Hver anden byrådskandidat vil servere økologisk mad til børn og ældre

Børnehavebørn og ældre på landets plejehjem bør overvejende få økologiske kartofler og kyllinger, når de får mad serveret fra deres kommune.

Det mener næsten hver anden byrådskandidat.

22 procent har således tilkendegivet, at de er helt enige i, at der kun bør serveres økologisk mad i offentlige madordninger, mens 25 procent er delvist enige.

Det viser en analyse af 5.456 kandidaters svar på spørgsmål i Altingets kommunalvalgs-test Kend din kandidat. 40 procent er helt eller delvist uenige.

Jeg ønsker ikke antibiotika i vores mad, så vi gør vores patienter resistente, og så er jeg også bekymret over de sprøjtemidler, vi bruger, hvor der nogle gange er evidens for og andre gange mistanke for, om de har en forbindelse med forskellige sygdomme.

Anja Rehfeld Bærentsen
Konservativ byrådskandidat i Aarhus

Direktør for Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck, glæder sig over svarene.

“Det er vildt overraskende, at så mange kandidater er positive, fordi der jo her spørges til 100 procent økologi. Det siger i hvert fald noget om, at der i kommunerne er en meget positiv holdning til et meget højt niveau af økologi i de offentlige køkkener,” siger han.

Det er vildt overraskende, at så mange kandidater er positive, fordi der jo her spørges til 100 procent økologi.

Paul Holmbeck
Direktør, Økologisk Landsforening

Bekymret for resistente bakterier
Det er ikke så overraskende de røde byrådskandidater, der er mest positive over for ideen. Over 90 procent af kandidaterne fra SF, Enhedslisten og Alternativet bakker således helt eller delvist op om ren økologi.

Men ideen nyder også en vis opbakning i andre partier. Hver femte byrådskandidat fra Dansk Folkeparti er således helt eller delvist enige, mens det for Konservative er knap hver fjerde.

En af dem er den konservative kandidat til byrådet i Aarhus, Anja Rehfeld Bærentsen, der også stiller op til regionsrådet i Midtjylland.

“Jeg ønsker ikke antibiotika i vores mad, så vi gør vores patienter resistente, og så er jeg også bekymret over de sprøjtemidler, vi bruger, hvor der nogle gange er evidens for og andre gange mistanke for, om de har en forbindelse med forskellige sygdomme,” siger Anja Rehfeld Bærentsen, der er uddannet sygeplejerske og desuden er i gang med at færdiggøre en uddannelse som ernæringsterapeut ved Kostakademiet.

Hæv ambitionen for Aarhus
Aarhus Byråd vedtog i 2013 en målsætning om, at kommunens køkkener som minimum skulle have en økologisk fødevareandel på 60 procent i 2020.

Selv om Anja Rehfeld Bærentsen selv lever 100 procent økologisk, så ser hun gerne en ambition for Aarhus på omkring de 80 procent. Eller alternativt at øge den økologiske andel med 1-2 procent hvert år.

“Men at gøre hele den offentlige sektor økologisk tror jeg simpelthen ikke er det rigtige at gøre, fordi der vil være årstider, hvor vi så vil være tvunget til at importere økologi fra Puerto Rico eller Brasilien, og så mener jeg ikke, det er meget værd,” siger Anja Rehfeld Bærentsen, der også peger på dyrevelfærd som en årsag til, at hun går op i økologi.

Drop diktater fra byrådssalen
Venstremanden Martin Bech er helt uenig i ambitionen om ren økologi i offentlige madordninger. Han genopstiller til både byrådet i Brønderslev og regionsrådet i Nordjylland.

“Den primære bevæggrund er nok, at jeg er liberal og har den tilgang til det, at vi ikke skal sidde inde i byrådssalen og diktere, hvilken mad der skal serveres ude i den enkelte institution. Det tror jeg fint, at den enkelte institutionsleder selv kan administrere i fællesskab med den brugergruppe, der er,” siger Martin Bech.

Han deler holdning med cirka otte ud af ti byrådskandidater fra Venstre, der er helt eller delvist uenige i den fulde omlægning til økologi i de offentlige madordninger.

Martin Bech kommer samtidigt fra den del af landet, hvor flest er skeptiske. Cirka 49 procent er kritiske i Region Nordjylland, mens det kun gælder 32 procent i hovedstadsområdet.

Mere kritiske vælgere
Martin Bech køber heller ikke selv særligt meget økologi. Blandt andet fordi han synes, det er for dyrt, og fordi han heller ikke finder det realistisk at omlægge al produktion af mad til økologi, da det vil resultere i for få fødevarer.

Om det er de samme bevæggrunde for de danske vælgere skal være usagt, men Altinget har stillet det samme spørgsmål til et repræsentativt udsnit af danskerne, og de er noget mere skeptiske over for ideen end byrådskandidaterne.

Her er 47 procent helt eller delvist uenige, mens 23 procent er helt eller delvist enige.

Paul Holmbeck synes dog stadig, det er en flot opbakning.

“Når man igen tænker på, at der bliver spurgt til ren økologi, så synes jeg, det er overraskende. Her hæfter jeg mig også ved, at der ikke er så stor forskel mellem nordjyder og københavnere,” siger han.

Den noget større økologi-iver hos byrådskandidaterne skal måske findes i netop valgkampen, vurderer Paul Holmbeck.

“Jeg kan ikke forklare forskellen, men noget af det kan måske skyldes, at kandidater i en valgkamp strammer deres budskaber og bliver lidt mere modige og markante end ellers,” siger han.