Guide: Sådan kommer du i gang med at bruge blockchain

MANUAL: Oven på en artikelserie om blockchain kommer her en guide til, hvordan man som NGO kommer i gang med at bruge teknologien – hvis den overhovedet er relevant.

Hvad er blockchain? Hvorfor bruger man det? Hvilke projekter findes der? Og hvilke fejl har teknologien?

Det er nogle af de spørgsmål, Altinget har forsøgt at besvare i temaet ’Blockchain i Civilsamfundet’.

I kølvandet på artikelrækken vil vi nu sende jer videre ud i det digitale univers med en guide til, hvordan man som NGO selv kan komme i gang.

På bedste Ikea-vis har vi samlet de bedste råd fra en lang række kilder – fra professorer og digitale projektchefer til NGO’er – til, hvordan man på kommer i gang med at bruge blockchain. Og værktøjerne til at spotte, hvornår det overhovedet er relevant.

Så følg med her, og bliv klædt på til den ultimative blockchaintransformation igennem fem trin.

1: Hvornår er det en blockchain-case?
Det første spørgsmål, man skal undersøge, er, om udfordringen overhovedet kan løses med en blockchain. For som flere eksperter, vi har talt med, påpeger: Blockchain kan ikke løse alt.

Blockchain er velegnet:

  • Til at udveksle information og værdi imellem mange forskellige parter, som ikke kender eller har tillid til hinanden. Det kan være ved overførsel af store pengesummer på tværs af landegrænser.
  • Hvis der skal være en høj grad af sikkerhed omkring informationen. Blockchains er nemlig nærmest umulig at hacke i forhold til normale databaser.
  • Når det handler om at kunne verificere indholdet og sikre sig, at der ikke er blevet ændret i eller snydt med informationen. Det kan være i forbindelse med at skabe transparens i leverandørkæder.
  • Når man har en ’dataintens’ case. Der skal en form for automatiseret og digital data, som kan tilføjes til kæden for at sikre sandhedsheden i den anden ende. Hvis man eksempelvis skal håndhæve, at bisonokser i en bestemt region ikke jages, skal man finde ud af, hvordan man kan overvåge det: med satellitter, en akustisk monitor eller et halsbånd på lederdyret? Det er ikke nok at bede lokale om at overvåge dyrene, så mister informationen den sandhedsværdi, en blockchain kan tilbyde.

Hvis ikke man har styr på, om udfordringen reelt kan løses med en blockchain, risikerer man ’overengineering’, hvor man kaster en masse penge i et kompliceret blockchainprojekt, som kunne have været løst med et almindeligt datasystem. Det er allerede sket for flere store virksomheder.

2) Har du brug for en blockchain?
Hvis det er svært at bedømme, hvorvidt din udfordring er en ’blockchain-case’, kan du med fordel følge disse spor, som er beskrevet i forksningsartiklen ”Do You need a blockchain?

 3) Hvilken type blockchain?
I forlængelse af figur 1 er det essentielt at finde ud af, hvilken type blockchain man har brug for

Da blockchain er en database, der eksisterer på et stort netværk af computere, er spørgsmålene: ’Hvem ejer blockchainen?’ og ’Hvem skal have adgang til informationen?’ essentielle.

Derfor er det relevant at forstå forskellen på åbne (permissionless) og lukkede (permissioned) blockhains.

  • En åben blockchain (permissionless): er per definition offentlig. Det vil sige, at enhver kan tilgå den − både se informationen og skrive nyt til. Det er sådan, bitcoin er opbygget, og ofte sådanne blockchains, en NGO vil bruge, hvis den handler om at skabe transparens i processen.
  • En lukket blockchain (permissioned) er lukket for alle, der ikke har fået en ’nøgle’ eller såkaldt node på blockchainen. Man kan sammenligne det med at være medlem af en klub, hvor man skal accepteres for at få adgang. Lidt ligesom at få en nøgle til klubhuset, hvor nøglen kun passer til visse rum.

Begreberne ’offentlig’ og ’privat’ blockchain drejer sig om informationens synlighed i forbindelse med lukkede blockchains.

  • Offentlige blockchains: Selvom en blockchain er lukket, kan informationen alligevel godt være til offentligt skue. På den måde kan man begrænse, hvem der har adgang til at tilføje nyt data, men samtidig synliggøre dens indhold. Det kan være i forbindelse med bæredygtighed og leverandørkæder: Her skal kun leverandører have ret til at skrive nyt til, men enhver skal have mulighed for at se outputtet.
  • Private blockchains: Endelig kan man vælge at lave en privat, lukket blockchain, hvor kun dem med tilladelse kan læse og tilføje ny information. Det vil ofte være i forbindelse med virksomheder. Denne type af blockchains er derfor en slags hybrid mellem den åbne, decemtraliserede blockchain og en traditionel, lukket database.

4) Hvem skal involveres?

Blockchain er en peer-to-peer-teknologi, hvilket betyder, at aktørerne er forbundet direkte til hinanden.

Der er derfor ingen mellemmand, der faciliterer informationsoverførsel − tilliden ligger derimod i koden.

En blockchain er kun så stærk som den data, der kommer ind.

Derfor bør man, før man kaster sig ud i at bruge blockchain, lave en analyse af, hvilke parter der er med i økosystemet og skal inkluderes i blockchainen: handelspartnere, interessegrupper, stater og så videre.

Yderligere bør man overveje og undersøge, hvad partnernes holdning til blockchain er: Hvad er deres incitament? Har de interesse i at løse et problem, eller vil de bare forsøge at få en fordel ud af det?

5) Lav en blockchain!
Hvis din udfordring er en blockchain-case, som kan løses med en åben eller lukket blockchain og er relevant i forhold til dine samarbejdspartnere, så kommer næste skridt: Lav en blockchain – og til det skal du selvfølgelig bruge en IT-udvikler.

Blockchain er allerede en blomstrende industri med utallige konsulenter, startups og ph.d.-studerende, der specialiserer sig i netop dette.

Unicef udvikler nogle af deres blockchains gennem investeringer i startups, mens WWF Verdensnaturfonden bruger universitetets kloge hoveder til eksempelvis Blockchain Summerschool.

Ph.d.-studerende fra IT-Universitetet og CBS samarbejder i høj grad med virksomheder om fælles udviklingsprojekter, mens et af de største blockchainkonsulentbureauer Consensus hjælper virksomheder med at vurdere muligheden.

Hvis blockchain viser sig at være løsningen for jeres NGO, er der en note fra eksperterne, man bør tage med sig:

Blockchain løser ikke alt. Hvis man får en blockchain, betyder det ikke, at man kan læne sig tilbage i stolen og slappe af de næste ti år. Teknologien er i rivende udvikling, og man skal være villig til at være agil og forandre sig, sådan som tech-branchen gør det.

Forrige artikel Regeringen afsætter flere midler til økologi Regeringen afsætter flere midler til økologi Næste artikel Finanslov bekymrer økologer: De høje politiske ambitioner kræver investeringsvilje Finanslov bekymrer økologer: De høje politiske ambitioner kræver investeringsvilje