JA: Græs gør landbruget grønnere

Af Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer 

Siden det allerførste landbrug har græs været den måske vigtigste kilde til næring og protein til en række af vores husdyr. Men græs kan mere end det. Når vi taler bæredygtighed, er en af de mest lovende løsninger bioraffinering af græs, der er en ny teknologi, som betyder, at landmændene kan lave en god forretning ud af græsmarker – også selvom de ikke har dyr.

Med bioraffinering kan vi skabe nye værdikæder og på forskellig vis bruge det, der før var spild eller en uudnyttet ressource. Det baner vejen for mere bæredygtige businesscases, hvor indkomsten ikke blot kommer fra korn, kød og mælk, men også fra energi, materialer og kemikalier.

Ifølge Asbjørn Børsting, formand for regeringens bioøkonomipanel, kan vi blive bedre til at bruge græs og anden biomasse ved at udnytte rest og sidestrømme bedre i en såkaldt "kaskade-udnyttelse", så ressourcerne bliver brugt der, hvor det giver bedst mening. Her er det afgørende, at vi finder de smarte kombinationer af gode tekniske løsninger og en intelligent brug af landbrugsjorden, havet og samfundets ressourcer.

"Energi-cluster" – synergi mellem fødevarer og energiproduktion
Et eksempel på et "energi-cluster" er Greenlab Skive. Her tænkes vindmøller, bioraffinering af græs, solceller, biogas og søstjernemel-produktion med flere sammen.

Idéen er at få enderne til at mødes, så det, der før var spild eller affald fra en proces, nu bliver en ressourcen i en anden. På den måde arbejder man sig hen imod en produktion og et samfund med så lidt spild som muligt.  

Med bioraffinering kan vi skabe nye værdikæder og på forskellig vis bruge det, der før var spild eller en uudnyttet ressource

Hans-Henrik Jørgensen
Formand for JA – fagforening inden for natur, miljø og fødevarer 

Greenlab Skive er et nyt samarbejde, hvor man kombinerer flere bæredygtige teknologier på nye måder. Det kan være svært at få god økonomi i de enkelte teknologier isoleret set, men bygger vi ovenpå og tænker i synergier, så kan vi løfte bæredygtigheden og samtidig skabe nye værdikæder.

Greenlab Skive er blot et af flere forskellige tiltag med lovende potentiale. Men de kommer ikke af sig selv, og der er brug for investeringer og politisk vilje, hvis initiativerne skal slå igennem.

Senest har regeringen afsat 90 millioner kroner fra 2019 til 2021 til et mere klimavenligt landbrug. Det er en god start, men det sørger næppe for at bringe os i mål i 2030 med 39 procents reduktion af CO₂ eller et reelt nul-udledningssamfund i 2050. Hvad bliver opfølgningen?

12. marts sætter JA bærdygtighed på dagsordenen ved et arrangement med fokus på bioraffinering af græs, algedyrkning og med Greenlab Skive som businesscase. Det sker på Aalborg Universitet i København. Læs mere her.