"Katastrofalt", "tiltrængt" og "ekstremt ringe": Det siger aktører til grøn del af finansloven

Et løft af klimabistanden, flere havvindmøller og en trawlfri zone i Bælthavet er nogle af elementerne i en delaftale om finansloven for 2022, som langtfra alle aktører er glade for. Du får overblikket over deres reaktioner her:

Arkivfoto af arbejdet med at lave trawl på havnen i Skagen i 2016.
Arkivfoto af arbejdet med at lave trawl på havnen i Skagen i 2016.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Juleferien nærmer sig for politikerne på Slotsholmen, efter at første del af finansloven lørdag faldt på plads.

Et flertal bestående af regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten, Alternativt og Kristendemokraterne er enige om at investere omtrent 1,3 milliarder kroner i klima- og miljøindsatser de kommende tre år.

Aftalen får både ris og ros. Du kan læse nogle af reaktionerne her, og vi begynder i den glade ende: 

Vindmøller, CO2-fangst og havets natur

Havvind fylder en del i aftalen, hvor parterne blandt andet er blevet enige om, at der for at sætte skub i omstillingen til vedvarende energi skal udbydes yderligere to gigawatt havvind til etablering inden udgangen af 2030.

Samtidig er de enige om at afsætte midler til pulje, der skønnes at reducere CO2-udledningerne frem mod 2025 og 2030, og som kan understøtte forhandlingerne om en samlet strategi for fangst og lagring af drivhusgassen. 

Læs også

Desuden er der to marine naturnationalparker på vej i Øresund og Lillebælt som en del af aftalens ambition om "at styrke naturen og biodiversiteten på havet og gøre viden om havmiljø mere tilgængeligt".

Dansk Industri kalder det "rigtig godt og nødvendigt", at havvindmøllekapaciteten med aftalen næsten fordobles:

Landbrug og Fødevarer hæfter sig især ved CO2-fangsten og udviklingen af et godt havmiljø:

Dansk Fjernvarme-direktør Kim Mortensen er ligeledes begejstret for CO2-fangsten:

Også hos Verdensnaturfonden er der ros:

Hos Dansk Energi er der også ros til regeringen:

"Endelig! Hvis vi skal gøre os forhåbninger om at nå Danmarks klimamål, har vi brug for grøn strøm og rigtig, rigtig meget af det. Vi skal bruge grøn strøm til biler, opvarmning af huse, til industri og på lidt længere sigt også som brændstof til fly, skibe og lastbiler. Partierne bag denne finanslovsaftale udstikker nu en rute, der giver branchen og resten af Danmark en tro på, at vi kan producere grøn strøm til det hele," udtaler administrerende direktør Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

Indsats mod greenwashing

Med syv millioner kroner om året frem mod 2025 skal tilsynet hos Forbrugerombudsmanden styrkes. Det sker i et forsøg på "at imødegå et stigende antal sager, herunder i forhold til greenwashing", hedder det i aftalen.

Det glæder direktøren for Forbrugerrådet Tænk, Mads Reinholdt.

Også hos Greenpeace Danmark er der glæde over prioriteringen:

Klimabistanden får et lille nøk

Danmarks klimahjælp til verdens skrøbeligste får et løft på 100 millioner kroner i klimabistand næste år, som ligger uden for den traditionelle udviklingsbistand på 0,7 procent af bruttonationalindkomsten. Samtlige af regeringens støttepartier krævede mere, og Enhedslisten stillede endda et krav om en halv milliard til at hjælpe verdens fattige med at bekæmpe og omstille sig til klimakrisen.

Hos Care Danmark ærgrer man sig over, at resten af klimabistanden blive fundet i samme pose, som bruges på eksempelvis hospitaler og skoler. I en udtalelse siger direktør Rasmus Stuhr Jakobsen, at "det er en meget skuffende aftale" og kalder beløbet for "ekstremt ringe".

Også Oxfam Ibis efterlyser endnu flere penge:

Mens Folkekirkens Nødhjælp kalder det "et lille skridt på vejen":

Flyafgifter kom ikke med

En række aktører havde håbet, at finansloven i år ville rumme en aftale om flyafgifter i kampen mod klimaforandringerne.

Men det kom ikke med i aftalen. Og det ærgrer flere, herunder formanden for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen:

Enhedslisten, der er med i aftalen, er "ærgerlige over", at afgiften ikke kom med. Ifølge partiet skyldes det den socialdemokratiske regering.

Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport, roser dog parterne for "ikke at haste en sådan afgift igennem":

Fiskeri

Aftalen indeholder til gengæld en trawlfri zone i Bælthavet, som dækker Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt, der skal bidrage til at skabe et bedre havmiljø.

Mens Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri roser aftalen ...

... er meldingen en noget anden fra Danmarks Fiskeriforening, hvor formand Svend-Erik Andersen erklærer sig "dybt, dybt rystet".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

Svend-Erik Andersen

Formand, Danmarks Fiskeriforening
fiskeskipper (1982)

Kim Mortensen

Direktør, Dansk Fjernvarme, fhv. MF (S)
elektriker (Esbjerg Tekniske Skole 1986)

0:000:00