Frej: Klimaaftryk kan ikke gøres op i økologi

DEBAT: Der er ofte lige så store forskelle mellem landmændene indbyrdes, som der er mellem økologisk og konventional produktion, når man måler klimaaftryk. Derfor er det en god idé med klimaregnskaber, som Peter Birch Sørensen foreslår, skriver Tænketanken Frej.

Af Kicki Pauline Møs og Iben Krog Rasmussen
Tænketanken Frej

Regnskaber er ikke kun noget, du kan bruge for at holde styr på bankbogen eller mængden af kalorier, du har indtaget i løbet af en dag. De kan også bruges til at fremme den bæredygtige udvikling i landbruget, hvis vi tør tage klimaregnskaberne seriøst.

I slutningen af januar åbnede regeringen for en ny forskningspulje, der skal understøtte udviklingen af løsninger på landbrugets klimaudfordringer. Der er 90 millioner kroner i puljen, som ikke er allokeret til specifikke projekter endnu, men blandt andet kan gives til forskning, der arbejder hen mod udviklingen af "den klimavenlige gård".

Klimaregnskaber kan overse bæredygtighed
Implementering af klimaregnskaber på bedriftsniveau er et oplagt sted at starte.

Vi er hermed på linje med Klimarådets forhenværende formand, Peter Birch Sørensen, der også fremhæver de individuelle klimaregnskabers potentiale for at reducere drivhusgasudledningerne fra landbruget.

Det er dog vigtigt at nævne, at man bør være påpasselig med at have et ensidigt fokus på klimaparameteret, da det kan have utilsigtede konsekvenser eksempelvis i forhold til biodiversitet og dyrevelfærd.

En løsning på dette kunne være udviklingen af bæredygtighedsregnskaber på bedriftsniveau, hvor alle elementer indtænkes i en mere holistisk form.

Her ved vi blandt andet, at Arla er på vej med deres model, men det kunne også for eksempel være gennem Rise-modellen fra Seges. For nuværende vil vi alene adressere potentialet i klimaregnskaber, men fortsat have det overordnede bæredygtighedsbegreb in mente.

Klimaregnskaber vil være gavnlige set både fra forbrugerens og landmandens perspektiv – en såkaldt "win-win"-situation.

I løbet af de seneste år er der blevet skabt en øget interesse for bæredygtige fødevarer blandt danskerne. Klimavenlighed ligger højt på dagsordenen for mange i forbindelse med det kommende folketingsvalg og i dagligdagens indkøb nede i supermarkedet.

Det er dog de færreste, som kan gennemskue, hvilke fødevarer man skal købe for at skåne klima og miljø mest muligt.

"Vinderen" af klimakampen
Mange debatter og studier har forsøgt at kåre én bestemt fødevare eller et særligt produktionssystem som "vinderen" af klimakampen og dermed simplificere situationen.

Et eksempel er sammenligningen af klimabelastningen fra henholdsvis økologisk og konventionel fødevareproduktion.

Der er ganske vist nogle generelle forskelle på den måde, som økologiske og konventionelle landmænd dyrker jorden på, eksempelvis med hensyn til rotation af afgrøder, gødning og jordbearbejdning, som man kan lave estimater af i forhold til klimaaftryk – men man kan altså ikke skære hverken de økologiske eller konventionelle landbrug over én kam.

Man skal være meget omhyggelig med komparative analyser af to så bredt favnende produktionssystemer. Der er ofte lige så store forskelle blandt de økologiske og konventionelle landbrug indbyrdes; ikke blot mellem planteavlere og dem med husdyr, men også inden for de forskellige bedriftstyper.

Der er flere nuancer end blot økologisk og ikke-økologisk, og klimaaftrykket er nærmere bestemt af den enkelte landmands praksis end af de dyrkningsmetoder, som generelt karakteriserer økologiske eller konventionelle landbrug.

Dertil kommer, at de analysemetoder, som mange af de nuværende konklusioner vedrørende klimaaftryk bygger på, ikke er konsistente på tværs af studier. Der er ikke fastlagte standarder for, hvilke parametre klimaaftryk måles på, eller hvordan man afgrænser "systemet", som undersøges.

Forskellene i metode kan påvirke konklusionerne fra forskelige undersøgelser i den ene eller den anden retning, og alle estimater vil ikke være lige gode til formålet. For at lave meningsfyldte og retvisende udregninger af klimabelastning, kræves konsensus omkring, hvordan en livscyklusanalyse eller et klimaregnskab udføres.

Individuelle klimaregnskaber
Disse forhold leder os til det positive potentiale, som ligger i at udføre individuelle klimaregnskaber på landbrugsbedrifterne.

På grund af de mange variationer, som findes blandt de danske landbrug – hvad enten de dyrker økologisk, konventionelt, biodynamisk eller noget helt fjerde – giver det mening at kigge på hvert landbrug for sig for at vurdere, hvordan netop den bedrift kan reducere sin klimabelastning mest effektivt og økonomisk frem for at klimaregulere alle landbrug via generelle krav, som ikke er tilpasset det enkelte system.

Regnskaberne kan således øge incitamentet for landmændene med hensyn til at implementere klimatiltag på deres bedrifter, fordi de selv får lov at bestemme, hvordan de når i mål. Hvis det tilmed opfølges af en incitamentsstruktur, hvor lav klimabelastning belønnes, vil effekten være endnu større.

Bliver man enig om en metode til at udføre klimaregnskaber, som kan accepteres bredt og anvendes på tværs af landet, vil det skabe basis for mere retvisende sammenligninger og identifikation af "best practice" med henblik på at udbrede viden om de mest klimavenlige løsninger, som allerede kan findes i landbruget nu – så skal vi ikke vente flere år på ny forskning for at gøre noget ved drivhusgasudledningerne på gårdniveau.

Lige så vigtigt kan klimaregnskaber bidrage til at skabe mere gennemsigtighed for forbrugere og andre dele af fødevareindustrien og sende et klart signal om, at man i landbruget arbejder ambitiøst på klimaets vegne.

Forrige artikel JA: Græs gør landbruget grønnere JA: Græs gør landbruget grønnere Næste artikel L&F: Ingen markant klimaforskel på økologisk og konventionelt landbrug L&F: Ingen markant klimaforskel på økologisk og konventionelt landbrug
  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Tvivl om hvorvidt syntetiske pesticider nu også er vejen frem for en økologisk mindre uansvarlig fødevareproduktion, således som vi ellers havde regnet med, og håbet på at det ville være.

    Det er en ulykke af dimensioner om pesticider, syntetiske kemikalier og anden traditionel udviklet ny teknologi ikke har bidraget til et økologisk mindre uansvarligt landbrug - og til at vi på så kort tid har kunnet få megen velfærd, pædagogik, miljøteknologi og social retfærdighed med så uventet få ødelæggende konsekvenser for klimaet, naturen, biodiversiteten, folkesundheden, dyrevelfærden, vandmiljøet, luftmiljøet, arbejdsmiljøet, denne verdens fattigste mennesker, samt ikke mindst vore efterkommere og den fremtid vi stiller dem i udsigt.