Fake fødevare-news, bæredygtigt kød og madpakker: Her er de fem mest læste debatindlæg i 2018

TOPFEM: De mest debatterede emner på Altinget: fødevarer i 2018 spænder bredt. Men særligt Fødevareforlig IV, måltider og fiskeri indtog dagsordenen. Læs eller genlæs de fem mest læste indlæg her. 

Skolebørns madpakker blev et af årets mest læste debatemner på Altinget: fødevarer.
Skolebørns madpakker blev et af årets mest læste debatemner på Altinget: fødevarer.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Frederik Lange

Mens 2018 lakker mod enden, benytter vi her på Altinget muligheden for at se tilbage på, hvad året bragte med sig af fødevaredebatter.

Hermed kommer årets fem mest læste debatindlæg på Altinget: fødevarer.

1) DI: Vi skal bekæmpe fake news fra de selvudnævnte sundhedseksperter
Når indflydelsesrige personer som for eksempel radioværten Peter Falktoft udtaler sig med hjemmelavede kostråd, er det reelt en vildledning af forbrugeren, skrev Leif Nielsen fra DI tilbage i marts.

Med det nye fødevareforlig skal vi vinde tilliden til fødevareautoriteter tilbage igen, var hans håb. Indlægget blev årets mest læste og kan læses i sin helhed her

Fakta
Alle indlæg skal overholde de presseetiske regler. Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten. Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

2) Danish Crown: Fremtiden er bæredygtig – også for kød
I Danish Crown forfølger man det 17. verdensmål om partnerskaber for handling og inviterer NGO'er og eksperter til fødevarekonkurrence for at leve op til et ambitiøst mål: at forsyne verden med bæredygtigt kød i 2030, skrev slagteridirektør Jais Valeur i en kronik tilbage i september, der skulle blive årets andenmest læste.

3) Fiskere: Forening for Skånsomt Kystfiskeri spreder fake news
Det tredjemest læste indlæg i 2018 kom fra Danmarks Fiskeriforening.

Oprindeligt skrev Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, at kritik fra Rigsrevisionen og Kammeradvokaten burde have fået embedsværket til at ændre kurs i forvaltningen af fiskeriet.

Det fik Danmarks Fiskeriforening på banen med et svar, hvor de beskyldte kystfiskernes indlæg for at have et sådant omfang af fake news, at det var på plads med enkelte kommentarer. Læs replikken, der blev 2018's tredjemest læste her.

4) FødevareDanmark: Manglen på håndværkere nærmer sig katastrofen
Behovet for faglært arbejdskraft er ikke blevet mindre, og med udsigten til også at mangle østeuropæiske arbejdere er det på tide, at vi ser i øjnene, at samfundet står over for noget, som efterhånden ligner en katastrofe, skrev administrerende direktør i FødevareDanmark, Torsten Buhl, i juni.

Indlægget blev det fjerdemest læste i 2018, og det kan læses her

5) Forsker: Madpakker matcher ikke skolelivet anno 2018
Det er ikke altid, at børnene får spist deres medbragte madpakker, og det går ud over læring og trivsel i klasserne. Skolemad er vejen frem og kan samtidig være med til at skabe social innovation og arbejdspladser på skolerne.

Sådan skrev ph.d. Dorte Ruge fra UCL tilbage i maj. Hendes indlæg afrunder dette års top fem over mest læst fødevaredebatindlæg på Altinget og kan læses her

Hermed takker Altinget: fødevarer af for et godt og livligt debatår. Vi ønsker jer glædelig jul og et godt nytår.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00