GMO-forbud er ugyldigt

Hvis Folketinget vil demonstrere sin magtesløshed, så kan man selvfølgelig godt vedtage et forbud, men en dansk domstol og en dansk myndighed er jo forpligtet til at følge EU-reglerne.
Peter Pagh
Professor i EU-ret
Et forbud mod den genmodificerede kartoffel Amflora vil reelt være ugyldigt. Det siger professor i EU-ret Peter Pagh fra Københavns Universitet, efter at der under førstebehandlingen af et beslutningsforslag torsdag tegnede sig et politisk flertal uden om regeringen for et forbud mod den omstridte kartoffel.
"Folketinget kan godt vedtage et forbud, men det vil ikke have nogen gyldighed. Hvis en landmand vil udsætte kartoflen med henvisning til, at den er godkendt af EU, så har vedkommende ret til at få den trods et dansk forbud," siger Peter Pagh.
"Så hvis Folketinget vil demonstrere sin magtesløshed, så kan man selvfølgelig godt vedtage et forbud, men en dansk domstol og en dansk myndighed er jo forpligtet til at følge EU-reglerne."
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Moderaternes akavede griseforslag lyder som bluff
- Moderaterne svarer igen: Vi vil ikke lade landbruget skrive drejebogen for grisene
- Lokale Fødevarer Danmark: Vi har brug for en national madstrategi












