenter for økosystemtjenester og fremme diversificerede afgrøder og anvendelser kan vi skabe vækst og innovation i landdistrikterne.
Det er en mulighed for at gentænke landbrugets rolle – ikke kun som fødevareproducent, men som leverandør af løsninger til både klima, energi og industri.
Danmark skal gå forrest
I en global konkurrence, hvor ressourceeffektivitet bliver en stadig vigtigere faktor, vil de teknologier og systemer, der formår at udnytte biomassen bedst, stå stærkest.
EU har potentialet til at gå forrest – men det kræver politisk vilje, investeringer og en klar strategi for, hvordan vi bringer den plantebaserede bioøkonomi fra vision til virkelighed.
Danmark bør gå forrest i dette arbejde. Vi har et stærkt forsknings- og innovations-økosystem, der arbejder målrettet for at udvikle plantebaserede løsninger til fødevare- og biosektoren på tværs af hele værdikæden.
- Christian Bugge Henriksen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
- Frank Sejersen, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
- Anders Blok, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
- Nanna Viereck, Institut for Fødevarevidenskab
- Ghita Dragsdahl Lauritzen, Institut for Sociologi
Alle afsendere er forskere på Københavns Universitet og tilknyttet Green Solutions Centre.
Det gælder for eksempel for virksomheder som KMC, der udnytter hele kartoflen til at producere stivelse, protein og fibre til plantebaserede fødevarer, og Danish Agro-koncernen, der gennem Nordic Seed udvikler sorter af ærter, hestebønner og lupiner og via DAVA Foods omsætter dem til plantebaserede produkter.
Partnerskaber i værdikæden – fra landmænd til ingrediensproducenter – sikrer, at danske proteinafgrøder bliver til højværdiprodukter for fødevaresektoren.
Samtidig bidrager stærke forskningsmiljøer med viden i alle led – fra planteforædling og dyrkningssystemer til forarbejdning, produktudvikling og forbrugeradfærd samt rammebetingelser.
Vi har viden, vilje og værktøjer
Disse initiativer understøtter en cirkulær bioøkonomi, hvor reststrømme udnyttes optimalt, og hvor Danmark kan styrke sin position som foregangsland for plantebaserede løsninger, og dermed komplementere den nuværende styrkeposition inden for animalsk fødevareproduktion.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at partierne bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark er blevet enige om, at omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i den grønne omstilling.
Samt at Danmark skal arbejde aktivt for udarbejdelsen af en europæisk handlingsplan for plantebaserede fødevarer inspireret af den tilsvarende danske handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Det er desuden meget positivt, at regeringens grønne vækstteam blandt andet har fokus på at fremme plantebaserede fødevarer og udvikle en national strategi for biosolutions.
Det samme gælder, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i fællesskab med Klima-, Energi-, Forsyningsudvalget har inviteret de tilsvarende udvalg i andre EU-medlemslande til at bakke op om et green card med en anmodning om, at EU-Kommissionen udarbejder en EU-handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Med andre ord har Danmark både viden, viljen og værktøjerne til at gå forrest.
Artiklen var skrevet af
Christian Bugge Henriksen, Frank Sejersen og Nanna Viereck m.fl.
Se alle afsendere i faktaboks
Omtalte personer

Christian Bugge Henriksen
Lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Anders Blok
Professor i miljø- og klimasociologi, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Ghita Dragsdahl Lauritzen
Tenure Track Adjunkt, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
















