Pernille Weiss-EhlerKonservativ kovending: Vælgerforening vil alligevel ikke støtte Pernille Weiss

Konservatives vælgerforening i Silkeborg indstiller alligevel ikke Pernille Weiss til genvalg som konservativ spidskandidat til EU-valget i 2024.
Det oplyser partiet til Altinget.
Det sker blot få dage efter, at Konservatives vælgerforeninger i Silkeborg og på Fanø trodsede partilinjen og i en fælles pressemeddelelse erklærede deres støtte til Pernille Weiss, der ellers blev droppet som spidskandidat af partiet tidligere på sommeren, fordi en intern undersøgelse påviste et dårligt arbejdsmiljø under hendes ledelse. De problemer har Ekstra Bladet og Altinget tidligere beskrevet.
I den anledning opfordrede partiformand Søren Pape Poulsen Pernille Weiss til at trække sig fra sin nuværende plads i Parlamentet, men det har hun nægtet.
Altinget har forsøgt at få uddybet kovendingen med en kommentar fra Silkeborg-vælgerforeningens formand, Jørn Ravn, men han oplyser i en sms, at han for nuværende ikke har nogen kommentarer. "Vi er i dialog internt," skriver han.
Da indstillingen var indsendt af vælgerforeningen i Silkeborg, betyder retræten, at der ikke længere er en indstilling af Pernille Weiss som kandidat. Hvis vælgerforeningen i Fanø fortsat ønsker at støtte hendes kandidatur, skal afdelingen selv indsende en indstilling. Det er endnu uvist, om det vil blive gjort.
Pernille Weiss har siddet i Europa-Parlamentet for Konservative siden 2019.
Indsigt

Franciska Rosenkilde spørger Jacob JensenHvad er konsekvenserne for dansk svineproduktion, hvis forbuddet mod halekupering blev overholdt?
Dennis Flydtkjær spørger Nicolai WammenEr det muligt at modtage mere end en fødevarecheck?Besvaret
Helene Liliendahl Brydensholt spørger Jacob JensenVil det fortsat være tilladt at fiksere søer omkring faringstidspunktet?
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- B 101 En whistleblowerordning om misrøgt i landbruget (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri)Fremsat
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Nu støtter blå partier Løkkes griseidé. Men den lyder som bluff
- KL ser mørke skyer over treparten: ”Jeg er oprigtigt talt bekymret”
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve














